World Wide Woodstock

Morten Bay er en ferm formidler, både i de journalistiske og anekdotiske fortællende afsnit og i de mere polemiske og politiske.
18.08.2014 · 11:55

Af: Lotte Kirkeby Hansen

ANMELDELSE. ”Med forbundne computere alle vegne kan vi nemmere gå barfodede og lommeløse rundt. Jeg synes, vi skal udvide folks bevidstheder med computerskærme i stedet for stoffer,” skrev Ted Nelson i 1970 i sin bog ’Computopia and Cybercrud’. Han kaldte sin fremtids Computopia for et Woodstock med computerterminaler, og sådan er det måske også blevet. I hvert fald for de verdensborgere, primært i den vestlige verden, der er blevet inviteret med til kalas.

Og for alle os er det gode spørgsmål så, hvordan vi skal navigere i dette teknologiske Woodstock. Skal vi rage frygtsomme eller fascinerede rundt? Måske begge dele. Men vi skal være alt andet end indolente. Alle former for ny teknologi rejser nemlig lige så mange spørgsmål, som de løser problemer for os mennesker – uanset om det er levendegørelsen af en Luke Skywalker-arm, et stykke 3D-printet bronkie eller algoritme-nyheder – og Morten Bay har helt frivilligt påtaget sig opgaven med at rejse den debat og sætte de mange fantastiske teknologiske fremskridt ind i moralsk, etisk og politisk kontekst. Og det bliver vi nødt til at gøre. 

Historien har nemlig allerede vist, at vi har en tragisk evne til at bruge meget af den nye teknologi destruktivt, som for eksempel når vi bruger de på mange måder så fremragende 3D-printere til våbenfremstilling – eller internettet til at overvåge hinanden. 

Morten Bay er teknologikorrespondent for Politiken og websitet recodere.dk, arbejder på en ph.d. på UCLA i informationsstudier og har tidligere skrevet to bøger om netværkssamfundet, ’Generation Netværk’ og ’Homo Conexus’. Og selv om hans emne i ’Velkommen til Computopia’ er yderst komplekst, vidtforgrenet og sine steder hysterisk teknisk, er han en ferm formidler, både i de journalistiske og anekdotiske fortællende afsnit og i de mere polemiske og politiske. Hans analyse af, hvorfor Edward Snowden-affæren uforståeligt nok fik os alle sammen op af sofaen, er tankevækkende og provokerende. For hvordan afgør man i Computopia, hvad der er i offentlighedens interesse? Og hykler vi ikke bare, når vi med højre hånd udtrykker vores vrede over den efterretningslignende overvågning på Facebook, mens vi med venstre forbryder os mod andres privatliv og poster billeder af folk og fæ?

Skal man tro Morten Bay, er den form for overvågning – eller undervågning, da den kommer nedefra – meget mere personlig, nærgående og potentielt farlig, end den overvågning nogen stat overhovedet kan komme i nærheden af at bedrive, hvorfor vi aldrig nogensinde må holde op med at diskutere og i bedste fald forsøge at løse Computopias magtgåde mellem stat, erhvervsliv og individ.

Velkommen til Computopia. Mennesker, magt og muligheder i en tempofyldt, teknologisk tidsalder 

Morten Bay

Gyldendal Business

266 sider, 300 kroner 


Lotte Kirkeby Hansen er freelancejournalist

Kommentar

CAPTCHA
Dette er en test for at sikre at du ikke er en robot der blot spammer kommentarsporet.

Seneste jobopslag

Studerende til kommunikationsenhed i europæisk topklasse

Lægemiddelstyrelsen
Ansøgningsfrist: 29.10

SoMe specialist til Skattestyrelsen

Skattestyrelsen
Ansøgningsfrist: 26.10

Ambitiøs kommunikationschef

Kalundborg Kommune
Ansøgningsfrist: 05.11

Designchef til Zetland

Zetland
Ansøgningsfrist: 10.11

Netavisen Pio søger skarp politisk journalist

Netavisen Pio
Ansøgningsfrist: 29.10

Assisterende perspektivredaktør til Børsen

Børsen
Ansøgningsfrist: 29.10

ROBOT STORYTELLERS

Grouleff Communications
Ansøgningsfrist: 25.10

Chefredaktør til Djøfbladet

DJØF
Ansøgningsfrist: 26.10

Skrivende redaktionsleder til FORSKERforum

Dansk Magisterforening
Ansøgningsfrist: 31.10

To studerende søges til Dansk Journalistforbund – DJ Rettighedsmidler

Dansk Journalistforbund
Ansøgningsfrist: 29.10

Adjunkt til TV- og Medietilrettelæggelse på DMJX

Danmarks Medie- og Journalisthøjskole (DMJX)
Ansøgningsfrist: 29.10

Nye undervisere og udviklere til Center for Journalistik på SDU

SDU - Syddansk Universitet
Ansøgningsfrist: 31.10