Det månedlige bidrag til Journalistforbundet er det samme, uanset hvad man tjener. Nu siger et medlem af hovedbestyrelsen, at det måske ville være mere retfærdigt, hvis de lavtlønnede bidrager med mindre og de højtlønnede med mere.

Hvad enten du tjener 20.000 eller 40.000 kroner om måneden, så er kontingentet til Journalistforbundet det samme. Fuldt betalende medlemmer bidrager hver måned med 425 kroner til forbundet, mens studerende nøjes med 89 kroner, og arbejdsløse helt er fritaget fra at betale til forbundet.

I Norge og Sverige afhænger medlemmernes kontingent af deres indtægt.

"Den norske model er måske mere retfærdig, fordi den tager højde for, at indkomsterne kan svinge meget. Medlemmerne yder så at sige efter evne," siger Hans Jørgen Dybro, faglig sekretær i Dansk Journalistforbund.

Norsk Journalistlag opkræver 1,6% af månedslønnen, og medlemmernes kontingent svinger mellem 200 og 387 norske kroner om måneden. Alle, der tjener under 150.000 norske kroner om året, betaler den laveste kontingent, mens alle, der har en årsløn på mere end 290.000 norske kroner, betaler den højeste kontingent. Systemet er let at administrere, fordi det i Norge er almindeligt, at arbejdsgiveren trækker kontingentet over lønnen.

I det tidligere Grafisk Forbund, hvoraf ca. 600 medlemmer i dag er optaget i Journalistforbundet, var kontingentet differentieret efter den såkaldte trappetrinsmodel, hvor medlemmerne placeres på bestemte skalatrin afhængig af deres årsindtægt. Modellen kan vise sig lettere at admini-strere end den norske model, fordi de danske forbund selv opkræver kontingentet.

"Den differentierede kontingent kræver ikke umiddelbart mere administrativt arbejde end den nuværende ordning," siger Hans Jørgen Dybro.

Forslaget om at differentiere kontingentet til forbundet er stillet af Peter Thornvig, medlem af hovedbestyrelsen. I løbet af de seneste år har Journalistforbundet fået mange nye medlemsgrupper, og det har givet større lønforskelle, end der traditionelt har været i forbundet. Det differentierede kontingent kan være med til at tiltrække nogle af de lavest lønnede grupper som for eksempel hospitalsfotografer.

"Kun gennem en bred organisering kan Journalistforbundet hæve løn og arbejdsvilkår for de lavtlønnede medlemmer. Samtidig kan vi sikre, at lavtlønsområderne ikke får en negativ effekt på de veletablerede overenskomstområder som for eksempel DR og TV 2," siger Peter Thornvig.

Han fremhæver desuden, at der er brug for en mere retfærdig betaling til Sikringsfonden, der udbetaler fuld løn til medlemmer, der er ramt af konflikt.

"Den fulde løndækning er et godt værktøj at have i redskabsskuret, når der skal forhandles overenskomster, men det er ikke rimeligt, at de lavtlønnede betaler lige så meget til fonden som de højtlønnede," siger Peter Thornvig.

Uanset om kontingentet differentieres efter en bestemt procentsats eller efter skalatrin, kræver systemet, at medlemmerne giver forbundet oplysninger om deres indtægter. I Norsk Journalistlag betaler medlemmer, der ikke oplyser deres indtægter, det højeste kontingentbidrag. Den samme model blev brugt i Grafisk Forbund.

"Fornuften i at indføre et gradueret kontingent står og falder med graden af millimeterdemokrati i den model, man vælger. Jo mere omstændelig ordningen bliver, jo sværere bliver den selvfølgelig også at administrere," siger Peter Thornvig.

Organisationsudvalget håber, at Delegeretmødet på Nyborg Strand i april vil give udvalget grønt lys til at arbejde med differentieret kontingent i det kommende år. Det arbejde vil således kunne munde ud i et konkret forslag, der kan stilles på Delegeretmødet i 2003.