I en anmeldelse af bogen ’Kidnappet’ har DR-vært Adam Holm sået tvivl om forfatteren Jeppe Nybroes troværdighed. Bogen handler om Nybroes 28 dage som gidsel hos en islamistisk gruppe i grænselandet mellem Libanon og Syrien.
I sin anmeldelse, der blev bragt i Weekendavisen, skriver Adam Holm blandt andet:
”Det ligger uden for denne anmelders indsigt at dømme om, hvorvidt Nybroe måtte have taget sig visse narrative friheder (…) Måske har han som mangen en udenrigskorrespondent før ham malet lidt rigeligt med palettens dramatiske farver.”
Jakob Kvist, forlagsredaktør på People’s Press, der har udgivet Jeppe Nybroes bog, har i Politiken beskrevet anmeldelsen som ”tæt på at være et karaktermord”.
Weekendavisen vil ikke ”anmelde anmelderen”
Journalisten har været i kontakt med Weekendavisens ansv. chefredaktør Anne Knudsen samt litteraturredaktør Johannes Baun for at spørge, om de overvejede at konfrontere Jeppe Nybroe med Adam Holms kritik.
”Weekendavisen bringer mellem år og dag rigtig mange kritiske anmeldelser. Det gør oftest forfatterne og deres forlæggere utilfredse og får dem undertiden til at udtale sig i voldsomme vendinger. Deri er der intet mærkeligt,” skriver Anne Knudsen i et mail-svar til Journalisten.
Hun fortsætter:
”Når en anmelder i Weekendavisen får en bog til anmeldelse, er det imidlertid vedkommendes vurdering af bogen, der står i anmeldelsen. Det kunne ikke falde mig ind bagefter at anmelde anmelderen eller anmeldelsen – eller for den sags skyld bogen. Jeg har derfor ikke noget at tilføje til Adam Holms anmeldelse af Jeppe Nybroes bog.”
Adam Holm har i Politiken forsvaret sin anmeldelse.
»Jeg synes, der er nogle tråde, som blafrer i bogen. Der er usikkerhed om flere detaljer. Det er desværre svært helt at se bort fra, at der i tilfældet Jeppe Nybroe også er en forhistorie med urent trav, men jeg har ikke desto mindre prøvet at lægge den del til side, fordi det ikke skal ligge ham til last. Jeg har derfor forsøgt at læse bogen, som om den er skrevet af en fiktiv person ved navn Lars Sørensen, som man ikke kender i offentligheden. Men selv under de forhold synes jeg simpelthen, at der er for meget, der skriger til himlen,« siger han til Politiken.
Nybroe svarer igen
Selv har Jeppe Nybroe i dag mandag eftermiddag svaret på anmeldelsen. Det sker i en lang pressemeddelelse, som forlaget bag bogen People's Press har sendt ud.
Adam Holm undrer sig blandt andet over, at Jeppe Nybroe ser solbrændt ud på bogens forside, der viser et såkaldt "proof of life"-billede sendt hjem til Nybroes familie under gidseltagningen.
Til dette svarer Jeppe Nybroe blandt andet:
”Betyder det mon, at Holm rejser tvivl, om jeg har været kidnappet? Eller at solbadning var del af mit fangenskab? Som det fremgår af bogen har jeg i knap to år op til min kidnapning boet i Libyen og Libanon, begge lande meget solrige. Jeg bliver nemt solbrændt. Måske det kan forklare det solbrændte bryst,” skriver Jeppe Nybroe.
Adam Holm undrer sig også over, at der er så megen kommunikation mellem kidnapperne og forhandlerne på den anden side af Skype-forbindelsen. Hertil svarer Jeppe Nybroe:
"Jeg har ikke prøvet at blive kidnappet før, men jeg har læst en del og talt med mange eksperter om kidnapninger; eneste fælles træk synes at være, at de er meget forskellige. Af samme grund understreger jeg i bogen – med baggrund i viden fra bl.a. professionelle gidselforhandlere – at den omfattende kommunikation under min kidnapning netop var usædvanlig, og at den bl.a. kan forklares med, at krigen rykkede hastigt nærmere det hus, vi blev holdt fanget i."
People's Press oplyser, at Jeppe Nybroe ikke ønsker at svare yderligere.
DOKUMENTATION:
Du kan læse hele pressemeddelelsen fra Jeppe Nybroe herunder:
”Under overskriften “Mørkets hjerte” præsenterer tv-vært Adam Holm i Weekendavisen 6. februar en række spekulationer omkring min netop udgivne bog KIDNAPPET – i islamisternes fangehul.
En af de ”uklarheder”, som Adam Holm finder det nødvendigt at ”pirke til” går på, at jeg på bogens forsidefoto – et såkaldt proof of life-foto taget af kidnapperne – “… blotter en brystkasse, der ser ud, som om den har været eksponeret for sollys”. Betyder det mon, at Holm rejser tvivl, om jeg har været kidnappet? Eller at solbadning var del af mit fangenskab? Som det fremgår af bogen har jeg i knap to år op til min kidnapning boet i Libyen og Libanon, begge lande meget solrige. Jeg bliver nemt solbrændt. Måske det kan forklare det solbrændte bryst.
Tv-værten studerer herefter mine øjenæbler på fotoet og kommer med følgende fysiologisk-psykologiske analyse: “Nybroe lider angiveligt på det tidspunkt af søvnmangel og græder dagligt og kaster op, men øjnene afslører ingen tegn på blodudtrædninger af hverken træthed eller anden belastning.” Selv om jeg både under og efter mit fangenskab har grædt meget og sovet meget lidt, har jeg aldrig fået blodudtrækninger i øjnene – hvorfor ved jeg desværre ikke. Og Adam Holm ser da også noget andet end bl.a. min familie og nærmeste ser; dem, der kender mig og over direkte Skype-forbindelse hørte en hel del til fysisk og psykisk “belastning” fra fangehullet.
Forsidebilledet skulle måske have været forklaret bedre i bogen; det har jeg efterfølgende gjort i adskillige interview til aviser, radio og tv: Kidnapperne besluttede, at jeg skulle “pyntes op” på dette foto, så jeg blev bedt om at vaske ansigt, hår og skæg og klippe mine negle. De diskuterede, om jeg skulle have en kniv for halsen eller et våben mod tindingen, men ville, som jeg forstod det, vente lidt med den slags. Er der nogle “generende uklarheder” i, hvordan kidnapperne tænker og handler her? Ja, og jeg kan ikke forklare endsige forstå alt – om noget af – hvad der foregik i disse mænds hoveder.
Adam Holm undrer sig også over, at den danske ambassadør svarer mig på engelsk, da jeg, tvunget af kidnapperne, kontakter ham for at sige, at jeg er kidnappet. Forklaringen er ret enkel og fremgår af bogen (s. 95): Ambassadør Rolf Holmboe vidste allerede før min opringning, at jeg sandsynligvis var kidnappet, og havde bl.a. allerede da fået oplysninger fra lokale efterretningstjenester.
Adam Holm har generelt stor viden om det, han beskæftiger sig med. Måske ved han alt om alle kidnapninger – han undrer sig i hvert fald over, at der var forholdsvis megen kommunikation mellem kidnapperne og dem derhjemme under mit fangenskab, og kalder mine kidnapperes fremgangsmåde “amatøragtig”. Jeg har ikke prøvet at blive kidnappet før, men jeg har læst en del og talt med mange eksperter om kidnapninger; eneste fælles træk synes at være, at de er meget forskellige. Af samme grund understreger jeg i bogen – med baggrund i viden fra bl.a. professionelle gidselforhandlere – at den omfattende kommunikation under min kidnapning netop var usædvanlig, og at den bl.a. kan forklares med, at krigen rykkede hastigt nærmere det hus, vi blev holdt fanget i. Det er beskrevet en del steder i bogen; allerede i forordet (side 9) står der, at “situationen … udviklede sig dag for dag så dramatisk, at både kidnappernes og mit liv kom stadig mere i fare. Det lagde et ekstra pres på at nå frem til en løsning hurtigst muligt og øgede derfor behovet for kommunikation”.
Adam Holm kan heller ikke forstå, at der blev udstedt en muslimsk fatwa mod mig, der sagde, at det var halal – tilladt efter sharialov – at handle mig for penge eller slagte mig. Når kidnapperne nu fra begyndelsen truede med at slå mig ihjel, hvorfor havde de så brug for en fatwa? spørger Holm. Jeg ville ønske, jeg kunne svare. Hvorfor mente disse mænd, med henvisning bl.a. til Jyllands-Postens Muhammed-tegninger, at det var halal at handle eller slagte mig? Jeg ved det ikke, men det var det, de sagde, og derfor er det med i bogen.
Videre spørger Adam Holm, hvorfor jeg taler om ”jævnlige fysiske overgreb, når der er ganske få eksempler på dette i bogen? ’Vi blev pisket mange gange,’ udtalte Nybroe eksempelvis til TV2, da han var blevet frigivet. I bogen er omtalt én episode”.
Lige efter min frigivelse udtalte min bror sig kortfattet til danske medier og fortalte, at jeg én gang havde fået pisk. Det ved min familie, fordi de forhandlere, min familie havde hyret, hørte det på en åben Skype-forbindelse. Da jeg selv, kort efter min frigivelse, optrådte i en længere snak med TV2, sagde jeg, at vi blev pisket mange gange; af tv-indslaget fremgik det ikke, at det var én piskning, og at der her blev pisket mange gange. Men altså, jeg blev pisket ved én episode, og da blev jeg pisket mange gange – som min bror sagde ved min frigivelse, som jeg selv har sagt i mange interview, og som det står i bogen. Det har desuden været min redaktørs og min vurdering, at det ikke var nødvendigt at beskrive hvert et slag fra fangenskabet.
En stor del af Adam Holms spekulationer er der altså konkrete, klare svar på – som Adam Holm kunne have læst i bogen.
Jeg tillader mig stilfærdigt at glædes ved, at andre anmeldere (og en hel del læsere) læser min bog med knap så mørke briller, som Adam Holm har gjort det…
Jeg har overlevet 28 dage i mørke med mishandling, klikkende våben, halshugninger på videoklip, buldrende granater og trusler om at blive parteret – i hænderne på utilregnelige kidnappere – så jeg overlever også Adam Holms uvederhæftige antydninger af, at mit fangenskab var en badeferie, hvor jeg kunne sole mig og vedligeholde en brun teint på min brystkasse.
Kære Adam Holm, jeg har i øvrigt en Skype-adresse på en af kidnapperne. Hvis du har lyst, kan du få den og forsøge at få ham til at svare på alle de generende uklarheder under min kidnapning, alternativt tage op i området på grænsen mellem Libanon og Syrien, hvor en del af mine kidnappere angiveligt stadig befinder sig, for at undersøge sagen. Jeg er sikker på, de vil tage varmt imod. Jeg vil, som Adam Holm, også gerne have svar på en masse om alle uklarhederne, ja, om hele min kidnapning. Alt det uforståelige, uforklarlige, meningsløse generer også mig og vil nok gøre det resten af mit liv – som man også kan læse om i bogen.”
7 Kommentarer
Du skal være logget ind med dit DJ-login for at kunne kommentere på artiklen.
Søren Madsen, anmeldelsen er ikke "journalistisk håndværk" men en anmeldelse.
Adam Holm undrer sig som sådan ikke over Nybroes fremtoning men derimod over nødvendigheden af fotoet. I tilgift kunne man fremhæve at et proo-of-life foto burde rumme en genstand, f.eks. en avis, som angiver hvornår fotoet er taget og ikke et pap-skilt med en dato.
Adam Holm angiver specifikt at problemet med fortællingen består i koblingen til hyper-professionelle IS.
Havde Nybroe skrevet en bog om hvordan han var kidnappet af talentløse kriminelle havde anmeldelsen været anderledes.
Det er diskrepansen mellem de faktuelle begivenheder og IS der skurrer i anmelderens ører eller øjne og ikke selve kidnapningen af Nybroe.
Jeppe Nybroes bror, Mylenberg, David Trads og mange andre læseren anmeldelsen på nogle forkerte (forudindtagede) præmisser og kan således ikke se skoven for bare træer.
Mylenberg er ovenikøbet så fornærmet at han på baggrund en en anmeldelse ikke længere vil abonnere på sin tidligere arbejdsplads' udgivelse...
Det er uheldigt at profiler i mediebranchen er så nære venner at de lader deres publicistiske integritet kompromittere af netop - Venskab
Adam Holm er på tynd is. Han skriver, at man ved læsning af bogen får en mistanke om, at Nybroe tager sig visse narrative friheder. Holm mener altså, at Jeppe Nybroe overdriver i bogen. Problemet er jo altså bare, at i flere af de eksempler han fremdrager, er det bogen der "holder igen". Et par eksempler: Holm synes det er underligt, at Jeppe Mybroe efter han vurdering ser så velsoigneret ud på det billede der præger bogens forside. Med andre ord: det er nok arrangeret bagefter. Men arrangeret bagefter vil det jo være pænere end det billede der blev taget i virkeligheden, så hvis Nybroe jager sensationen, skulle han da bruge det værst tænkelige billede. Et endet eksempel: Holm skriver, at Nybroe i diverse interviews har nævnt, at han fik mange tæsk, men at bogen kun nævner et eksempel på det. Her er det altså bogen der i begge tilfælde fremstår mildere end den virkelighed Holm mener Nybroe i andre sammenhænge har lagt op til. Alligevel synes han der er belæg for at skrive, at Nybroe muligvis tager sig visse narrative friheder. Det giver jo ingen mening! Adam Holms såkaldte anmeldelse kan derfor ikke læses som andet end et angreb rettet direkte mod Jeppe Nybroe som person. Det er uvederhæftigt og det e dårligt journalistisk håndværk.
@Lars Jørgensen: Hvem er det der i denne sammenhæng forsøger at begrænse det frie ord?
Idiotien ligger snarere i forsøget på at begrænse det frie ord.
Jeg tror Adam Holm har været forudindtaget af bodega-snakken i journalistkredse. Som han selv siger til Berlingske: "Men allerede før bogen udkom, har jeg hørt folk i det professionelle landskab undre sig over nogle aspekter i Jeppe Nybroes fortælling."
@Lars Jørgensen: Fuldkommen idiotisk kommentar. Det her har ikke intet med ytringsfrihed at gøre, men handler om, at Adam Holm har lavet et fagligt set underlødigt produkt som - og der er jeg enig med Søren - aldrig burde have fundet vej til Weekend Avisens spalter.
Flere