Fra i dag kan man i Politikens Hus se verdens bedste pressefotos. I alt er 45 projekter udstillet på World Press Photo-udstillingen, som løber frem til 15. oktober.

Fotochefen på Politiken, Thomas Borberg, har været med til at sætte udstillingen op. Han viste Journalisten rundt på udstillingen og fortalte om tre projekter, som, han mener, er særligt stærke.

Lysmesterens billeder af filippinske drab

Hvilket projekt, synes du, er fotografisk stærkest?

Thomas Borberg tænker sig kort om. Drejer så 90 grader mod venstre og går mod Daniel Berehulaks serie fra Filippinerne om narkokriminalitet.

”Se her!” siger Thomas Boberg og peger på sin arm, hvor samtlige hår har rejst sig.

”Det her er det ypperste i forhold til den fotojournalistiske genre. Det er gennemarbejdet og vanvittigt godt fotograferet. Og fordi han har arbejdet sammen med en lokal journalist, har vi historierne bag alle billederne. Navne og personlige detaljer, som gør noget ved os,” siger han.

I billedteksterne får vi navnene på de dræbte. Vi får at vide, at Florjohn Cruz var i færd med at reparere en radio, da han blev skudt af politiet. Og hvad pigen, der græder til sin fars begravelse, hedder.

Daniel Berehulak vandt førsteprisen i kategorien ’Generelle nyheder, Serier’ for billedserien fra Filippinerne.

Fra Daniel Berehulaks billedserie fra Filippinerne. Serien vandt førsteprisen i kategorien "Generalle nyheder, Serier"

Historien bag billederne er blevet fortalt i medierne før: Den offensiv mod narkokriminalitet, som den filippinske præsident, Rodrigo Duterte, indledte sidste sommer, har kostet tusindvis af menneskeliv. I teksten, der ledsager billedserien, kan man læse, at 7.025 mennesker ifølge det filippinske politi, mistede livet i narkotika-relaterede drab i sidste halvdel af 2016.

”Nogle gange skal vi se det, for at vi kan forstå, at det er rigtigt. Det er de her billeder et godt eksempel på. Det er vigtigt, for at vi kan forstå den verden, vi lever i,” siger Thomas Borberg.

Det er voldsomme billeder. Men også smukke billeder. Thomas Borberg kalder fotografen Daniel Berehulak for en lysmester.

Billederne kunne være stills fra en film. På et af billederne er ansigtet på politimanden, som fotograferer den døde mand på jorden, oplyst under paraplyen. I baggrunden er mennesker på gaden blevet til silhuetter mod det gule lys fra gadelamperne. Men det er ikke film. Den døde mand på jorden er netop det: En mand, som er blevet dræbt.

”Vi skal passe på ikke at forskønne drab og krig med billeder, der bliver for smukke. Det kan blive for meget. Det er en balance,” siger Thomas Borberg.

”Men i Daniel Berehulaks billeder er det ikke på bekostning af historien. De bliver ikke rekvisitter.”

Det atypiske krigsbillede

Thomas Borberg vil gerne vise diversiteten i projekterne, og peger på Ami Vitales billeder af kinesiske pandapassere klædt ud i pandadragter for at undgå, at pandaerne vænner sig for meget til menneskekontakt.

”Der er også skønhed og humor,” siger han.

”Men det er de voldsomme billeder, vi husker.”

Han ombestemmer sig da også og vælger at fremhæve et billede fra Mosul og krigen mod IS i stedet. Han vælger det billede, fordi det er et atypisk krigsbillede, fortæller han.

Der er ingen våben eller uniformer, der afslører, at vi er i et krigshærget område. I stedet er motivet en lille pige. Lilla kjole, matchende sandaler og bordeaux bukser. Armene er stivnet og skuldrene hævet. Øjnene er skrækslagne.

”De billeder, der rammer stærkest, er dem, vi kan genkende lidt af os selv i. Der ligger en grundfrygt i pigen på billedet. Hun er simpelthen bare bange, og vi kan relatere os til grundfølelsen. Det er nemmere at forstå end 100 afrikanere stuvet sammen på et skib,” siger Thomas Borberg.

Laurent van der Stockts billede fra Mosul-forstaden Gogjali. Billedet vandt førsteprisen i kategorien "Generelle nyheder, Enkeltbilleder"

Billedet er taget af Laurent van der Stockt. Han vandt førsteprisen i kategorien ”Generelle nyheder, Enkeltbilleder”.

Thomas Borberg mener, at billedet er så stærkt, fordi det er relaterbart. Det er ikke alle, der har oplevet krig. Men alle har prøvet at være røvbange på et eller andet tidspunkt.

”Vi bliver øvede i at se krigsbilleder. Det er ikke nyt, at vi ser forældre bære deres døde børn ud af bygninger efter angreb. Det er vigtigt, at vi viser det – for det sker. Men det her billede rammer os, fordi vi kender en pige på hendes alder. Måske endda en, der ligner hende.”

Det er da blær

Som tredje projekt fremhæver Thomas Borberg Kai Oliver Pfaffenbachs billede fra OL i Rio de Janeiro sidste sommer.

Billedet viser Jamaicanske Usain Bolt i færd med at vinde semifinalen i 100-meter løb. Han tilbagelagde de 100 meter på 9,86 sekunder.

”Der er fart i billedet, men lige præcis hans ansigt er skarpt, så man kan se hans ansigtsudtryk. Det er lidt arrogant og overlegent. Og så ser man de andre, der slider og er helt ødelagte. Det er fuldstændig vidunderligt,” siger Thomas Borberg om billedet.

Kai Oliver Pfaffenbachs billede af Usain Bolt under OL i Rio. Billedet vandt førsteprisen i kategorien "Sport, Enkeltbilleder"

”Det er et højt niveau af professionalisme. For at fange det gode sportsfotografi, skal man være sindssygt godt forberedt og have sat sig ind i sportsgrenen. Og det går så sindssygt hurtigt, at du hele tiden skal være en smule på forkant. På 10 sekunder er det overstået. Fik du det, eller fik du det ikke?” siger Thomas Borberg.

Her fik fotografen det.

”Det er da blær.”

For at understrege at man ikke tager sådan et billede tilfældigt, viser han næsten samme billede taget af en anden fotograf. Det er en anelse mindre skarpt på øjnene. Løbernes fødder er ikke helt lige så meget på linje. Men det er næsten samme billede.

”Du kan se, at de to fotografer tænker på samme måde. Vinderbilledet er bare en my bedre,” siger Thomas Borberg.