Forlagschef og udviklingschef hos Zetland Jakob Moll skifter stol, da han i løbet af 2024 tiltræder som international chef for mediet.
Det skriver Jakob Moll på Facebook.
”Det betyder, at det bliver min opgave at etablere Zetland i andre lande,” skriver Jakob Moll.
Medstifteren af Zetland skriver videre, at dansk journalistik internationalt er i god stand:
”De fleste steder lykkes nul medier med at tale til de yngre generationer, og i de lande har Zetland potentialet til at gøre en endnu større forskel for tilliden og den offentlige samtale, end vi gør i Danmark … hvis vi er dygtige, selvfølgelig.”
Jakob Moll var direktør på Zetland fra 2012 til 2020.