Folkehelt er et ord, jeg har lånt fra en af mine gode kolleger, fortæller Johannes Pico, instruktør og tilrettelægger

Da jeg for nogle år siden arbejdede på en tv-produktion, hvor vi – som sædvanlig – var vildt pressede, fordi budgettet var skrabet og tiden for kort, sagde redaktionschefen pludselig til mig: »Du er intet mindre end en folkehelt.«

Jeg blev simpelthen så glad for at høre det. Det var meget stærkere, end hvis han bare havde sagt: »Tak for hjælpen« eller »Det var dejligt«. Jeg kunne se taknemmeligheden i hans øjne. Siden er jeg selv begyndt at sige det samme, når jeg har behov for at takke nogen i en presset situation.

Det er ikke mere end to uger siden, jeg sagde det til en scenograf under optagelserne til en kortfilm, hvor jeg er instruktør. Hun havde kæmpet så bravt og hjulpet så meget, at jeg ikke kunne gøre andet end at kalde hende for folkehelt. »Tak for hjælpen« virker alt for småt, når man føler, at den barmhjertige samaritaner nærmest har reddet én fra døden.