Der er kampvalg om formandsposten i DJ, og Journalisten sætter fokus på forskellen mellem de to kandidater Lars Werge og Uffe Gardel.

Alle hverdage frem til delegeretmødet den 28. og 29. april svarer kandidaterne på spørgsmål om et fagpolitisk omstridt emne.

Anden spørgerunde handler om DJ's freelancere, som typisk tjener langt mindre end forbundets fastansatte medlemmer.

For hvordan vil kandidaterne kæmpe for bedre vilkår for de frie over for de faste?

DJ skal indgå flere kollektive aftaler for løstansatte mediearbejdere, mener begge, men:

»Fordi vi vil have aftaler, vil arbejdsgiverne og tillidsfolkene ikke nødvendigvis det samme,« siger Lars Werge.

Uffe Gardel derimod vil føre faglig kamp til stregen:

»Vi må ikke være bange for at slås, og selv, hvor vi ikke har aftaler, er vi ikke uden redskaber,« siger tillidsmanden fra Berlingske.

I dag lægger Lars Werge ud med at svare på spørgsmål.

Lars Werge: Flere aftaler – hvor det er muligt

Hvad vil du gøre for at sikre en mere solidarisk lønudvikling og mere lige vilkår?

»Vi skal lave kollektive aftaler, hvor vi kan. Men vi ved, at der er steder, hvor man ikke kan, fordi der mangler en modpart; fordi arbejdsgiverne forlanger for meget til gengæld, eller fordi det ikke er lovligt – det gælder aftaler for freelancere med skattemæssig status som selvstændige. Desuden skal vi sikre endnu bedre vejledning til freelancere i forhold til karriereudvikling.«

På hvilke arbejdspladser kan I ikke lave overenskomster?

»Det er svært at lave overenskomster for freelancere, hvor vi ikke har for de fastansatte – for eksempel på kommunikationsområdet. Faktum er, at vilkårene er meget forskellige, og at vi så sige handler fra sag til sag.«

Især dagbladenes underbetaling af freelancere har været omdiskuteret. Er dagbladene et af de steder, hvor DJ har svært ved at trænge igennem?

»Vi har allerede overenskomster på alle dagbladene og også for freelancere i blandt andet JP/ Politikens Hus og Berlingske.«

Hvad vil du gøre for, at de aftaler bliver overholdt?

»Jeg og forbundet kan sætte rammerne, men jeg kan ikke garantere, at de i ånd og bogstav bliver overholdt. Meget ofte er det den lokale tillidsrepræsentants opgave at handle, hvis man kendskab til aftalebrud. Men det er ikke altid, at freelancerne kontakter dem – og endnu sjældnere forbundet.«

Jeg og forbundet kan sætte rammerne, men jeg kan ikke garantere, at de i ånd og bogstav bliver overholdt.

Lars Werge

Betyder det, at DJ ikke vil handle de steder, hvor det er svært at indgå eller håndhæve kollektive aftaler?

»Hvem siger, at vi ikke handler? Vi sætter hele tiden freelancespørgsmålet på dagsordenen gennem forhandlinger og over for de lokale tillidsrepræsentanter. Men fordi vi vil have aftaler, er det ikke sikkert, arbejdsgiverne og tillidsrepræsentanterne vil. Jeg kan ikke ændre på, at dårlige vilkår bliver tilbudt, men jeg kan måske ændre på, at freelancerne siger ja. En del af freelancestrategien er jo at tale om disse ting og sætte dem på dagsordenen.«

Skal DJ i fremtiden arbejde for overenskomster og aftaler, hvor de fastansatte får mindre lønstigninger – så det bliver muligt for freelancerne at stige i løn?

»Der er ingen tvivl om, at det har en pris, hvad der aftales ved overenskomstbordet. Så må man forhandle om, hvordan puljen skal fordeles. Jeg har hørt mange tillidsrepræsentanter sige, at bedre freelancevilkår er en god ide, men mange andre synes altså også, at der er godt, at de fastansatte oplever en stigning i reallønsniveauet.«

Uffe Gardel: DJ skal føre sager om underbetaling

Hvad vil du gøre for at sikre en mere solidarisk lønudvikling og mere lige vilkår?

»Aftaler, aftaler, aftaler – og gerne i samarbejde med andre forbund, for vi har allierede. Aftaler er kongevejen og grundlaget for freelancestrategien.«

Er det realistisk?

»Der er steder, hvor det kan være svært at indgå aftaler, dagblads- eller kommunikationsområdet for eksempel. Der kan vi begynde at arbejde på at skabe standardkontrakter. Og så skal vi rejse omgåelsessager med påstand om, at arbejdsgiveren omgår overenskomsten (for de fastansatte) ved at hyre freelancere til alt for lave honorartakster. Vi må ikke være bange for at slås. Selv, hvor vi er uden aftaler, er vi ikke uden redskaber.«

Hvordan vil du sikre de skattemæssigt selvstændige, der ifølge konkurrencelovgivningen ikke må dækkes af aftaler?

»Loven gør det svært, men ikke umuligt at lave aftaler for dem. Det kan være gennem en såkaldt misbrugsklausul i overenskomsten for de faste. Den forbyder, at arbejdsgiverne lønner de skattemæssigt selvstændige ringere end de vilkår, der er aftalt i overenskomsten for de fastansatte.«

Lars Werge argumenterer med, at freelancerne sjældent henvender sig med sager om dårlige vilkår. Hvordan vil du sikre, at sagerne bliver rejst, hvis freelancerne er uvillige til selv at tage dem op?

»Når vi rejser en sag for en overenskomstdækket fastansat, gør vi det ikke for den enkeltes skyld, men fordi overenskomsten ikke må underbydes. Freelanceaftaler skal overholdes. Har vi ingen aftaler, må arbejdsgiver stadig ikke underbyde de fastansattes vilkår. Vi accepterer brud på aftaler over for freelancere, vi aldrig ville acceptere for de faste. Hvis DJ ikke rejser en sag, er det fejt. Det er at svigte den svage part, fordi vi så gør det til den enkelte kollegas ansvar, om der rejses sag eller ej. Det er forbundets ansvar«

Hvis DJ ikke rejser en sag, er det fejt. 

Uffe Gardel

Hvad har du selv udrettet for freelancerne som tillidsmand på Berlingske?

»Vi har løbende kontakt med freelancerne. Sidste år samlede vi Berlingskes freelancere med Freelancegruppen, og jeg forsøger at holde styr på, hvad der betales og aftales.«

Skal DJ i fremtiden arbejde for overenskomster og aftaler, hvor de fastansatte får mindre lønstigninger, så det bliver muligt for freelancerne at stige i løn?

»Det er ikke min opgave at finde ud af, hvor medierne skal få pengene fra. Både JP/ Politiken, Berlingske, TV2 og DR giver, så vidt jeg ved, stadig overskud. I øvrigt har selv virksomheder, der giver underskud, pligt til at overholde overenskomsten.«