Wikipedia Mere Troværdig end Go' Morgen Danmark

Go' Morgens kritiske indslag 13/5 om internet-encyklopædien Wikipedia, og processen derefter, er jo tankevækkende, når man i årevis har sunget den sang, at de traditionelle broadcastmedie
19.05.2009 · 23:09
Kresten Schultz Jørgensens billede
Kresten Schultz Jørgensen

Go' Morgens kritiske indslag 13/5 om internet-encyklopædien Wikipedia, og processen derefter, er jo tankevækkende, når man i årevis har sunget den sang, at de traditionelle broadcastmedier (med dygtige redaktører og flittige journalister) altid vil have en konkurrenceevnefordel i forhold til "folkets" anarkistiske medier. På kort formel: Wikipedia m.fl. er ikke lige så "lødig" som andre informationskilder.  Jeg har selv ment det, engang.

Sagen kort: De to værter Cecilie Frøkjær og Anders Breinholt forsøgte - med et glimt i øjet - at demonstrere, at man ikke skal tro på alt, hvad man læser på nettet. Det skete ved at læse op af falske oplysninger om, som TV2 selv havde plantet på det brugerstyrede netleksikon Wikipedia.  Træls, når man som jeg altid har ment, at Frøkjær var den bedste studievært i dette kongerige. Forkert, fordi de falske oplysninger, som Go' Morgen selv havde plantet, faktisk blev korrigeret i løbet af fire minutter - og fordi det "anarkistiske" system derfor virker. Og tankevækkende, fordi hele præmissen om traditionelle journalistiske medier vs. sociale medier dermed er sat i relief: Traditionelle nyhedsmedier, som tv og dagblade laver dagligt fejl på fejl - og slipper af sted med det (medmindre Pressenævnet efter omstændelig sagsbehandling uddeler en "næse"). Sociale medier korrigerer sig selv, oftere og mere effektivt end nyhedsmedierne.

De traditionelle medier ansætter ombudsmænd og venter dagevis på korrigering og undskyldning - når dén endelig kommer. De sociale medier korrigerer demokratisk. Det er klart, at Wikipedia holder fanen højt i en branche af megen web-baseret sludder, men episoden er alligevel prægnant: 13. maj 2009 fik vi bevisførelse for, at de sociale medier ofte fungerer mere etisk og validt end de statsstøttede broadcastmedier, der i årtier har haft monopol på journalistisk legitimitet. Lad os være ærlige: Nyhedsjournalistik tjener herrer som Travlhed, Mammon og Sjusk. Sociale medier .. well, nogle gange Flid, Pligt og Oplysning.

Læs en fin samlet redegørelse på den gode redaktør Madsens blog på denne website.

Kommentar

20/05/2009 - 11:05

Paula Larrain

Altså, undskyld mig, men dette - af rigtig mange - passionerede forsvar for Wikipedia er langt ude. Wikipedia er fyldt med fejl og med den indbyggede svaghed, at enhver kan gå ind og rette til i indhold og tone. Først i går tog jeg mig den tid, der skulle til for at rette min "egen" side til, som indeholdt fejl på fejl. Desværre kan jeg ikke rette det forkerte navn. Ifølge Wikipedia hedder jeg Løkkegaard til mellemnavn. Helt ærligt. Hvor mange fejl af den slags tror du lige findes på andres sider? Min søn fik sig en ordentlig lærestreg af historielæreren, da han skulle skrive noget om Alexander den Store efter at have brugt Wiki som kilde. Og Alexander har ligesom mange andre ikke lige mulighed for at rette teksten til og forekomme mere lækker end han var i virkeligheden. Siden hvornår har demokrati været lig med sandhed? Skulle det, at alle har adgang til at skrive om noget, de ikke aner en brik om være en garant for sandheden? Ommer!

20/05/2009 - 11:38

Ole Palnatoke Andersen

"Skulle det, at alle har adgang til at skrive om noget, de ikke aner en brik om være en garant for sandheden?" Nej - og det gælder på Wikipedia ganske som i kommentarfelter. At der ikke er nogen, der har bekymret sig nok om Paula Larrain til at rette navnet, er da trist, men så er det jo heller ikke værre. Jeg har nu rettet det, og det var ikke svært.

20/05/2009 - 12:04

Sven Nielsen

Kære Paula Larrain,

Jeg læste om Deres bekymring og besluttede at ændre navnefejlen. Da jeg kontrollerede internettet, kunne jeg imidlertid ikke finde en eneste angivelse med det rettede mellemnavn, derimod 2 temmelig autoritære referencer med det i Wikipedia angivne mellemnavn. Det vil De kunne se på  den til Deres navn knyttede "Diskussionsside" på  Wikipedia. Jeg har ganske enkelt ikke kunnet verificere fejlen, og derfor kan jeg ikke forsvare at lave en udokumenteret rettelse. De er velkommen til at henvise til en autoriseret kilde, jeg kan bruge som reference for at rette navnet.

Foranlediget af Deres påpegelse vil jeg kontrollere Wikipedias artikel om Aleksander den Store, selv om det ikke er et emne, jeg ellers interessere sig for. Men fejl skal naturligvis rettes.

 

 

20/05/2009 - 11:31

Henrik Moltke

Som jeg skrev til Madsens tidligere indlæg: problemet er at deltagelsesmedier er meget langt fra det paradigme, de fleste  journalister og mediearbejdere er oplært- og opvokset i. Man ser Wikipedia mm som envejs-kanaler, ikke som en kollaborativ tekst som vi alle har både ejerskab til og ansvar for - hvis vi deltager. Wikipedia er for journalister - som Maurice Jarre historien tydeligt viste - et sted man (ofte ukritisk) henter facts i sidtse øjeblik op mod deadline; sociale netværk er steder man finder cases, historier. Tanken om at man rent faktisk kunne bidrage til fællesskabet med sin viden, stille fotos og video frit til rådighed, er umådelig fjern - og at man ydermere skulle kunne tjene på det, uhyrlig. Men sådan er det idag. Hvordan tror du, Kresten, at den her slags problemer kan undgås i fremtiden- hvordan får vi mainstream medier til at deltage og bidrage - hvordan får vi public service tilbage, på nettet?

20/05/2009 - 11:38

Henrik Moltke

Forresten er dit navn rettet nu, Paula :)

20/05/2009 - 11:46

Morten Høybye Frederiksen

Paula,

Nature har sammenlignet Wikipedia med Britannica, og ikke fundet væsentlige forskelle i antallet af fejl: http://www.nature.com/nature/journal/v438/n7070/full/438900a.html

Du anser det som en svaghed, at "enhver kan gå ind og rette i indhold og tone", men det jo netop WIkpedias styrke! Kun derved kan det blive bedre, og selvom du i princippet har forbrudt dig mod princippet om selvbiografier på Wikipedia - se http://da.wikipedia.org/wiki/Wikipedia:Selvbiografier - har du jo netop været i stand til at rette siden til det (forhåbentlig) bedre!

 I øvrigt kan du sagtens rette dit navn på siden, på samme måde som du har rettet øvrige dele af siden indhold.

 Diskussionen om demokrati og sandhed skal jeg ikke komme nærmere ind på her, men i forhold til din søns oplevelse, kan man jo håbe, at han derved har lært om kildekritik, også har han lært flere ting på én gang!

 Prøv i øvrigt at kigge forbi Wikipedias svar til kritikere: http://da.wikipedia.org/wiki/Wikipedia:Svar_til_kritikere

20/05/2009 - 12:02

Ole Palnatoke Andersen

Nu ved vi jo ikke om det er Paula selv eller en af hendes kolleger, men der er redigeret i artiklen fra IP-adressen 93.176.73.4, som tilhører Danmarks Rederiforening.

20/05/2009 - 12:04

Trine-Maria Kristensen

Hele sagen viser efter min mening at det er svært for mange (herunder forståeligt nok journalister - og altså også Paula Larrain) at forstå at åben, demokratisk, frivillig, gratis deltagelse på nettet kan fungere i så stor målestok?

Wikipedia er jo lidt som humlebien - det burde ikke kunne lette, men eftersom en stor gruppe af frivilige brugere arbejder hårdt på det globale projekt (som er at sikre at viden bliver tilgængelig for mange flere mennesker, gratis og frit) og deler deres viden med verden (så neutralt som muligt udfra Neutral Point of View tankegangen) og retter alle de fejl de overhovedet kan finde ressourcer til, så fungerer det. I dag er der mere end 13 mio artkler i Wikipedia globalt, sitet er på top 10 i verden - og artiklerne er skrevet af mere end 100.000 mennesker.

Men det er samtidig vigtigt at understrege, at Wikipedia aldrig bliver bedre end summen af brugerne. Hvis vi ikke hver især gør en indsats og deler det vi ved, så bliver den danske udgave aldrig særlig anvendelig - og derfor kan det  ikke nytte noget at lærere, journalister og andre der ligger inde med viden (herunder hvem de har eller ikke har været gift med) klandrer Wikipedia for ikke at være korrekt.

Enten må man selv bidrage og gøre Wikipedia bedre, der hvor man kan (og jeps så er man nødt til at finde redigeringsknappen og lige sætte sig ind i, hvordan det virker) - eller også må man nøjes med at læse andres tekster i Wikipedia- og så finde sig i at man er nødt til at krydschecke (og når man så har krydschecket kan man jo passende vende tilbage til Wikipedia og  aflevere links til andre kilder, rette fejl - eller starte en samtale om fakta på diskussionssiden).

20/05/2009 - 12:58

Paula Larrain

Ole, fald ned. Har jo netop skrevet, at jeg selv var inde at rette de fejl, der nu havde stået der i et par år. Tjekker lige navnet, som jeg ikke kunne finde adgang til at rette i går. Og styr lige din fornærmelser. Står ved min kildekritik og ja, det lærte min søn noget af, nemlig kildekritik. Jeg udelukker ikke, at det bliver bedre med tiden, men har efterhånden så mange dårlige erfaringer med folks skriverier på nettet, at jeg desværre ikke kan stole på, at alle holder sig fra den onde vilje.

20/05/2009 - 14:15

Trine-Maria Kristensen

Paula, jeg er ikke sikker på jeg forstår din pointe i denne debat? Du er journalist, politiker og kommunikationsrådgiver og fordi du har oplevet, at der står ting på nettet som er tåbelige, er du ude af stand til at få øje på fordele, muligheder eller demokratisk potentiale i at internettet giver flere mennesker taletid og mulighed for at komme til orde?

Og hvad mener du så er løsningen? Formoder vi kan blive enige om, at internettet nok ikke lukker  lige straks - ligesom det nok heller ikke kan nytte noget, at vi allesammen skriver til Ole, når der er noget vi gerne vil have rettet? :-)

20/05/2009 - 13:00

Paula Larrain

Og Ole, er du sød også at rette det med kredsen?

20/05/2009 - 13:40

Lars B. Mortensen

Din søns lærer har forhåbentlig brugt muligheden til at tale om kildekritik? Ellers er jeg da helt sikker på, at der i din søns umiddelbare nærhed er nogen, der er velbevandret i emnet.

At afvise Wikipedia som kilde er lige så tosset som at stole blindt på den. Men det gælder alle kilder. Mine studerende må gerne bruge Wikipedia, så længe de verificerer data.

Jeg var faktisk fristet til at skrive "fald selv ned", men da det næppe er godt for debatniveauet, valgte jeg at undlade det.

20/05/2009 - 14:30

Finn Aarup Nielsen

Interessant bredside fra Paula Larrain! Måske er 'løsningen' at der er forskel på troværdighed og kildebrug? Når jeg selv skriver på den danske Wikipedia kunne jeg aldrig finde på at bruge den engelske eller svenske Wikipedia som kilde. Så jeg er enig med Paula Larrain's søn's historielærer om at det er er fejl at bruge Wikipedia som kilde. Men det er selvfølgelig ikke en fejl at bruge Wikipedia som udgangspunkt. Ikke at læse Wikipedia's side om Alexander den Store når man skal skrive en opgave om Alexander den Store vil jeg måske ligefrem betegne som dumt. Når Wikipedia alligevel kan opnår større troværdighed end visse traditionelle medier, så hænger det måske sammen med at Wikipedia-skribenter ikke skal kæmpe i opmærksomhedsøkonomien. Wikipedia artikler er sædvanligvis karakteriseret ved en høj grad af 'no nonsense' nede på jorden fremstiling, mens traditionelle medie ofte har en historie de skal fortælle - en bestemt vinkling - og vilgerne 'piske en stemning op'. Paula Larrain har selv skrevet et udemærket indlæg 'Her hærger sv ineinfluenzaen' (http://journalisten.dk/her-haerger-svine-influenzaen), hvor een fugl (bogstavligt talt) bliver til en stor historie i TV avisen.

20/05/2009 - 14:51

Henrik Moltke

Journalisten.dk: har ringet et par gange for at aflevere flg besked til webmaster: der er ingen bekræftelse på at indlæg er postet, og der er forsinkelse, som gør at folk poster flere gange. Desuden er kontakt i topbarren dødt.

 Paula: Er den logiske konklusion ikke nærmere at slukke for internettet?

20/05/2009 - 14:53

Paula Larrain

Enig Finn. Og min mistro til Wikipedias troværdighed skal ikke læses som, at jeg dermed højner andre mediers. Folkene bag Wiki har skabt noget helt unikt ud fra en reel og sympatisk tankegang om at dele viden - gratis - med alle. Tak for det. Men - som påpeget, er det ikke en gyldig sandhedens kilde - retvisende måske i det store hele, men alt for nem at misbruge. Allerede Ole Palnatokes personlige og hånlige kommentar til min bekymring vidner om, at ikke alle har de bedste intentioner om alle, der står i Wiki. Og derfor bliver man naturligvis nervøs for, hvad folk kan finde på at skrive, bare fordi de har fri adgang. Det er såmænd samme nervøsitet, som man kan have i forhold til journalister på medier af tvivlsom troværdighed. Jeg har for eksempel fjernet bopælsbeskrivelse. Jeg har hemmelig adresse - alligevel er der en, som ved bedre, som har været inde og skrive det til. Må man det?

20/05/2009 - 16:18

Ole Palnatoke Andersen

Jeg er ikke bevidst om at være kommet med nogen "personlig og hånlig" kommentar, så hvis den er blevet modtaget som sådan, beklager jeg det. Jeg kan endda strække mig til at undskylde det, hvis det skulle ønskes. At det på nogen måde skulle være sværere at rette navnet end resten af artiklen, er imidlertid noget vrøvl. Det kan være svært at flytte artiklen, men indholdet er altså bare tekst og et par markup-tegn.

20/05/2009 - 16:50

Finn Aarup Nielsen

"Jeg [Paula Larrain] har for eksempel fjernet bopælsbeskrivelse. Jeg har hemmelig adresse - alligevel er der en, som ved bedre, som har været inde og skrive det til. Må man det?"

Godt spørgsmål. At frigive sådan en oplysning kan måske falde ind under Straffeloven's paragraf 264d. Det afhænger nok af hvor præcis den er. Hvis det f.eks. er 'Fyn' vil det måske falde uden for, mens 'Vestergade 53C 1tv' vil falde inden for. Noget andet er hvis oplysningen 'Paula Larrain bor i Langå' har været trykt i et ugeblad eller avis, så kan en Wikipedia-skribent nok slippe afsted med at sætte en sådan information ind. Og så måske alligevel ikke... Visse elementer i Wikipedia gør at man kan bruge den som database. En Web-service der hedder DBpedia ville (under visse omstændigheder) kunne søge på f.eks. alle tv-værter der bor i London. For databaser gælder vist strengere regler. Det er et interessant spørgsmål om Google og Wikipedia nu er så kraftfulde at de må anses som databaser.

Det må være frustrende at finde sig jagtet af journalister, der trykker privat information, for derefter at finde at informationen flyder videre til Wikipedia. Jeg selv har skrevet 'privat' information om Ali og Hassan (Özlem Saglanmak og Hadi Ka-Koush), f.eks. hvor de er vokset op. Det gjorde jeg på baggrund af artikler på fyens.dk og Berlingske Tidende, som var ganske ligetil at google. Et eller andet sted skal grænsen være og det vil være interessant med en diskussion.

20/05/2009 - 15:00

Paula Larrain

Henrik: Arh, Fanden heller ;-) Nej, mit ærinde er blot, at man IKKE automatisk stempler Wiki som et troværdigt medie, når alle med alle mulige interesser har mulighed for at rette i artikler, der ikke vedkommer dem selv. Det kan føre til, at ikke bare skoleelever kommer galt afsted, men at journalister gengiver forkerte oplysninger til masserne. Internettet er fedt. Ingen tvivl, men det har også sine ufede sider. Eksempelvis, at tonen meget ofte er personlig og injurierende, fordi det er upersonlig kommunikation, hvor afsenderen sidder godt beskyttet bag en skærm. Hvis jeg skal svinge mig helt op, så er Internettet lige nu et godt mobbemedie, som arbejder imod eksempelvis skolernes forsøg på at holde eleverne fra mobning. Det er bare svært, når voksne mennesker på lødige sites sviner hinanden til. Lukning nej, men kan man ændre kulturen på nettet?

20/05/2009 - 15:48

Lars B. Mortensen

Paula - du er klar over, at man ikke er anonym, når man skriver på Wikipedia?

 

20/05/2009 - 18:07

Sven Nielsen

Kære Paula Larrain,

Hvis de vender tilbage til Wikipedias artikel om Dem nu, vil De kunne se, at oplysningen om Deres navn nu er rettet, fordi Deres rette mellemnavn lod sig verificere. Sådan er det med Wikipedia: en fejloplysning rettes når der gøres opmærksom på den og hvis rettelsen kan godtgøres. Trods bestræbelserne på at bringe rigtige oplysninger på Wikipedia forhindrer det jo ikke, at oplysninger fx. kan forældes eller stammer fra en misinformeret kilde.

Oplysninger om bopælsadresse kan i almindelighed næppe anses for hørende hjemme på Wikipedia - det er trods alt ikke en telefonbog eller vejviser. Dertil kommer, at alle oplysninger på Wikipedia kan og skal kunne godtgøres med offentligt tilgængelige kilder, ellers kan de uden videre blive slettet (dette er en del af Wikipedias verificeringspolitik). En stor del af det virke, der sker på Wikipedia, vedrører netop kontrol af oplysninger samt ændringer i disse.

De skriver, at "tonen meget ofte er personlig og injurierende". Mig bekendt gælder dette netop ikke på Wikipedia (det er ligeledes en redaktionel linie) og sker det, vil det straks ved opdagelsen blive fjernet uden videre diskussion.  

Wikipedias formål er oplysning, ikke at være konkurrent til BT/Ekstrabladet, Se & Hør eller lignende. Derfor håber jeg, at De vil kunne tilslutte Dem dette formål. Hvis De - mod forventning - skulle blive opmærksom på fejl og mangler, er De som enhver anden velkommen til enten selv at rette det eller blot at påpege det på artiklens diskussionsside. Så er der en rimelig stor sansynlighed for, at nogen blandt "wikipedianerne" sætter sig for at få klarlagt den rette sammenhæng i påpegede forhold.  

21/05/2009 - 10:15

Henrik Moltke

Jeg gentager lige: hvordan får vi mainstream medier til at deltage og bidrage - hvordan får vi public service tilbage, på nettet?

01/06/2009 - 22:02

Kresten Schultz Jørgensen

Ja, jeg er her :-) Interessant debat, der i min bog understreger, at vi jo reelt taler om tre ting samtidigt:

1) Klassiske broadcast- og nyhedsmedier, der i årtier har levet højt på en fordring om fejlfri information - men i stigende grad og tydeligt for enhver kompromitterer dét ideal i jagten på "nyheder," omsætning, ballade;

2) Leksikalske medier som fx. navnkundige Encyclopedia Britannnica, der pr. definition - som en Paris-meter - er det tætteste, vi kommer objektiv sandhed.

3) Sociale medier, der (som det siges præcist i mange af de ovenstående indlæg) rummer uanede muligheder for demokratisk samtale, produktion og viden, hvis formen er seriøs og selvregulerende. 

Det si´r sig selv, at Wikis fra tid til anden ikke matcher leksikalske medier i detaljen - omend Wikipedia er umanerlig tæt på. Den interessante problemstilling er dog en anden: At sociale medier er i gang med at give de klassiske nyhedsmedier baghjul på både validitet og aktualtet. Det er således muligt, populært sagt, at Paulas skolelærer fortsat skal foretrække leksika fremfor sociale medier, men han skal samtidigt så afgjort anbefale Wikipedia fremfor ... tv og formiddagsaviser.

K

19/11/2009 - 14:09

Niels Ebbesen

Ole Palnatoke Andersen er en af de værste på Da-wiki. Ingen andre har som han skræmt brugere væk. Han farer nogen gange i flint, og det er oi det hele taget ejendommeligt for et oplyst menneske at følge de tanke-rækkefølger som opstår hos dette 40-årige individ fra Brøndby, som aldrig rigtig har taget en uddannelse, men er glad for en stilling hvor han kan bestemme. Nu føler Panodil-tokig -- som han kaldes i Folkemunde -- at han har fået balance i sin tilværelse.  Se denne side som oplyser om navn, uddannelse, beskæftigelse og giver billeder på 28 ud af de 37 aktive administratorer: https://sites.google.com/site/adminsondawiki/home/admins-general-info.  Det som straks springer i øjnene er at 21 Admins er fra IT/Data/Teknik-branchen. Og de sidder altså og sorterer i suveræne brugeres viden! Hvad kommer der ud af denne moderation?  ...................Don't ask, you don't want to know. Eller blot besøg Da-wiki.......

30/09/2011 - 22:47

OddBitKid

Wikipedia - er vel i bund og grund indbegrebet af eller en praktisk konsekvens af det videnskabelige princip 'peer review'. Blot med et bredere definition af 'peer', Med de svagheder og sårbarheder som det nu en gang har.

En wiki er selvfølge aldrig en ultimativ kilde til sandheden. Men tro endelig ikke at de findes.

Jeg har fulgt wiki bevægelsen siden den spæde start i ´90'erne. Parallelt hermed har jeg uddannet mig inden for naturvidenskalb og fulgt den videnskabelige diskussion og fagdebat. 'Som netop hævder at have 'peer revew' som sit adelsmærke.

Begge systemer har sine fordele og sine svagheder.

Wikiens store fordel er at den tillader alle at bidrage og alle bidrag er ligeværdige. Wiki-folket hævder at det føre til at alt med tiden formuleres udfra 'natural point of view' som er en form for neutralt udgangspunkt som ingen kan anfægte grundlæggende. Fx mange mener at... eller det er en udbredt opfattelse at... frem Fakta er at .... Altså dybest set at alle synspunkter har en berettigelse bare de formuleres så deres vægt er i overenstemmelse med deres udbredelse. Wiki-folket anser principelt ikke noget for fakta men grundlæggende alt fot værende til debat. Det vi andre anser for fakta anses i wiki-miljøet alene for en midlertidig konsus - som der med de rette argumenter kan skabes tvivl om i morgen. Intet er hævet over det gode argument eller nye informationer. Og ja så kan inget fra en wiki regnes for sandt. Det er op til enhver selv at bruge sin sunde fornuft og almindelig kildekritik. En wiki artikel er andet end bare teksten - 2 ofte meget oversete kilder til information og ikke mindst kildekritik er sidens historik/forfattere samt artiklens diskussion. Hvoraf det ofte klart vil fremgå om enmet er kontroversielt eller om de hyppigste rettelser er stave- og formuleringsfejl.

Wikiens store svaghed er at alle og et enhvert inkompetent fjols med internet adgang i kortere eller længere tid kan gøre sin mening gældende og overtrumfe alt sund fornuft allene ved investering af sin tid. I niche områder kan det have afgørende betydning også over længere tid.

Den videnskabelige metode har den umiddelbare fordel at alle ikke er 'peer' - det kræver at man kan koden og har de rette referencer.

Modsat gør det at mange som burde debatere - aldrig kommer i kontakt fordi de i praksis er hegnet inde af kunstige faggrænser og dciciplinære skelpæle. Mange langt ude udsagn får lov at stå uimodsagt alene fordi det ikke præseteres for en bredere offentlighed og mange som har en rellevant og konstruktiv indvending ikke har adgang som 'peer reviewer' i den givne kontekst. Fordi inder kredsen påforhånd er sluttet og selvopretholdende både økonomisk og socialt. Den videnskabelig debat følger stor grad udgivelsen af nye resultater. Det er derfor værd at noterer sig følgende mekanisme.

- Der forskes i det som der er penge i at undersøge og spørgsmålene formuleres med baggrund i den økonomiske interesses præmis.

- Kun undersøgelser som påviser den ønskede sammenhæng offentligøres. Næsten ingen undersøgelser af et givent område som ikke viser nogen klar sammenhæng offentligøres. Kort sagt er det til strækkeligt populært at undersøge en bestemt sammenhæng kan den fremstå som statistisk sikker selv om det samlede billede faktisk ikke er signifikant.

- reviewere har ofte en personlig og karierre mæsssig interesse i ikke at bryde ud af de præmisser som de to oenstående punkter opstiller.

Så kort sagt - Sund fornuft og kilde kritik.

CAPTCHA
This question is for testing whether or not you are a human visitor and to prevent automated spam submissions.

Seneste jobopslag

DYRENES BESKYTTELSE SØGER ERFAREN KOMMUNIKATIONSCHEF

Dyrenes Beskyttelse
Ansøgningsfrist: 15.05

Redaktør til kvalitetsforlag med højt til loftet

Kristeligt Dagblads Forlag
Ansøgningsfrist: 15.05

Samvirke søger Danmarks bedste madskribent

COOP
Ansøgningsfrist: 11.06

Press and Communications Consultant

KMD
Ansøgningsfrist: 20.05

Kommunikationsmedarbejdere til Aarhus Universitetshospital

Region Midtjylland
Ansøgningsfrist: 02.05

Journalist til Ugeskrift for Læger

Lægeforeningen
Ansøgningsfrist: 08.05

Redaktør til medlemsmagasinet Frie Skoler

Frie Skolers Lærerforening
Ansøgningsfrist: 14.05

Pressekonsulent

Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering
Ansøgningsfrist: 13.05

Kommunikationsmedarbejder til Haderslev Kommune

Haderslev Kommune
Ansøgningsfrist: 06.05

Studentermedhjælper til SoMe og kommunikation til Danske Mediestuderende

Danske Mediestuderende
Ansøgningsfrist: 05.05

Kommunikationsmedarbejder (journalist)

Region Syddanmark
Ansøgningsfrist: 10.05

Journalist til kommunikationsopgaver i Helsingør Stift

Helsingør Stift
Ansøgningsfrist: 04.05

Kommunikationsansvarlig

Kunstforeningen GL STRAND
Ansøgningsfrist: 01.05

Information søger korrespondenter

Information A/S
Ansøgningsfrist: 30.04

KOMMUNIKATIONSCHEF

Krifa
Ansøgningsfrist: 14.05

Kommunikationskonsulent med teknisk snilde og politisk flair

FARMAKONOMFORENINGEN
Ansøgningsfrist: 08.05