Endnu ligger der kun fire artikler, en præsentationsvideo, et arkiv af singler og beskrivelser af skribenterne på det nye Zetland, der i dag er gået i luften som daglig digital avis.

Men fremover vil det nye Zetland hver dag udkomme med to til fem baggrundshistorier, og hver aften med en nyhedsmail, der giver overblik over døgnets vigtigste begivenheder.

Journalisten har bedt konsulent og designchef på Kristeligt Dagblad Ole Munk samt underviser i digital journalistik på SDU Didde Elnif om at anmelde, hvordan Zetlands nye site umiddelbart virker ved første øjekast.

Overordnet set er begge anmeldere positivt stemte. Men der er alligevel lidt malurt i bægeret: 

»Det er bestemt ikke en tommelfinger nedad – tværtimod. Jeg synes, det virker overbevisende. Men jeg kan godt blive bekymret for, om det er for snævert og nicheagtigt,« siger Ole Munk. 

2016-feeling og look

Først og fremmest roser han dog designet og brugervenligheden på det nye Zetland:

»Min umiddelbare tanke er, at det ser lækkert, indbydende og nutidigt ud. Det har en 2016-feeling og et rent look, som virker rigtigt – det er smart uden at være for smart. Og så er den velegnet til mobilen. Den enkle opbygning og typografien gør, at der ikke er den store forskel på, om man tilgår fra lille eller stor skærm,« siger Ole Munk.

Didde Elnif fremhæver blandt andet, at sitets funktionaliteter og måde at kommunikere på understreger den følelse, som Zetland er bygget op omkring.

»Det giver en klar følelse af, at Zetland er en klub og et fællesskab. De skriver meget i jeg-form og vi-form, man skal kunne dele alt, og man skal kunne deltage. At vi er medlemmer og ikke abonnenter lægger også op til klub-fællesskabsfølelse. Det gør de ret stringent, og til en vis grad virker det også enormt inkluderende,« siger hun. 

Voldsom eksponering af folkene bag

Når Zetlands site ifølge Didde Elnif kun »til en vis grad« virker inkluderende, skyldes det, at hun især mener, det taler til folk, der er ligesom dem selv.

»Når man ser startbilledet med Lea Korsgaard og de andre, er der ikke nogen, der stikker ud. Hverken aldersmæssigt eller stilmæssigt. De er unge og smukke og grinende – og det bliver på en måde en ramme. Måske er der ikke så meget identifikation, hvis man ikke er 30 år og mediemenneske eller i hvert fald universitetsmenneske,« siger hun. 

Ole Munk påpeger det samme:

»Man vælger at eksponere menneskene bag meget tydeligt. De bliver nærmest gjort til helte. Og jeg tror, man ville vinde ved at brede det ud, så der bliver lidt mindre journalistbegejstring over det,« siger han.

Ligger det ikke i tiden, at vi skal kunne mærke folkene bag de medier, vi vælger at betale for?

»Det kan man sagtens argumentere for. Det er nok en balance. Og her er der måske en lille smule overeksponering af nogle mennesker, som for de fleste i Danmark er relativt ukendte.«

Nogen kan føle sig uden for klubben 

Også Didde Elnif fremhæver, at det særligt er den massive eksponering af Zetland-stifterne og folkene bag, der giver følelsen af, at målgruppen måske er lidt snæver.

»Selv på deres fejlside er der et billede af Lea Korsgaard. Det er en tendens i tiden, at vi alle sammen er små brands, og på den måde giver det mening. Men faren er, at der er nogen, som føler sig uden for klubben,« siger hun.

Både Didde Elnif og Ole Munk peger desuden på, at de savner muligheden for at kommentere artikler.

»Hvis man ønsker at opbygge et community – og det ønsker man jo tydeligvis – så synes jeg måske nok, at muligheden for interaktion er en lille smule uklar,« siger Ole Munk.