search

Zeinab Uzbak var freelancejournalist for avisen 8 Sobh i Afghanistan og skrev om kvinder og børns rettigheder. Efter fire år og tre asylafslag blev hun og familien i januar 2016 tildelt opholdstilladelse, da Flygtningenævnet vurderede, at hun på grund af sit journalistiske virke vil være i fare i Afghanistan. Carsten Ingemann

i

Zeinab er journalist og flygtning

Den afghanske journalist Zeinab Uzbak er flygtet til Danmark med en dramatisk og rørende historie i bagagen. I januar fik hun opholdstilladelse, fordi myndighederne giver hende ret i, at hendes arbejde kan bringe hende i fare i Afghanistan. Journalisten mødte hende i Vrå

Den 20. februar 2012 blev den afghanske journalist Zeinab sat af på Hovedbanegården i København med sin datter efter at være blevet menneskesmuglet gennem Europa. Bag sig efterlod hun en tragedie. En tidlig morgen den 5. juni 2011, fortæller Zeinab, var hun ved at gøre børnene klar til skole, og hendes søn Parsa, der var tvilling, åbnede porten. Idet han trådte ud, skete en eksplosion, og gårdspladsen indhylledes i støv og røg. Drengen havde trådt på en mine, placeret ved porten. Zeinab besvimede ved eksplosionen, og da hun vågnede på hospitalet, fandt hun ud af, at hendes dreng var død. Zeinab Uzbak var freelancejournalist for avisen 8 Sobh i Afghanistan og skrev om kvinder og børns rettigheder. Zeinab mener, minen blev placeret på grund af ‘en artikel’, hun havde skrevet.

Udsigten fra værelse 10 på det tidligere plejehjem Møllegården, som udgør hjemmet for Zeinab, hendes mand og deres to børn. Med lidt god vilje kan man godt kalde det en toværelses lejlighed – et køkken-alrum og et værelse, hvor hele familien sover.
Foto: Carsten Ingemann

Zeinab fortæller, at grænsen til Grækenland blev krydset til fods og med en gummibåd over en flod, og herefter boede de i Athen i godt tre måneder, inden de skulle fragtes videre med skib. Ved indskibningen blev kvinder og mænd adskilt, og Zeinab mistede kontakten til sin mand og søn. Hun ved ikke, hvor hun landede, kun at den sidste del af rejsen foregik med bil – flere forskellige – og at hun blev sat af på Hovedbanegården i København 20. februar 2012.

Asylcenteret er en landsby i landsbyen. Zeinab og hendes mand, Abdolbahari, har besøg på værelset af andre beboere. Et fællesskab om at være fremmed og usikker på fremtiden. Det er Zeinab og Abdolbahari til venstre i billedet.
Foto: Carsten Ingemann

Hendes mand taler hverken engelsk eller dansk, men han deltager på sidelinjen under hele det lange interview. Nok mest for at være høflig, men måske også fordi han ikke har andet at lave. Asylcenteret er en landsby i landsbyen. Et par af de øvrige beboere besøger Zeinab. De store børn er hendes egne. Foran på bordet står en boks med medicin, hun er nødt til at tage for bindevævssygdommen LSE. Hun fortæller om sin flugt. Gennem en bekendt fik hendes mand kontakt til en agent, der for en pris på 10.000 euro arrangerede flugten til et skandinavisk land. Udstyret med falske pas fløj de i september 2011 fra Kabul til Istanbul, hvor de blev indkvarteret i nogle dage.

Zeinab blev født i Afghanistan i 1981, hvor landet var under sovjetisk besættelse, og familien flygtede fra borgerkrigen til Iran.
Foto: Carsten Ingemann

På de andre asylcentre, familien har boet på, skulle børnene gå på skole i centrene, men i Vrå har de fået mulighed for at gå på en almindelig skole og få kammerater fra lokalsamfundet. Hun fik først sin dreng Arash til Danmark otte måneder efter, at hun selv ankom, og hendes mand kom først i februar 2014, efter at Danmark havde indvilget i at overtage hans flygtningesag fra Grækenland.

Zeinab taler dårligt dansk. Til gengæld er Arash på 12 og Parisa på 15 flydende – med nordjysk accent.
Foto: Carsten Ingemann

Den lille stationsby Vrå har hele to asylcentre med plads til henholdsvis 122 og 113 beboere. Børnene Arash på 12 og Parisa på 15 er kommet hjem fra skole. Arash har en kammerat med – en dansk kammerat – og drengene slår sig ned på sofaen og spiller på deres mobiltelefoner. Begge børn taler flydende dansk.

Datteren Parisa har et fantastisk sprogøre og taler en stribe mellemøstlige sprog. Jeg spørger hende, om hun kan huske noget fra sin tid i Afghanistan. »Kun alt det dårlige,« siger hun og nævner, hvordan de altid var bange.

20 af landets 94 asylcentre ligger nord for Limfjorden i seks kommuner, der tilsammen tæller mindre end 5 procent af landets indbyggere.
Foto: Carsten Ingemann

Zeinab følger mig til toget. Det er en lille by, og spadsereturen tager blot 10 minutter. Vi taler om hendes fremtid. Hun kan godt lide byen, og børnene er glade for at være der. Omvendt er der ikke meget, hun kan bruge sine journalistiske evner til her. Efter fire år og tre asylafslag blev hun og familien i januar 2016 tildelt opholdstilladelse, da Flygtningenævnet vurderede, at Zeinab på grund af sit journalistiske virke vil være i fare i Afghanistan. For første gang længe kan hun begynde at planlægge en fremtid.

 

 

 

Kommentarer
4
Kaj Spangenberg
21.04.16 13:52
Det undrer mig, at Zeinab
Det undrer mig, at Zeinab Uzbak og hendes familie har fået opholdstilladelse efter tre afslag. Begrundelsen er, at hendes journalistiske virke udgør en fare for hende i Afghanistan.
Men hvem forfølger hende? Taliban? Andre illegale grupper? Eller regeringen?
I følge diverse konventioner på flygtningeområdet har regeringer pligt til at beskytte sine borgere. I dette tilfælde skal den afghanske regering og dens myndigheder beskytte Zeinab Uzbak og familien.
Kun hvis det er regeringen, der forfølger hende, har hun krav på asyl og opholdstilladelse. Forfølgelse af Taliban er ikke en gyldig begrundelse, da den - hvis vi skal gøre en sammenligning - svarer til en rockerbande, om end nok en hel del farligere.
Hvis man som dansker er forfulgt af Bandidos eller HA, kan man ikke søge asyl i et sikkert land, fordi de danske myndigheder har pligt til at beskytte dig imod uvæsenet. Kun hvis du er forfulgt af den danske regering og myndighederne, har du krav på asyl i et andet og sikkert land.
Her til kommer, at de mange tilrejsende kaldes flygtninge, men en flygtning har krav på et sikkert sted, og hvis ikke familien Uzbak er kommet med direkte fly fra Kabul til Kastrup, men har bevæget sig gennem flere sikre lande - og det har den jo - så er dens status som flygtning tvivlsom. Betegnelsen migranter er mere korrekt.
Fremhævet af Journalisten
mogens brandtoft
22.04.16 09:43
Det her du`r ikke.Vi kan
Det her du`r ikke.Vi kan blive ved - og bliv ved.Og hvem betaler ?
6-7 millarder til "flygtninge" og migranter er et stort beløbKommunerne er allerede begyndt at råbe højt.Det mærkes.Alt har en grænse.Og det er jo ret skævt,når
migranter tror,de bare kan fortsætte på den "såkaldte" uddannelse de har fået i
deres hjemland,som overhovedet ikke kan beuges til noges som helst i Danmark.
Det er på en måde synd for dem.De tror - og troede på - at de lynhurtigt fik stofe
stillinger - familiesammenføring - osv.Derfor er de vrantne.Nægter at lære dansk -
og tror,de kan klare sig i det danske samfund på "medlidenhed",og danskernes gode vilje til at "hjælpe".
Jeg tror vi har nået målet - nul mere migranter og "flygtninger".
Fremhævet af Journalisten
Anders Hede Jørgensen
22.04.16 17:52
Godt at se at datteren ikke
Godt at se at datteren ikke er tildækket. Det er jo gerne den vej det skal gå. At næste generation ikke er lige så konservative og religøse som den forrige
Fremhævet af Journalisten
Lars Sundling
25.04.16 13:36
Jeg forstår ikke, at hun ikke
Jeg forstår ikke, at hun ikke skulle kunne anvende sine evner til her i Danmark.

Hvis hun lærer dansk og engelsk, er der vel en del redaktioner som kan anvende hende.

Og med den mængde afghanere som efterhånden er kommet hertil, kan hendes evner vel anvendes allerede her, i form af journalistisk formidling af diverse stofområder på afghansk.

Det er vel blot et spørgsmål om, at en chefredaktør ser muligheder i hendes kompetencer, tager kontakt og ansætter hende.

Lidt ligesom en dansk murermester, som ansætter en udenlandsk murer som kan... mure!
Fremhævet af Journalisten

Husk at skrive dit fulde navn og en gyldig mail-adresse i felterne ovenfor, ellers vil din kommentar blive fjernet. Du kan se Journalistens regler for kommentarer her.
Tak fordi du deltager i debatten!

keyboard_arrow_up
Tilbage til toppen