Anders C. Østerby, freelancejournalist, Mediehuset Cigarfabrikken

'Insistere' er et ord, jeg godt kan lide. Det ligger godt i munden og har en god klang, og trykket på tredje stavelse gør det nærmest insisterende i sig selv.

Insistere har både positive og negative konnotationer. En person kan være insisterende på en påtrængende måde, men det kan også være udtryk for ihærdighed og vedholdenhed. Jeg hælder mest til den positive betydning.

Jeg brugte blandt andet ordet i en artikel om en robotiværksætter, som havde kæmpet så meget for sin ide, at jeg skrev, at han insisterede på sin gode ide.

Når insistere er et af mine yndlingsord lige nu, er det, fordi min datter på syv år er begyndt at bruge det – og det er jo lidt sødt, når en pige på den alder bruger et så voksent ord. Hun har for eksempel brugt det om en klassekammerat, der insisterede på, at hun kunne noget, hun slet ikke kunne.

Journalistisk bruger jeg det også som en sproglig variation, hvor en kilde i stedet for at sige noget kan insistere.