Sagen mod den kinesiske journalist Zhao Yan er et eksempel på den indskrænkning af ytringsfriheden, som har fundet sted i Kina efter præsidentskiftet. Kinas voksende økonomiske og politiske magt lægger ikke blot en effektiv mundkurv på landets presse, den får også i stigende grad den udenlandske kritik til at forstumme.

Dommen lød på tre års fængsel. Men Zhao Yan blev kun dømt for anklagens mindste punkt, der handlede om bedrageri. Det store anklagepunkt, om at han skulle have lækket statshemmeligheder til udlandet, blev frafaldet af mangel på beviser. Det punkt alene kunne have kostet Zhao mindst 10 år i fængsel.

»Han er vred, og han kan ikke sove om natten, fordi han spekulerer på, om han skal appellere,« sagde Zhaos forsvarer, Mo Shaoping, få dage efter dommen.

Efter dommen overbragte Mo et brev til Zhao Yan, hvor familie og venner skrev, at de ville støtte ham, hvis han valgte at appellere. Zhao har nu besluttet sig for at tage kampen op. Det kunne ellers synes at være uklogt i Kina, hvor ytringsfriheden får stadig trangere kår.

DA HU JINTAO BLEV PRÆSIDENT for tre et halvt år siden, forventede mange vestlige eksperter, at han ville indføre visse af politiske reformer. Det er gået lige modsat. Hu Jintao har strammet grebet om ytringsfriheden endnu mere end forgængeren, Jiang Zemin, gjorde det.

Samtidig er Kinas økonomiske magt vokset så meget, at vestlige politikere i stigende grad lægger bånd på sig selv, når der skal tales om menneskerettighedernes vilkår i Riget i Midten. Hele vejen op igennem 1990erne blev Kina kritiseret, især som en konsekvens af regeringens militante løsning på studenterdemonstrationerne i Beijing i 1989. I dag går EU meget stille med dørene. Visse landes statsoverhoveder strækker sig endog meget vidt for at rose Kina i deres bestræbelser på at sikre kontrakter til virksomheder i eget land. Dertil kommer, at vestlige medievirksomheder nu ikke længere tøver med at gå på akkord med de på vore breddegrader ellers højtbesungne frihedskriterier. Senest er det internetgiganterne, som kæmper for at befæste sig på det store, kinesiske marked. Google har i år introduceret en kinesisk version af sin søgemaskine, som hjælper de kinesiske myndigheder med at si uønskede sider og oplysninger fra. Yahoo har i flere tilfælde aktivt hjulpet den kinesiske anklagemyndighed med at identificere kinesere, som har brugt deres Yahoo-mail til at oplyse Vesten om myndighedernes undertrykkelse af ytringsfriheden. Mindst to tilfælde er foreløbig kendt og dokumenterete. En af de dømte fik 10 års fængsel.

Også Microsoft har vist sig villig til at samarbejde med de kinesiske myndigheder og give køb på vestlige frihedsværdier for at sikre sig en del af det attraktive kinesiske marked. Da præsident Hu Jintao var på officielt besøg i USA i april i år, besøgte han Microsofts stifter og formand, Bill Gates, og kvitterede ved at sige:

»De, hr. Bill Gates, er en ven af Kina. Jeg er en ven af Microsoft.«

FAKTA ER, AT DE FLESTE lande i Vesten ikke længere føler, at de har råd til at føre kontroverser med Kina på områder, der er specielt følsomme for Kinas kommunistparti. De kinesiske journalister står derfor i stigende grad isoleret i forhold til myndighederne. Den internationale opbakning til dem indskrænkes, samtidig med at myndighederne strammer til her knap to år forud for den største mediebegivenhed i Kina nogensinde: OL i Beijing i 2008.

Topposterne på medierne besættes af betroede folk med partibogen i orden, og der introduceres jævnligt interne kontrolforanstaltninger på de enkelte medier. Dertil kommer den skærpede lovgivning.

Tidligere i år begyndte den stående komite i den lovgivende forsamling, Nationalkongressen, at diskutere et forslag til en lov, som kan pålægge store bøder til medier og individuelle journalister, hvis de uden tilladelse rapporterer om alt fra naturkatastrofer og epidemier over demonstrationer til ulykker af enhver art.

Det er under de omstændigheder, at journalisten Zhao Yan appellerer.

44-årige Zhao er dog heller ikke nogen typisk kinesisk journalist. Mange ville i hans sted have givet efter på et meget tidligere tidspunkt. Og de ville slet ikke tage kampen op igen, hvis de lige havde undgået at blive dømt efter en paragraf, der kan give mellem 10 års fængsel og dødsstraf.

Han har allerede siddet to år i varetægtsfængsel, så som det ser ud nu, vil han blive løsladt om et år. Måske vil appelsagen vare endnu længere end det.

Zhao er ikke konfliktsky. Han ser heller ikke sådan ud: Når han bliver indigneret, minder han med sit lette underbid mest af alt om en bidsk bulldog, der er klar til at fare i kødet på uretfærdigheden i alle dens inkarnationer – også når den optræder som Kinas kommunistparti.

»Jeg mener, at en ansvarlig regering bør overholde de love, som den selv har lavet,« sagde han i Beijing sidst i juli 2004.

»Loven er jo den sidste bastion, hvor rettigheder kan forsvares. Hvis loven mister sin gyldighed, så er det meget svært at forsvare folks rettigheder.«

SEKS UGER SENERE blev han anholdt i Shanghai. Anklagen lød på, at han havde lækket til New York Times, at Jiang Zemin overvejede at trække sig tilbage fra sin sidste officielle, magtfulde post. Jiang Zemin trak sig rent faktisk tilbage få dage efter Zhaos anholdelse, men den slags toppolitiske overvejelser er i Kina statshemmeligheder, indtil regeringen selv vælger at offentliggøre dem.

Mo Shaoping har arbejdet indædt for Zhao Yans frifindelse. Han er overbevist om Zhaos uskyld også i sagen om bedrageri. Mo er blandt de få advokater i Beijing, der påtager sig at forsvare de dissidenter, som systemet prøver at lukke munden på ved for eksempel at anklage dem for at lække statshemmeligheder.

»Definitionen på, hvad statshemmeligheder er, er så elastisk, at man basalt set altid kan anklage folk for at have brudt loven,« siger Nicolas Bequelin, der er researchleder på Human Rights Watch i Hongkong.

Nicolas Bequelin er ikke i tvivl om, at myndighederne bare ønsker at lukke munden
på Zhao Yan, der som dybdeborende journa-
list har afsløret lokal korruption – uden tilladelse.

Mo Shaoping kæmper i realiteten den samme kamp, som hans klient Zhao gjorde, inden han blev fængslet – bare fra en anden flanke. Han er gennem de seneste to år blevet modarbejdet af anklagemyndigheden med alle midler. Også ulovlige. Sagsforløbet har været i åbenlys modstrid med kinesisk retspleje.

»Jeg synes, det er ynkeligt, når de, der har med loven at gøre, ikke selv følger den,« bemærker den knap 50-årige forsvarsadvokat. /