search

Youtube vil lave kanal til undersøgende journalistik

Youtube kan være på nippet til at lancere en ny kanal til gravejournalistik i samarbejde med førende journalister fra USA. Norsk undersøgende formand roser initiativet.

Youtube kan være på nippet til at lancere en ny kanal til gravejournalistik i samarbejde med førende journalister fra USA. Norsk undersøgende formand roser initiativet.

Youtube har planer om snart at lancere en ny kanal på nettet, hvor folk kan se og diskutere undersøgende journalistiske projekter. I hvert fald ifølge australske ABC.

Google-ejede Youtube vil i så fald indgå et samarbejde med Center for Investigative Reporting (CIR) i Californien, skriver Journalisten.no.

CIR har tilknyttet 35 undersøgende journalister og arbejder ud fra en non-profit fundats. De leverer blandt andet graveprojekter til større, amerikanske medier.

Heidi Molsted Andresen, formanden for foreningen af undersøgende journalister i Norge (SKUP), er positiv over for initiativet.

»Men projektet er først og fremmest en ny platform for undersøgende journalistik. Youtube skal tilrettelægge publiceringen af CIRs arbejde, ikke betale for at sætte projekterne i gang, så vidt jeg har forstået det,« siger Heidi Molsted Andresen til Journalisten.no.

Hun henviser til, at CIR var de første til at kaste sig ud i non-profit undersøgende journalistik.

Kommentarer
0
Denne artikel er lukket for kommentarer.
keyboard_arrow_up
Tilbage til toppen