search

Westergaard: »Jeg har haft frihed til at sige, hvad jeg havde lyst til«

Tegner Kurt Westergaard har én gang fået en skideballe af ledelsen, men han har haft frihed til at sige, hvad han ville. Derfor er han chokeret over at høre, hvordan Flemming Rose blev tvunget til tavshed. »Forkert og fuldstændigt meningsløst,« mener tegneren

Tegner Kurt Westergaard ærgrer sig over den behandling, Flemming Rose ifølge sin nye bog 'De besatte' har fået af Jyllands-Postens ledelse. Men Kurt Westergaard har ikke selv oplevet noget lignende.

Det siger tegneren, der selv havde en hovedrolle i Muhammed-krisen, til Journalisten.

Har du oplevet din ytringsfrihed begrænset af ledelsen?

»Nej, det synes jeg ikke. Jeg blev inviteret rundt i verden: Jeg var i Tyskland for at modtage en pris, jeg var i USA, Canada, Portugal, og jeg ved ikke hvad. Det var der ingen, som protesterede imod eller forsøgte at forhindre mig i,« siger Kurt Westergaard.

Han tegnede den mest kontroversielle af de tolv Muhammed-tegninger, der forestillede profeten med en bombe i turbanen. Kurt Westergaard er i dag under bevogtning af PET efter flere drabsforsøg. Han stoppede på Jyllands-Posten i 2010.

Chokeret over forløbet

Tegneren fortæller, at han er chokeret over det forløb, som Flemming Rose beskriver i sin nye bog 'De besatte'.

Her fortæller Flemming Rose, at daværende bestyrelsesformand Jørgen Ejbøl og daværende direktør Lars Munch pålagde ham en såkaldt ”håndfæstning”. Flemming Rose fik forbud mod at optræde i tv og radio, ligesom han ikke måtte deltage i seminarer eller diskutere hverken religiøse spørgsmål eller Muhammed-tegningerne.

»Det vidste jeg intet om. Jeg er overrasket over denne håndfæstning, der blev givet ham. Det har været lidt af et chok for mig,« siger Kurt Westergaard.

»Alle steder, jeg kom, høstede Jyllands-Posten og Flemming Rose ros. Derfor undrer det mig, at Pansergeneralen (Jørgen Ejbøl, red.) vendte skytset indad. Flemming Rose var virkelig en figur, der betød noget. Han blev et ikon for ytringsfriheden der, hvor jeg kom,« siger han og fortsætter:

»Jeg kan godt forstå, at man som chefredaktion kan blive bange, når man sidder med ansvaret for mange menneskers liv. Men jeg forstår stadig ikke, at man kan rette skytset mod Flemming Rose, og slet ikke under de omstændigheder.«

Kurt Westergaard havde i sin tid på Jyllands-Posten nærmest ingen kontakt til hverken Ejbøl eller Munch. Hans kontakt var primært til daværende chefredaktør Carsten Juste og i mindre omfang Jørn Mikkelsen. Han har ikke oplevet, at nogen i ledelsen begrænsede hans frihed.

Forstår godt ledelsens overvejelser

Ledelsen har forsvaret "håndfæstningen" mod Rose med, at der var et hensyn til medarbejdernes sikkerhed.

"Er det sædvanligt, at en direktør eller bestyrelsesformand blander sig i den redaktionelle linje? Nej, det er hverken sædvanligt eller ønskværdigt. Men den såkaldte Muhammed-krise og dens følger var bestemt ej heller sædvanlige. Det er en vurderingssag, hvorvidt en bestemt linje skal forlænges i det uendelige, eller om der skal gøres plads til andre perspektiver. Men når denne vurdering involverer grundlæggende publicistiske forhold, er det til gengæld ønskværdigt, at også direktør og bestyrelsesformand tilkendegiver deres holdning," har Lars Munch udtalt i et skriftligt svar, som er sendt til flere medier, herunder Journalisten.

Kurt Westergaard har om nogen oplevet, at Muhammed-tegningerne har haft konsekvenser for hans sikkerhed.

I 2008 anholdt PET tre mænd med tunesisk baggrund for at planlægge at slå tegneren ihjel. I 2010 trængte en mand med somalisk baggrund ind i Kurt Westergaards hjem med en økse med samme formål, men tegneren gemte sig i et sikringsrum, indtil politiet ankom.

Han lever i dag under PET-beskyttelse 24 timer i døgnet. Han fortæller, at det er en krænkelse af hans personlige frihed, som han accepterer, fordi den opvejes af hensynet til hans sikkerhed. Og netop her ligger forskellen i forhold til ”håndfæstningen” mod Flemming Rose, mener Kurt Westergaard:

»Jeg forstår godt deres overvejelser. Men hvis jeg sammenligner med det beskyttelsesapparat, der er sat op om mig, så er min beskyttelse virkelig effektiv og til at leve med.«

Fik skideballe for DF-besøg

Kurt Westergaard har én gang oplevet at få en skideballe af ledelsen. Det skete, da han i 2008 havde optrådt ved Dansk Folkepartis årsmøde i Herning. Partiet har hvert år en taler, der ikke er fra partiet, og denne gang var det Kurt Westergaard, der var inviteret for at beskrive sine oplevelser i kølvandet på Muhammed-tegningen.

Han fortæller, at han på forhånd havde spurgt avisens kommunikationschef, om det var i orden, og fået grønt lys. Men da Kurt Westergaard mødte mandag morgen efter årsmødet, blev han kaldt til en alvorssnak af chefredaktør Jørn Mikkelsen.

»Jeg regnede med, at alt var i orden. Men da jeg mødte på avisen mandag, fik jeg en omgang af chefredaktøren. Jeg kan sådan set godt forstå ham, men jeg havde jo spurgt pænt. Det havde han bare ikke hørt om,« husker tegneren.

Jørn Mikkelsen udtalte dengang, at Kurt Westergaard ikke burde have optrådt på årsmødet, fordi det antastede Jyllands-Postens ”uafhængighed og troværdighed”.

Sagen endte med, at Kurt Westergaard offentligt fortrød, at han havde deltaget. Han understreger i dag over for Journalisten, at han ikke betragtede det som en indskrænkning af sin ytringsfrihed, ligesom det heller ikke fik konsekvenser fremover.

»Det var overstået med den samtale. Jeg ville selvfølgelig aldrig lade mig tage til indtægt for nogen partipolitik, men jeg forstår chefredaktørens synspunkt. Jeg har ikke haft nogen problemer derefter, jeg fortsatte med at tage rundt og har fortalt om mine oplevelser. Det har der aldrig været protester imod. Jeg føler, at jeg har haft frihed til at sige, hvad jeg havde lyst til.«

Kurt Westergaard arbejdede som tegner på Jyllands-Posten fra 1983 til 2010. Han understreger, at han også oplevede en ordentlig behandling, da han stoppede i 2010. Det var ifølge tegneren efter gensidig aftale og med »no hard feelings«.

Stalinistisk

Hvorfor tror du, ledelsen gav dig fuld frihed, mens de gav Flemming Rose en ”håndfæstning”?

»Det ved jeg ikke. Jeg har måske været anset som en mindre vigtig person, som man godt kunne slippe løs. Måske gav jeg på en måde avisen prestige?«

Men det gjorde Flemming Rose vel også?

»Ja, det er netop det. Og det er derfor, det undrer mig, at man på helt stalinistisk vis udrensede ham. Det synes jeg er forkert og fuldstændigt meningsløst.«

Har du talt med Flemming Rose om hans oplevelser?

»Nej, vi har kun strejfet hinanden. Men de gange, jeg har talt med ham, har jeg altid fået støtte af ham,« siger Kurt Westergaard.

Sammenligner med historiske sager

Kurt Westergaard sammenligner situationen med to nedslag i dansk mediehistorie: Dels da Erik Scavenius blandede sig i Politiken og især Ekstra Bladets redaktionelle linje, dels da Hans Bendix blev stillet et ultimatum af daværende statsminister Thorvald Stauning: Enten stoppede han med at tegne for bladet Åndehullet, eller også blev han fyret på Socialdemokraten.

»Der er nogle af de samme komponenter til stede. Det handler om frygt. Hans Bendix blev udsat for det sædvanlige spørgsmål: Hvad med eksporten? Det var så til Nazi-Tyskland. Men når man læser Åndehullet i dag, så afslørede det fuldstændigt nazismen.«

Hvad er det principielle fællestræk i de tre sager?

»Der er tale om et overgreb, som ikke skal finde sted i et demokrati,« siger Kurt Westergaard.

Journalisten har forelagt JP/Politikens Hus' ledelse Kurt Westergaards kritik af behandlingen af Flemming Rose. Adm. direktør Stig Kirk Ørskov og bestyrelsesformand Lars Munch har svaret, at de ikke ønsker at udtale sig. Jørgen Ejbøl har ikke svaret.

Journalisten beskrev i 2012, hvordan både Politiken og Berlingske har bremset bladtegninger, fordi de refererede til Muhammed-krisen. Du kan læse Journalistens afdækning her.

Kommentarer
0
Denne artikel er lukket for kommentarer.
data_usage

SENESTE NYT

chevron_left
chevron_right
keyboard_arrow_up
Tilbage til toppen