»Mit hjerte hoppede sgu en ekstra gang, da jeg så mit navn stå på søgsmålet. Alt gik i sort, da jeg så det papir. Så var det pludselig alvorligt. Meget alvorligt.«

Mandag den 20. februar 2012 fik tv-programmet ’Operation X’ besøg af en stævningsmand, der kom med en ubehagelig overraskelse – et 50 sider langt søgsmål med krav om 7,2 millioner i erstatning og anklager om injurier og bagvaskelse, som kan give op til to års fængsel.

Simon Winther var den eneste praktikant mellem de sagsøgte. De tre andre var prominente navne som TV 2’s administrerende direktør, Merete Eldrup, vært Morten Spiegelhauer og redaktør på programmet Kasper Vilsmark. 

Simon Winther og ’Operation X’ havde en måned tidligere sat kritisk lys på firmaet Farum Sten og Grus (FSG). Programmet handlede om deponering af forurenet jord, og Simon Winther havde taget de jordprøver, ’Operation X’ omtalte i programmet.

Simon Winther følte sig helt uforberedt på anklagen.

»Som en person, der fortsat var i sin journalistiske pubertet, havde jeg ikke værktøjerne til at håndtere det. Jeg stod som en relativt grøn person og var pludselig en del af det her setup,« siger Simon Winther, som i dag er 29 år.

Hans fornuft fortalte ham, at FSG naturligvis var i deres gode ret til at kritisere programmet.

»Som undersøgende journalist skal man stå på mål for det, man har lavet. Men det gør det ikke til en rar oplevelse at stå midt i,« siger han.

For samtidig udløste truslen om en retssag en malstrøm af følelser: Vrede, usikkerhed og stress. Men også perioder med ro og fortrøstning. For eksempel var det beroligende, at ’Operation X’ havde prøvet at blive sagsøgt før. Produktionsselskabet bag programmet, Monday, fik hurtigt koblet mediejurist Tyge Trier på sagen. Han forklarede Simon Winther, hvad en injuriesag egentlig er, og hvilke faser i sagen han kunne forvente. 

Som Palle alene i verden

Simon Winther kunne se, at et fintmasket, professionelt maskineri trådte i kraft. Han siger, at han stolede 100 procent på redaktionen og på advokaten. Når han stillede spørgsmål, fik han svar.

»Men alligevel sidder man lidt ligesom Palle alene i verden.«

Advokat Tyge Trier og Monday forsøgte at forklare, at Simon Winther kun havde været praktikant. Han havde ikke engang skrevet speaken. Men sagen blev fastholdt.

Inde i Simon Winther voksede en indestængt vrede over at være havnet i den situation. 

»Jeg havde lavet et journalistisk produkt, hvor alle mulige mennesker havde haft mulighed for at sige stop eller trække det tilbage, hvis de ikke syntes, det holdt. Jeg følte mig lidt som et offer, når jeg som praktikant stod anklaget sammen med alle cheferne. Jeg havde jo bare researchet i den retning, de bad mig om,« siger han.

Han begyndte at spørge sig selv, hvad sagen ville betyde for hans karrieremuligheder. Ville han blive brændemærket som en umulius for noget, han havde lavet under sin uddannelse?

»Systemet er ikke indrettet til den her slags sager. Vi laver et produkt, og så er vi videre. Men så kommer der en sag som den her, et bump på vejen for hele redaktionen og for TV 2. En lille byld, som er et kæmpe irritationsmoment,« siger han.

Retssagen var planlagt til at begyndte 26. september 2014. Som en del af forberedelsen blev Simon Winther krydsforhørt af sin egen advokat, Tyge Trier. Hvordan havde Simon Winther taget jordprøverne fra grusgraven? Hvor mange prøver tog han, hvor dybt gravede han? Hvorfra vidste han, hvordan man gjorde?

»Min redaktør Kasper Vilsmark havde stillet de samme spørgsmål i researchfasen. Men det var hjemme på den trygge redaktion. Det er noget helt andet at sidde på den eksterne forsvarsadvokats kontor. Det er svært, fordi man virkelig føler, at man er til en afhøring.«

En snigende tvivl begyndte at melde sig. Måske havde FSG ret? Måske var der gået et eller andet helt galt under researchen. Men når han gennemgik sagen, kunne han godt se, at alt var ok, siger han. I dag mener han, at han manglede erfaringen til at holde sagen ud i strakt arm.

»Jeg vidste ikke, hvad det ville sige at være anklaget. Det var hamrende hårdt,« siger han.

Op til visningen af programmet på TV 2 den 2. februar 2012 havde forløbet været helt normalt – målt med ’Operation X’-målestok. Simon Winther havde researchet på historien længe. På et tidspunkt havde FSG fået nys om, at ’Operation X’ var i gang med at undersøge firmaet. Deres advokater begyndte at skrive breve. Dernæst truede de med at anlægge en injuriesag, hvis programmet blev sendt, siger han.

Foto: Lærke Posselt

»På ’Operation X’ er den kritiserede part blevet god til at slå hårdt under researchen. Det er normalt, at de kommer med advokater, krisekommunikationsteams og truer med sagsanlæg. Forskellen er, at denne gang skete det så bare,« siger Simon Winther.

I to et halvt år har sagen fyldt meget. Alt for meget. Det kørte frem og tilbage med processkrivelser mellem parternes advokater. Skrivelser, der skulle svares på, fortæller han

»Min kone er også journalist. Jeg sled hende næsten op. Da vi var i Australien for at studere på 8. semester, skulle jeg hele tiden tjekke mails med vigtige processkrivelser, jeg skulle læse. Under hovedopgaven brugte jeg mange dage på at tale med vores advokat og skrive processkrifter.«

Han sammenligner sagen med en irriterende lillebror, der hiver dig i buksebenet for at få opmærksomhed. 

»Jeg havde svært ved at koncentrere mig om andet. Jeg blev mindet om det, når jeg tjekkede mails eller blev ringet op af min advokat. Det var en lille ubehagelig sky, som fyldte helt vildt meget i starten.« 

Er det prisen værd?

Efterhånden blev han bedre til at lægge sagen til side, siger han.

»Ellers ville jeg jo blive sindssyg af det.«

Journalisten møder Simon Winther på en cafe i København 2. oktober 2014.

»Jeg skulle have været afhørt i dag,« siger han.

Men sådan endte det ikke. 

Lige op til det første retsmøde i Frederiksberg Ret indgik advokaterne højst overraskende for Simon Winther en aftale, der betød, at sagen blev droppet.

»Det var fucking fantastisk,« siger Simon Winther om aftalen.

»Hvis vi havde vundet i byretten, ville sagen højst sandsynligt blive anket videre, og så kunne den jo køre i tre år mere,« siger han.

Simon Winther havde på forhånd besluttet, at når sagen var slut, ville han finde et afsidesliggende sted og råbe sine frustrationer ud. 

»Jeg tog ned til en strandbar på Amager Strand her i København og råbte bare YES! Jeg var glad for at komme ud af retssagen og for at slippe for at bruge tid på noget, som jeg ikke ville få noget godt ud af. Jeg ville højst blive frikendt,« siger han.

I dag spørger han sig selv, om trusler om sagsanlæg er prisen for at lave undersøgende journalistik. Og om det er prisen værd. 

»Jeg nyder at lave undersøgende journalistik, og det er en vigtig del af journalistikken, men det er en høj pris at skulle igennem to et halvt års sagsanlæg, hvor man bliver tæppebombet med skrivelser.«

Hvis han skulle give et råd til andre, skulle det være at bruge jurister.

»Jeg havde måske en stolthed og ville ikke være til besvær, så der er ting, jeg ikke spurgte min egen advokat om. Der vil jeg helt klart anbefale andre at komme ud over stoltheden og bare spørge løs. Lige meget om det er din egen advokat eller for eksempel forbundets.«

Og så skal man have styr på sin research og være forberedt på det frontalangreb, der kommer fra modpartens advokater og ens egne advokater, siger han. 

»Man bliver klemt af både sin egen advokat og sagsøger. Som ung journalist kan man hurtigt komme til at tvivle på, om man er god nok. Især når modpartens advokat er så barsk som i den her sag.« 

Foto: Lærke Posselt

[[nid:32354]]