Nyhedsoverblik

data_usage
chevron_left
chevron_right
14:26 09.10.2023 Sebastian Goos

Zetland køber medstifter ud

Zetland køber medstifter ud

Mediet Zetland drives af chefredaktør Lea Korsgaard og adm. direktør Tav Klitgaard. Nicolai Oreskov Westh/Zetland

Medstifter Silke Bock er blevet købt ud af Zetland.

Det bekræfter administrerende direktør Tav Klitgaard fra Zetland over for Journalisten.

Af CVR-registret fremgår det også, at Zetland har foretaget justeringer i selskabets vedtægter på baggrund af ændringerne.

Silke Bock har ifølge CVR-registret ejet mellem 5 til 10 procent af Zetland gennem holdingselskabet A&S Holding ApS. Det er selve selskabet Zetland ApS, der overtager Silke Bocks ejerandel.

”Vi har bedst af at have aktive ejere, og det har Silke ikke været i en lang periode, fordi hun har gang i noget nyt og spændende, hvor den kapital, hun havde bundet i Zetland, kan bruges bedre,” siger Tav Klitgaard. Han vil ikke komme ind på, hvad ejerandelen har været værd.

Silke Bock har siden 2020 ejet og drevet den socialøkonomiske virksomhed Balibali.dk, der sælger lokalproducerede møbler fra Bali i Indonesien.

SENESTE NYT

Flere nyheder