search

YouSee my point?

I sidste uge var der ingen grænser for superligaens genvundne græsgange, da Canal9 og YouSee slap igennem kvalitetsfiltrene på deciderede branchesites over sportsmedier med en pressemeddelelses

I sidste uge var der ingen grænser for superligaens genvundne græsgange, da Canal9 og YouSee slap igennem kvalitetsfiltrene på deciderede branchesites over sportsmedier med en pressemeddelelses ordlyd og budskab, at nu var der fodbold for folket.

Canal 9 havde indgået et samarbejde med TDC-mastodonten YouSee som foreløbig gratis udbyder af Canal 9 til sine digitale kunder. Hvis der ellers lige blev solgt 700.000 nye digitalskærme i en ruf, var der ingen grænser for seertallenes himmelflugt.

Intet tyder dog på, at fladskærmssalget har været for specielt tiltagende den seneste uges tid. Ej heller at digitalaftalen med YouSee sådan umiddelbart løfter tallene overhovedet. I hvert fald ikke målt på søndagens to superligakampe. Canal 9 kunne således mønstre 7.000 seere til HB Køge-OB og 16.000 til Sønderjyske-Brøndby.

TV3+ havde 188.000 seere til FCK-Randers, mens TV2 Sport havde 80.000 til AaB-Silkeborg lørdag og 94.000 seere til FC Nordsjælland-Esbjerg om søndagen…

Kommentarer
0

Husk at skrive dit fulde navn og en gyldig mail-adresse i felterne ovenfor, ellers vil din kommentar blive fjernet. Du kan se Journalistens regler for kommentarer her.
Tak fordi du deltager i debatten!

keyboard_arrow_up
Tilbage til toppen