search

Yndlingsord: Skumringstime

»'Skumringstime' har en fin rytme, det ligger godt i munden, og det betegner det smukke tidspunkt, hvor dagen går på hæld, og mørket banker på. Den time hver dag, hvor alt forandrer sig,« siger Bo Østlund om sit yndlingsord

»Samtidig giver det poetiske ord mig associationer til billeder fra mit eget liv. Tidlige minder som kysset fra den første kæreste i solnedgangen på en nordfynsk strand under en opvækst, hvor dæmonerne ellers stod i en lidt for lang kø for at byde op til kinddans. Det hensætter en følsom gammel romantiker på 58 i en følelse af melankoli, blues – og tryghed.

I øvrigt savner jeg, at nutidens journalister i langt højere grad skriver i billeder og stemninger. Skaber billeder, scener, dufte og farver i mit hoved. Det er jo muligt med samtlige genrer. Også nyhedsjournalistikken. Jeg savner skribenterne med den personlige skrivestil, som var nok til, at man købte og holdt lige nøjagtig dén avis. I dag klarer intet dagblad blindtesten. Fjern byline fra samtlige artikler fra en søndags aviser, og du kan ikke kende journalisterne fra hinanden eller sætte navne på.

Hvis aviserne skal have en minimal chance for at overleve, skal det være på de fantastiske læseoplevelser. På unikke, sproglige gourmet-oplevelser med vokaler og konsonanter. På mod til at invitere lyrikken og poesien indenfor.

Redaktørerne derude burde give enhver journalist, som evner at skrive røven ud af bukserne og gerne vil gøre sig umage af ren kærlighed til sproget, så læserne bliver berørt, rørt og blæst bagover, en sæk pengesedler og en Porsche. For det er de skribenter, som er de sidste garanter for, at der en dag ikke endegyldigt slukkes for rotationspressen, fordi det hele endte i lunken leverpostej og digital powerdating.

Jeg har en del yndlingsord på tre-fire stavelser, og jeg er vild med gamle ord som lurendrejer, lurifaks, stratenrøver, taskenspiller, nævenyttig. Og attråværdig! Og alle de andre, som langsomt dør, udgår og glemmes, mens anglificeringen tager over.

Med vores paradoksale blanding af mindreværd og storhedsvanvid griner vi danskere af den norske og svenske insisteren på at finde på egne ord for engelske begreber. I stedet burde vi tage hatten af for den omhu, de lægger i at tage vare på sproget.«

Bo Østlund er journalist, videojournalist, forfatter og forlægger

Foto: Privat

Kommentarer
0
Denne artikel er lukket for kommentarer.
data_usage

SENESTE NYT

chevron_left
chevron_right
keyboard_arrow_up
Tilbage til toppen