Lige nu gennemfører World Press Photo i samarbejde med CatchLight and Knight Foundation den årlige ‘State of Photography 2020’-undersøgelse.
Er du selv fotojournalist, billedredaktør, kunstfotograf, fotounderviser eller lignende, kan du deltage i undersøgelsen her.
Spørgsmålene i undersøgelsen går blandt andet på, hvilken type fotografi man laver, hvor stor en andel af ens indkomst, der kommer fra fotografisk arbejde, om man er forsikret og, hvordan coronakrisen har påvirket ens arbejde.
World Press Photo skriver selv, at målet med rundspørgen er at få en dybere forståelse for professionelle fotografers vilkår i dag.