Wunderkind Media. Niels Ahlmann Olesen/Ritzau Scanpix
Da det onsdag kom frem, at Ekstra Bladets ledelse ønsker at virksomhedsoverdrage 15 ansatte fra avisens sekretariat til Wunderkind, hæftede chefredaktør Knud Brix sig ved, at bureauet har overenskomst med DJ.
Men over for Mediawatch vil direktør i Wunderkind Anders-Peter Landert hverken be- eller afkræfte, om de medarbejdere fra Ekstra Bladet faktisk kommer til at arbejde under en DJ-overenskomst hos Wunderkind.
Derudover oplyser Anders-Peter Landert til Mediawatch, at han endnu ikke har overblik over, hvor mange stillinger der vil være behov for til at løse de outsourcede opgaver.
Dermed er det altså hverken sikkert, hvor mange ansatte fra Ekstra Bladets sekretariat, der reelt vil blive tilbudt job hos Wunderkind, eller hvilke arbejds- og lønvilkår, de i så fald skal arbejde under.