search

Yndlingsord: »Finanslov«

»Finanslov er et røvkedeligt ord, det indrømmer jeg,« siger Ole Nørskov, der alligevel har det som yndlingsord

»Finanslov er et røvkedeligt ord, det indrømmer jeg.«

»Men det er trods alt bedre end vendingen ”statens husholdningsregnskab”, som bliver skamredet overalt i den journalistiske dækning af finansloven. Enhver god husmor ved jo, at man må spare på sin husholdning i krisetider. Det er indlysende, at man ikke kan bruge penge, man ikke har. Den logik trækker man ned over finanslovsdebatten ved at bruge udtrykket. Det betyder, at folk, som går ind for en ekspansiv finanspolitik i krisetider, fremstår som idioter, der vil bruge penge, de ikke har. Fremstillingen har med andre ord stor betydning for debatten om finansloven.«

»Staten holder ikke hus – og indimellem er det faktisk sund fornuft, når en stat bruger penge, den ikke har. Derfor foretrækker jeg til hver en tid "finanslov" for "statens husholdningsregnskab". Journalister bør generelt være mere opmærksomme på, at ordvalget kan farve.«

 

Ole Nørskov rådgiver om redaktionelt indhold, økonomi og teknik på webprojekter.

Fortalt til Jakob Albrecht

Kommentarer
0
Denne artikel er lukket for kommentarer.
data_usage

SENESTE NYT

chevron_left
chevron_right
keyboard_arrow_up
Tilbage til toppen