Det har det faktisk været i mange år, men det er ligesom det bliver ved med at vokse. For mig er ordets lyd, udseende og betydning lækkert og lidt skørt. På en lettere komisk, uhøjtidelig og kærlig måde beskriver ordet, hvordan vi blot er mennesker, som begår fejl, der ofte er udramatiske og fjollede. Og ikke skal tages for mere end det.

Mit mest friske eksempel på en ogginok-episode var i sidste uge, da min veninde og jeg skulle til et modeshow, der foregik på Rådhuset i København. Vi fulgtes ikke derind, for hun skrev: ”Lad os bare mødes der. Min cykel står nemlig på Nørreport, så jeg skal med bus.” Alligevel fik jeg stivfrosne tæer ude foran Rådhuset, for netop som vi skulle mødes, fik jeg denne besked: ”Jeg er lidt forsinket. Havde glemt, at jeg ikke har min cykel og står nu og venter på bussen.”

Jeg nåede at blive rigtig kold og lidt irriteret, men fik slået det hen, da jeg kunne grine af min ogginok-veninde og tænkte, at det lige så godt kunne have været mig, der var blevet ramt af distræthed.

– Mathilde Utzon, freelancejournalist og specialeskrivende på RUC
– Fortalt til Christine Elisabeth Møller

Foto: privatfoto