De nye WikiLeaks-afsløringer er lederstof i tirsdagens morgenaviser. Nu skal vi huske vores redaktionelle ansvar, lyder det fælles opråb i en meget blandet modtagelse.

Kan åbenhed være skidt?

Det spørgsmål diskuteres på lederpladsen i mange danske morgenaviser, og svarene er forskellige. Lige fra B.T., der kalder WikiLeaks et 'sundhedstegn', til Kristeligt Dagblad, der til lejligheden opfinder ordet 'dokuterror'.

»Andet og værre er, at lækagen også rammer tilliden mellem mennesker. Den er det størske offer for WikiLeaks' aktioner, der er svært at finde andet ord for end dokuterror", hedder det i Kristeligt Dagblad.

På den modsatte holdningsfløj står altså B.T., hvor chefredaktør Olav Skaaning Andersen under rubikken »Ja til lækager« byder WikiLeaks »velkommen i en moderne, demokratisk verden, hvor regeringer sidder hårdt på magt, kommunikation og overvågning.«

Også Politiken hilser afsløringerne velkommen og mener, at de blotter episoder og forhandlingsforløb, der er så omdiskutable, at det retfærdiggør den »kompromisløse metode«.

Et punkt, der imidlertid går igen i stort set samtlige ledere, er opfordringen til alle medier om at holde den journalistiske tunge lige i munden og gå ind i en saglig vurdering af, hvilke informationer der har relevans og validitet, og hvilke der ikke har det.

I Berlingske Tidendes leder hedder det således, at nyhedsmediernes opgave er »ikke at skjule oplysninger, men at vurdere validiteten og relevansen af hver enkelt. Ukritisk viderebringelse af information er en kardinalsynd i journalistik. Det er tilbageholdelse også.«

Og her går Information så skridtet videre og sender en anklagende pegefinger ud i medieverdenen:
»Når vi medier hylder åbenheden, skal vi også være voksne nok til at forvalte ansvaret for den. Det ansvar lever en række medier, vi normalt betragter som seriøse, ikke op til.«