Der er kampvalg om formandsposten i Dansk Journalistforbund (DJ), og frem til valget på delegeretmødet den 28. og 29. april sætter Journalisten fokus på de to kandidater.
Lars Werge og Uffe Gardel svarer hver dag på spørgsmål om et fagpolitisk omstridt emne.
Syvende spørgerunde handler om den nye offentlighedslov, der trådte i kraft 1. januar 2014. Loven er stærkt kritiseret for at begrænse journalisters muligheder for aktindsigt i for eksempel korrespondancen mellem ministerier.
Men også DJ har været skydeskive for kritik, når det gælder forløbet op til vedtagelsen af den nye lov.
Hvorfor var det først sent at DJ for alvor kom på banen og begyndte kampen for at afbøde dens konsekvenser? Hvorfor var forbundsledelsen langsomme i optrækket til at se lovens effekt?
»DJ glemte at tjekke sine synspunkter med virkeligheden ude på redaktionerne,« mener Uffe Gardel.
»Vi burde have lavet vores eget analysearbejde i forbundet,« siger Lars Werge.
Uffe Gardel er først til at svare på dagens spørgsmål.
Uffe Gardel: DJ-ledelse fattede ikke virkeligheden
Hvordan forklarer du, at DJ var så længe om at komme på banen med sin kritik af den nye offentlighedslov?
»Det er den slags, der sker, når et forbund vokser ud af sin struktur, og folk på ledende poster har siddet for længe og er for langt fra virkeligheden. DJ glemte at tjekke sine synspunkter med virkeligheden på redaktionerne.«
Kunne ledelsen ikke gennemskue konsekvenserne af loven?
»Det skyldtes hverken dumhed eller ondskab. Kate Bluhme ydede en heroisk indsats som DJ's repræsentant i Offentlighedskommissionen, der kom med sine anbefalinger til loven. Men hovedbestyrelsen og formandskabet skulle have sagt nej, da de så, hvad anbefalingerne blev. Det her tjener også som en påmindelse om, at selv med de dygtigste forhandlere kan man komme til kort. Vi skal tage det som en advarsel om, hvad der sker, når et forbund fjerner sig fra medlemmerne.«
Hvordan vil du forhindre, at DJ igen kommer for sent på banen i forhold til afgørende lovgivning?
»DJ har foretaget organisatoriske ændringer, som gør, at vi ikke kommer i den situation igen. Vi har fået gruppen Journalisterne, som beskæftiger sig med journalistfaglige spørgsmål. Hvis jeg bliver formand, vil jeg lægge tingene decentralt ud og sige: »Venner. Det her har I mere forstand på end jeg, kom med en indstilling!««.
Hvordan vil du kæmpe for at mindske konsekvenserne af loven?
»Jeg synes, indsatsen mod stramningerne af loven allerede er fornuftig. DJ har markeret sig med klare holdninger til loven og et seriøst arbejde med at vise konsekvenserne af den. Men den her sag skal huskes for, hvad der sker, når ledelsen glemmer jordforbindelsen.«
Lars Werge: DJ skulle have tjekket loven selv
Hvordan forklarer du, at DJ var så længe om at komme på banen med sin kritik af den nye offentlighedslov?
»Kritikken kom som led i en demokratisk proces. Efter at kommissionen kom med sin indstilling, diskuterede vi den i hovedbestyrelsen. Her lagde vi snittet, og derefter kom flere og flere kritikere på banen. Vi kom sent på banen, fordi vi valgte at fastholde, men også fordi den første analyse, som beslutningen var baseret på, viste sig ikke at holde stik. Vi afgav et høringssvar, som vi siden tog afstand fra dele af, men som politikerne alligevel lagde til grund for DJ's holdning.«
Så DJ kunne ikke have forudset lovens betydning tidligere?
»Set i bagklogskabens ulideligt klare lys var vi nok for bundet af indstillingen fra kommissionen. Jeg har lært meget af, at vi burde have lavet vores eget analysearbejde i forbundet. Måske var vi tidligere kommet frem til det, vi siden kom frem til. Men det er kontrafaktisk historieskrivning. I 2010 var min vurdering, at det var godt at sidde med i kommissionen, og at DJ baserede sin holdning på dens anbefaling, som både Kate Bluhme [DJ's repræsentant i kommissionen] og Oluf Jørgensen [mediejurist] faktisk støttede på det tidspunkt.«
Hvordan vil du forhindre, at DJ igen kommer for sent på banen i forhold til afgørende lovgivning?
»Vi har siden i DJ lagt op til mediepolitiske strategier, som skal sikre, at den slags ikke sker igen. Vi har klare pejlemærker i forhold til, hvad vi ønsker lovgivningsmæssigt – i stedet for at forlade os på, at det er nok, at vi har en repræsentant i en kommission. Vi har udviklet vores politiske beredskab meget på de fem år, der er gået, og det skal blandt andet sikre, at vi ikke sigter forkert i første skud.«
Hvordan vil du kæmpe for at mindske konsekvenserne af loven?
»Det arbejde foregår allerede ved, at vi indsamler viden og erfaringer på offentlighedslov.dk. På delegeretmødet er der stillet forslag om at udvide samarbejdet med Åbenhedstinget. Vi har løbende møder om mediejura og etik, dialoger med politikere og har det oppe på fagfestival, folkemøde og til fagsessioner. Jeg har ikke fantasi til at forestille mig, at det arbejde bliver mindre fremover.«
1 Kommentar
Du skal være logget ind med dit DJ-login for at kunne kommentere på artiklen.
Det er godt, at man lærer af sine erfaringer, men det var en forbandet dårlig begyndelse. På et ekstraordinært hb-møde, som endda blev holdt en lørdag, blev Jesper Tynell og kredsformændene nærmest hånet af Oluf Jørgensen, FU og en stor del af det daværende HB, da vi påpegede de alvorlige manger.
Det førte til, at kredsene på et efterfølgende kredstræf på Mors i 2010 besluttede at give støtte til at udgive en hvidbog om offentlighedsloven, og på en times tid blev der bevilliget 125.000 kr.
HB - med Mogens Blicher Bjerregård og Lars Werge i front, stolede blindt på, at Morten Bødskov og et socialdemokrati i opposition var modstandere af den nye lov, men det ændrede sig 180 grader, da de vandt valget i 2011, for med de udvidede muligheder for at holde noget skjult, var det jo noget, som en socialdemokratisk regering ville nyde godt af.
I 2013 søgte Lars Rugaard, som var en af forfatterne bag hvidbogen, HB om økonomisk støtte i forbindelse med den sidste krampetrækning i form af en demonstration på Christiansborg Slotsplads. Men det blev afvist af FU, med den begrundelse, at der var indsendt et yderst mangelfuldt budget, hvilket vi senere kunne se ikke var rigtigt, da det budget, som Lars Rugaard havde sendt, blev lagt frem.
Lars Werge var den gang fremme med en udtalelse om, at der ikke i DJ var tradition for at demonstrere, så det ville DJ ikke støtte.
Bemærk her, at Facebookgruppen "Nej tak til offentlighedsloven" på kort tid havde samlet omkring 80.000 underskrifter, og det viste tydligt, at det ikke kun var journalister, der var bekymrede, og i flere år havde den facebookgruppen rekord i antal.
Lars Werge mente derimod, at det rigtige at gøre var i al hemmelighed at aflevere et personligt brev til folketingsmedlemmerne.
Skønt hverken demonstration eller personligt brev hjalp, tror jeg stadig, at vi, der stod med FLG's fane under demonstrationen fik større opmærksomhed i offentligheden.
Så ja og som en støtte til Uffe Gardel. Der er situationer, hvor dialog ikke hjælper, og så skal vi som forbund være parat til at bruge andre midler.
John Lykkegaard
Formand Kreds 4