Der er kampvalg om formandsposten i Dansk Journalistforbund (DJ), og frem til valget på delegeretmødet den 28. og 29. april sætter Journalisten fokus på de to kandidater.

Lars Werge og Uffe Gardel svarer hver dag på spørgsmål om et fagpolitisk omstridt emne.

Femte spørgerunde handler om medlemskontingentet. Skal det sættes op eller ned? Og skal det være muligt for medlemmerne at slippe for at betale kontingent til kredse, foreninger og grupper, de alligevel ikke benytter sig af?

Ingen af formandskandidaterne er parate til at love en kontingentnedsættelse.

»Jeg ville naturligvis gerne sætte kontingentet ned, men vi har store opgaver, vi skal løfte. Vi skal indgå freelanceaftaler, vi skal ud at tegne nye overenskomster for kommunikatører, og vi skal bekæmpe ulønnet arbejde. Intet af dette bliver gratis,« siger Uffe Gardel.

Lars Werge siger:

»De ydelser og tjenester, som DJ tilbyder, er medlemmerne tilfredse med, og dem skal vi fastholde. Samtidig vil der sikkert også komme nye ting til. Jeg har svært ved at se, at det skulle kunne gøres, hvis man sætter kontingentet ned,« forklarer han.

Uffe Gardel lægger ud med at svare på dagens spørgsmål.

Uffe Gardel: Vi skal lave en intelligent fusion

DJ's kontingent er det højeste for organisationer, der optager mediefolk og udsteder pressekort. Samtidigt har DJ en stor formue. Skal kontingentet med dig som formand sættes ned?

»Formuen er vores reserve, vores kampkraft. Den skal vi bruge, hvis vi nogensinde skulle komme i en større konflikt. Ellers er vi magtesløse. Jeg ville naturligvis gerne sætte kontingentet ned, men vi har store opgaver, vi skal løfte. Vi skal indgå freelanceaftaler, vi skal ud at tegne nye overenskomster for kommunikatører, og vi skal bekæmpe ulønnet arbejde. Intet af dette bliver gratis.«

Skal det gøres frivilligt, om man vil betale til en kreds eller en gruppe, som mange alligevel ikke bruger?

»Når man kigger på kontingentet, kan det opleves som at købe en flyvebillet hos et lavprisselskab. Selve billetten er måske billig, men man skal også betale for kufferten, og der er gebyr for at checke ind. Der skulle man måske se på, om der er behov for at sætte et loft over, hvor højt kontingent man kan forlange, at den enkelte betaler.«

Alligevel er svaret nej, det skal ikke gøres frivilligt, fordi kredse og grupper er en del af DJ’s bærende konstruktion og demokrati, forklarer Uffe Gardel.

»Det skal naturligvis ikke gøres frivilligt. De enkelte foreninger, kredse og grupper skal selv have lov til at bestemme, hvilket aktivitetsniveau de vil have. Der er visse små medlemsgrupper, hvor det kan blive vældigt højt. Jeg kan godt se, at der er et problem her. For det er en lang liste over ting, man skal betale til, hvis man for eksempel er pressefotograf.«

Vil du fortsætte Mogens Blicher Bjerregårds politik med, at kontingentet skal holdes i ro?

»Det er en vældig fornuftig politik. Han har været tilhænger af enhedskontingent, det er jeg ikke tilhænger af. Der skal være autonomi for kredse, grupper og specialforeninger med hensyn til, hvilket kontingent de vil opkræve.«

Det koster fem kroner at være medlem af Journalisterne og 80 kroner at være medlem af Freelancegruppen. Hvad får man for de 75 kroner?

»Det skal du spørge freelancegruppen om. Det bestemmer Freelancegruppen selv. De har et aktivitetsniveau, der svarer til deres kontingent. Når de bliver ved med at opkræve det og vedtage det hvert år, må det være, fordi medlemmerne synes, de får noget for pengene.«

Uffe Gardel tror ikke på større kontingentnedsættelser, siger han.

»Men med et tættere samarbejde med Kommunikation og Sprog ville vi kunne opnå besparelser ved kun at have én reception, en husleje og en kantine. Vi kunne også have fælles advokater inden for arbejdsret og ansættelsesret. Det ville kunne spare os for udgifter eller give os mulighed for at gøre nogle ting bedre. Jeg kan ikke se for mig, at der skulle blive råd til vældig store kontingentnedsættelser.«

Så en måde at holde kontingentet nede er at komme tættere på KS?

»Det er det, Mogens Blicher Bjerregård for mange år siden kaldte den intelligente fusion. Den gik ud på at bevare de to organisationer som selvstændige politiske enheder med hvert deres mål og arbejdsmetoder, men hvor man deltes om flere og flere udgifter. Det var en skam, at Mogens forlod den vej, men vi kan godt gå videre i den retning.«

Lars Werge: Der kommer flere medlemmer hvert år

DJ's kontingent er det højeste for organisationer, der optager mediefolk og udsteder pressekort. Samtidigt har DJ en stor formue. Skal kontingentet med dig som formand sættes ned?

»I realiteten er kontingentet gradvist sat ned målt i nutidskroner, fordi kontingentet har været holdt i ro i 11 år. De ydelser og tjenester, som DJ tilbyder, er medlemmerne tilfredse med, og dem skal vi fastholde. Samtidig vil der sikkert også komme nye ting til. Jeg har svært ved at se, at det skulle kunne gøres, hvis man sætter kontingentet ned.«

Skal det gøres frivilligt, om man vil betale til en kreds eller en gruppe, som mange alligevel ikke bruger?

»Det er en diskussion, der handler om det samlede kontingent. I dag har vi ikke ét kontingent. Der er forskellige satser efter, hvor man bor, og hvilke specialgrupper eller interesseforening, man er medlem af.  En diskussion af det griber så konkret i mange kredse og gruppers selvforståelse, at vi skal inddrage folk i den beslutning.«

Lars Werge siger, at kontingentet samlet set ikke kan være for højt, når Dansk Journalistforbund år for år får flere medlemmer.

»Nogle få melder sig ud, fordi kontingentet er for højt. Men jeg ved ikke, om det er de sidste 40 kroner eller de første 460 kroner, de mener, er for højt sat. Det er en lille del af det samlede kontingent, der går til kredse, grupper og medarbejderforeninger.«

Skal det så være frivilligt at betale til en gruppe?

»Nej, det går jeg ikke til valg på.«

Støtter du et enhedskontingent, hvor alle medlemmer betaler det samme?

»Det kan sagtens give mening. Man skal i hvert fald kunne se, hvad man betaler for. Vi kan måske blive bedre til at forklare folk, hvad de betaler for – og hvad de får for pengene. Det er vi måske lidt for dårlige til.«

Det koster fem kroner at være medlem af Journalisterne og 80 kroner at være medlem af FreelanceGruppen. Hvad får man for de 75 kroner?

»Der er nogle ting, Freelancegruppen prioriterer. Jeg mener, at de for eksempel har en barselspulje. Det er jo noget, som jeg som forhåbentlig kommende formand ikke har nogen indflydelse på, fordi det er besluttet blandt freelancerne.«

DJ har i en årrække kunnet holde kontingentet i ro, fordi forbundet er vokset år for år. Kræver det en fusion med KS, eller er det nok bare at øge samarbejdet med dem, hvis det skal lykkes i fremtiden?

»Væksten er nødvendig, hvis vi skal undgå at skære på Journalisten, karriererådgivning eller andre ting. Vækst kan være et ryk, som hvis man fusionerede med KS. Men det kan også være – som vi har set hidtil – hvor vi hvert år har flere medlemmer ved udgangen af året end ved indgangen. Så indtil nu har vi kunnet vokse uden en fusion.«