Whistleblowere skal beskyttes mod trusler og repressalier med en ny lov, der snart bliver fremsat i Folketinget. Men lovforslaget omfatter ikke whistleblowere i medierne.

Det vækker kritik og bekymring i Dansk Journalistforbund, der mener, at lovforslaget er alt for uambitiøst og mangelfuldt.

”Det er det korte svar. Der ligger ikke nogen ordentlig beskyttelse i det her,” siger DJ-formand Tine Johansen.

Store uklarheder

Lovforslaget kommer nemlig kun til at hjælpe de whistleblowere, der bruger de officielle whistleblowerordninger.

”Folketingets Ombudsmand har flere gange understreget, at offentligt ansatte har ret til at ytre sig om kritisable forhold i det offentlige. Men nu laver man en bestemmelse, som kun gælder, hvis man benytter en whistleblowerordning,” siger Tine Johansen.

Ligeledes omfatter lovforslaget kun ”alvorlige lovovertrædelser” eller ”andre alvorlige forhold”.
Derfor er Dansk Journalistforbund bekymret for, at lovforslaget ikke vil beskytte whistleblowere, der eksempelvis står frem med oplysninger om omsorgssvigt på plejehjem. Det er ifølge forbundet for eksempel også uklart, om whistleblowere i store sager om udbytteskat vil være beskyttet af loven.

I DJ’s høringssvar står der, at lovforslaget ”ikke giver større beskyttelse for whistleblowere end gældende ret”.

Høringssvaret er skrevet af Oluf Jørgensen, forskningschef emeritus ved DMJX. Han vurderer, at de ovenstående eksempler ”formentlig ikke” er omfattet af loven.

Bange for, de ikke tør stå frem

Formand Tine Johansen frygter, at det kan betyde, at whistleblowere ikke tør gå videre med deres viden.

”Det kan være, at nogle whistleblowere tøver, fordi de ikke ved, om det er alvorligt nok til, at de kan få beskyttelse,” siger Tine Johansen.

Alle arbejdspladser med mere end 50 medarbejdere skal ifølge den nye lov etablere en intern whistleblowerordning. Derudover skal der oprettes en ekstern whistleblowerordning under Datatilsynet.

Dansk Journalistforbunds kritik bakkes op af brancheforeningen Danske Medier, der i sit høringssvar skriver, at ”foreningen savner større fokus på den grundlovssikrede ytringsfrihed og den adgang, som såvel private som offentligt ansatte har til at gå til medierne med deres viden om ulovlige og kritisable forhold på deres arbejdspladser”.