search

Ytringsfrihedsudvalg med tavse medlemmer

DEBAT: "Der er for mig at se generelt behov for at styrke ytringskulturen i stat og kommune og omvendt for at nedtone tavshedskulturen," skriver Michael Gøtze

I april kom ytringsfrihedsbetænkningen, og Folketinget fik en diger udredning af ytringsfrihed og whistleblowing at tygge videre på (Betænkning nr. 1553). Selv om spørgsmålet om ytringsfrihed tilhører evergreen-genren, er det blevet endnu vigtigere, i takt med at diskussionen om overpolitisering af embedsmænd – blandt andet via journalisten Jesper Tynells bog ’Mørkelygten’ – er kravlet højt op på dagsordenen. Jo mere embedsmænd presses i deres funktion som bolværk mod usaglighed, desto mere kan der i mine øjne være brug for ytringsfrihed og i sidste instans whistleblowing. Her er der meget at arbejde videre med. I forhold til processen i udvalget kan det trækkes frem som et markant træk, at flere udvalgsmedlemmer meldte pas i forhold til at anbefale den ene eller anden model. Det er ikke en farbar vej fremover. 

Som det fremgår af betænkningen, ønskede regeringsrepræsentanterne, herunder Folketingets Ombudsmand, ikke at mene noget om behovet for øget beskyttelse af ytringsfriheden. Selv om man som udvalgsmedlem har meningsfrihed, og selv om alle synspunkter er legitime, er det dog vigtigt at fastholde, at man er nødt til at have et synspunkt. Ellers mister udvalgsarbejdet berettigelse som sagkyndigt værksted i lovgivningsprocessen. Jeg var selv medlem af udvalget sammen med mange indsigtsfulde personer. 

Uden at gå ind i det konkrete forløb kan man principielt sætte spørgsmålstegn ved den selvvalgte radiotavshed. Det er fremover vigtigt at få afklaret, om det er acceptabelt at bidrage med en pas-melding. Hvis alle i et udvalg beslutter sig for at lægge en blank seddel i stemmeboksen, vil det blanke resultat ikke være videre brugbart. Der er også behov for at få indskærpet, at regeringsrepræsentanter i givet fald melder deres ønske om tavshed tidligt ud. Ellers er der risiko for, at hele udredningsprocessen punkteres.   

Der er for mig at se generelt behov for at styrke ytringskulturen i stat og kommune og omvendt for at nedtone tavshedskulturen. En vis selvransagelse i embedsmandsapparatet kan her være nødvendig, også i forhold til tavshed i lovudvalg.

Michael Gøtze,  professor, ph.d., Det Juridiske Fakultet, Københavns Universitet 

 

 

Kommentarer
0

Husk at skrive dit fulde navn og en gyldig mail-adresse i felterne ovenfor, ellers vil din kommentar blive fjernet. Du kan se Journalistens regler for kommentarer her.
Tak fordi du deltager i debatten!

keyboard_arrow_up
Tilbage til toppen