Hvis jeg skulle vælge et ord, så er det hverdags-. Altså hverdags-alt-muligt. Ikke i en Dan Turèllsk forstand, men som en måde lige at tage en slapper i sproget på.

Det river alt selvhøjtidelighed og patos ud af store ord og begreber og bringer tingene derned, hvor de skal være, for at man kan rumme dem og bruge dem her og nu i livet. Hverdagssex, hverdagstøj, hverdagsmad – det er sådan, jamen herregud, forventningerne er til at overskue, men det er indsatsen også.

Min samarbejdspartner Mette Bom og jeg har brugt begrebet hverdagsfeminisme i flæng de seneste 10-12 år, og det er bare sådan en rummelig isme, hvor man kan føle sig godt tilpas, leve med paradokserne, se tingene med et par realpolitiske briller og i det hele taget huske at have det sjovt, mens vi er i live.