Beskedappen WhatsApp, som ejes af Facebook, har netop fået en gigantisk bøde på 1,67 milliarder kroner for at sløse med europæiske borgeres personlige oplysninger.
Det skriver Berlingske.
Det er det irske datatilsyn, som har leveret beskeden til beskedtjenesten, og der er tale om den hidtil største bøde, som irerne nogensinde har givet. Årsagen bag den rekordstore bøde er, at WhatsApp har delt sine brugerdata med Facebook, hvilket strider imod de databeskyttelsesregler, som EU strammede tilbage i 2018.
De 225 millioner euro, som bøden lyder på, er ”fuldstændigt ude af proportioner”, lyder det fra WhatsApp, som vil appellere afgørelsen til enten EU-domstolen eller den irske højesteret.