Et af mine yndlingsord er "europæisering", altså at gøre noget europæisk eller udbredelsen af europæiske interesser og europæisk identitet.

Ordet lyder godt og ser godt ud, og så har det en spændende og lidt mystisk klang. Det er et ord, som jeg håber at bruge flere gange i løbet af min journalistiske karriere.

EU har kæmpe indflydelse på vores hverdag. Vores kulturelle fællestræk bliver tydelige og gør os til gamle naboer i den globale landsby. Der er masser af journalistisk materiale i europæisering. Fra positive meldinger om samarbejdet til den truede nationalstat og nationalidentitet. For ikke at tale om bureaukratiet, det demokratiske underskud og de mange dyre projekter i EU. For mig er europæiseringen et livstegn fra et ellers støvet Europa, og det er værd at beskæftige sig med.

Jeg stødte først rigtigt på ordet som udvekslingsstuderende i Wien, hvor det var allestedsnærværende, når de internationale Erasmus-studerende talte om kulturelle forskelle og ligheder mellem vores lande og kulturer. Vi var selv blevet europæiseret.

Therese Rekling er praktikant på Berlingske