»Dobbeltkonfekt hørte jeg om første gang, da jeg var seks-syv år. Jeg er dansklærerbarn og vokset op med masser af snak om sprog, især hos min far. En aften sad min storesøster og jeg og lavede en pose lakridskonfekt om til rugbrødsmadder, og mens vi nørklede med at fylde småbitte kugler af det hvide ned i en skive af det lyserøde, så det kom til at ligne trestjernet salami, var det for vores far en oplagt anledning til at introducere begrebet dobbeltkonfekt: »En rund cirkel, for eksempel. Det er jo fjollet at sige. En cirkel kan jo ikke være firkantet.«
En anden klassiker er at bakke baglæns. Eller en sort neger. Og når man først får øje og smag for det, er der utallige mere eller mindre firkantede eksempler, også i medierne: At få et kort glimt af noget, at have gæster på besøg, at tale om en generel tendens, at tage en selfie af sig selv, at sende direkte live, at lave et foreløbigt udkast eller noget elendigt makværk, at råbe højt eller slet og ret tie stille.
Nogle mennesker hidser sig helt sindssygt op over sprogfejl. Det gør jeg ikke. Jeg synes, de er sjove. Men dobbeltkonfekt er et vigtigt begreb at kende, for det giver både forstoppelse og tømmer ord for mening, og dét dur ikke.«
Rie Holdum er journalist og ejer af Sprogpolitiet
Fortalt til Christine Elisabeth Møller
Privatfoto
1 Kommentar
Du skal være logget ind med dit DJ-login for at kunne kommentere på artiklen.