Weekendavisen bringer i dag en artikel, hvor de anklager freelancejournalist Annegrethe Rasmussen for i flere tidligere tilfælde at have skrevet af fra udenlandske medier.
Avisen har gennemgået en række artikler og fundet seks eksempler, hvor der ifølge avisen er ”et påfaldende sprogligt sammenfald med udenlandske medier”. Fem af dem er bragt i Information, mens en er bragt i modemagasinet Elle.
Annegrethe Rasmussen afviser dog kritikken i alle tilfælde undtagen et konkret citat.
Omk. 40 procent skrevet af fra Guardian
Onsdag i denne uge afbrød Altinget, Information og fagbladet Journalisten deres samarbejde med Annegrethe Rasmussen, efter at Journalisten kunne fortælle, at der var sammenfald mellem en leder i The Economist og en klumme, som Annegrethe Rasmussen skrev hos Altinget.
Altingets chefredaktør kaldte det »plagiat«. Annegrethe Rasmussen beklagede fejlen og forklarede skriftligt til Journalisten, at der var tale om "en forglemmelse".
Et af de seks nye eksempler er et portræt af den britiske journalist og redaktør Rebekah Brooks, bragt i Information den 5. september i år. I portrættet citerer Annegrethe Rasmussen den britiske avis The Guardian en gang, men ifølge Weekendavisen er omkring 40 procent af teksten mere eller mindre direkte oversat fra samme avis.
Det gælder blandt andet indledningen, der i Information lyder:
"Der findes en kendt, sand anekdote fra starten på Rebekah Brooks kometkarriere. I 1997, da den dengang 29-årige Rebekah Wade arbejdede på tabloid-ugeavisen News of the World, tog hun ind til det britiske parlament i Westminster, for at tale med det konservative medlem af Underhuset Jerry Hayes. Den kendte politiker var gift, men havde en affære med en ung mand på 18 – hvilket avisen agtede at afsløre følgende søndag, meddelte Wade."
I The Guardian lyder indledningen:
"In 1997, when she was a 29-year-old feature writer on the News of the World, Rebekah Wade made a trip to Westminster to intercept the Conservative MP Jerry Hayes. The paper was planning to run an exposé of the married MP's affair with his 18-year-old lover, she told him."
Information iværksætter undersøgelse
Informations chefredaktør Christian Jensen siger til Weekendavisen, at de tager sagen meget alvorligt:
»Jeg skal understrege, at jeg kun har haft kort tid til at kigge på det. Men det ser helt klart alvorligt ud med de eksempler, jeg har haft lejlighed til at læse. Det er en ulykkelig sag for os, hvor tilliden til en igennem mange år tilknyttet journalist har lidt et knæk,« siger han.
I en artikel i Information i dag oplyser avisen, at de vil undersøge Annegrethe Rasmussens nyere produktion.
Elle beklager
Weekendavisen beskriver også et eksempel fra modemagasinet Elle i november i år, hvor en tredjedel af teksten skulle ligne henholdsvis The Atlantic og New York Times for meget.
»Jeg har selvfølgelig fulgt sagens udvikling siden i går, og efter at have gennemgået fremsendte, kan jeg og andre naturligvis ikke andet end at være enige i, at store dele af hendes artikel i Elle mangler tydelige kildehenvisninger. Det er naturligvis dybt beklageligt,« udtaler chefredaktør Cecilie Christiansen og fortæller, at Elle vil gennemgå Annegrethe Rasmussens artikler.
Annegrethe Rasmussen afviser
Selv afviser Annegrethe Rasmussen over for Weekendavisen, at der på nær en enkelt manglende henvisning i én af de seks artikler, er noget at komme efter:
»Jeg har nu gennemgået alle artiklerne nøje og har fundet, at der intet er at beklage fra min side bortset fra et enkelt citat, som jeg beklager mangler kilde. Det er beskrevet som et citat med citationstegn, men kilden mangler bare,« skriver hun i en mail til avisen.
Hun forsvarer sig yderligere på sin åbne Facebook-side, hvor hun uddyber sine svar på kritikken af de seks konkrete artikler.
OK – her starter min offentliggørelse af forløbet af Weekendavisens artikel. Som de fleste nu ved, fik jeg først ad…
Posted by Annegrethe Felter Rasmussen on Thursday, 17 December 2015
Om artiklen i Elle skriver hun eksempelvis:
”Jeg finder anklagen urimelig. I artiklen er der mange henvisninger både til New York Times, the New Yorker, Spiked, The Guardian og den pågældende artikel i The Atlantic. Artiklen er med andre ord en "skræller" fra en lang række medier og prætenderer ikke at være noget andet.”
Kære alle Facebookvenner,Weekendavisen bringer som nævnt en kritisk artikel om mig fredag. Jeg er ikke interviewet i…
Posted by Annegrethe Felter Rasmussen on Thursday, 17 December 2015
Rettet klokken 11.13: Journalisten bringer ovenfor indledningen fra en artikel i Information. Vi havde først bragt det uddrag, som Weekendavisen også bringer, men har nu erstattet uddraget med hele indledningen. Den første linje var ikke med i uddraget.
10 Kommentarer
Du skal være logget ind med dit DJ-login for at kunne kommentere på artiklen.
Hej Anders
Du bemærker, at du ikke vil foretage en direkte sammenligning med Michael Qureshi. Men det er efter min mening netop, hvad du gør, når du skriver:
'Konsekvenserne af snyd skal jeg ikke være dommer over.'
Jeg kender hverken Annegrethe Rasmussen, Michael Qureshi eller deres redaktører, men jeg kan ud fra denne artikel ikke se, at der er tale om snyd, men derimod om manglende citat. Snyd er at opfinde kilder osv.
Jeg vil heller ikke gøre mig til dommer over konsekvenserne af Annegrethe Rasmussens manglende kreditering og kopieringen af tekstafsnit. Jeg konstaterer, at når jeg læser denne artikel, bliver jeg ikke nær som forarget, som jeg gør, når jeg tænder for radioen eller fjernsynet og hører og ser oplæsere, korrespondenter og rulletekster planke løs uden at angive en kilde.
Det handler ikke om, at vi skal dække over hinanden, men at vi heller ikke skal være med til at udpege tilfældige syndebukke, fordi redaktørerne føler en folkestemning rejse sig mod en praksis, som de har accepteret i årevis. En stemning, som vel at mærke har fået næring, fordi andre redaktører ikke greb ind over for en decideret svindler.
Jeg tager personligt gerne mod udfordringen: Kom og tjek mine artikler og se, om ikke du kan finde eksempler på det samme, som redaktørerne klynger Annegrethe Rasmussen op for i denne artikel. Hendes klumme, som startede balladen, er som nævnt en anden historie.
Jeg har ca. 2700 artikler liggende i min nuværende arbejdsgivers arkiv, og det skulle være mærkeligt, hvis ikke det var gået rigeligt stærkt med nogle af dem. Men jeg vil blive meget ked af det, hvis mine chefer slår hånden af mig af den grund.
Tak Klaus.
Jeg synes virkelig der er alt for mange, som så også har en kollegial eller venskabelig relation, som har akyndt sig til tasterne og skrevet stolpe op og ned om hvor urimeligt AGR er blevet behandlet.
Nogen har sågar vendt en specifik vrede mod journalister, der har afdækket sagen og ikke mindst de redaktører, der står med ansvaret i sidste ende.
En sag, som selvsagt ikke er direkte sammenlignelig, er da Michael Qureshi blev opdaget i fusk. I lang tid kunne man på sociale medier se et indædt forsvar for ham og et had imod mediet der breakede nyheden.
Den slags koster for mig at se journalisters troværdighed. Nu er det befrinde at se journalister er begyndt at kigge hinanden over skulderen, hvilket vi ikke har været for vant til. Men opførslen fra alt for mange, når "en af kollegaerne" laver fejl, er ikke beundringsværdig.
Det giver et indtryk af at man dækker over hinanden. Og det er i så fald en kultur, der må stoppes øjeblikkeligt.
Derfor glæder dit korte skriv mig, fordi du nøgternt konstaterer og ikke har vennebriller på.
Konsekvenserne af snyd skal jeg ikke være dommer over, ligesom AGRs venner heller ikke skal. Det skal redaktørerne nok selv finde ud af, men det er afgørende at der måske kan blive åbnet lidt op efter at kigge lidt mere efter dem, som kigger magtinstanserne efter. Ikke som udtryk for konsekvent mistillid, men for at holde niveau og ikke blive ramt efter 16 års fejl, som med Qureshi. Den slags koster hele branchen dyrt.
Som sagerne er oplyst, er AGR utvivlsomt skyldig i seriel journalistisk shoplifting. Ikke ét stort røveri, men en række rapserier hist og pist. Man spørger sig selv hvorfor, når det hverken er svært eller tidskrævende at kreditere eller selv finde på egne formuleringer. Men shopliftere stjæler vist ofte for spændingens skyld. Jimmy Stahr stjal en ost og en is. AGR stjæler tekst. Det må man bare ikke, det er dårlig stil, end of story,
Ud fra denne artikel finder jeg det vanskeligt at vurdere Annegrethe Rasmussens brøde i de her omtalte eksempler. Ja, måske er hun gået for tæt på de originale formuleringer uden direkte citat. Desuden har hun selv erkendt fejlen med klummen, der startede balladen, og som muligvis i sig selv er tilstrækkeligt til at opsige samarbejdet.
Men alle os, der arbejder med netjournalistik, ved jo, at vi lader os inspirere. Fint nok, hvis Annegrethe Rasmussen burde have citeret noget mere og klarere, men går en ekstremt grundig og dygtig redaktør et stort antal af mine artikler igennem med en tættekam, vil der helt sikkert være tilfælde, som jeg burde have formuleret anderledes. Jeg lægger dog selv mere mærke til det, når andre hugger mine historier og formuleringer ;-)
Ingen steder i de skriftlige medier er tendensen til at stjæle uden at kreditere så udbredt som i radio i tv. Så det undrer mig, at det nu er artikler i brede medier værdigt, at en enkelt journalist burde have citeret bedre, når der hver dag bliver læst op af aviser i landsdækkende tv og radio uden skyggen af et citat. Hvis vi skal jage hekse – hvad der kan være god grund til, så vi bedre kan se os selv i spejlet – så lad os dog i det mindste se på, hvem der tryller mest.
Nu snakker jeg ikke om korrekt kildeangivelse, men om at citere ud af sammenhæng. Og her syntes jeg nok det gør en væsentlig forskel.
Flere