Grænsen blev overtrådt. Det skete, da JOURNALISTEN lancerede en webrundspørge om journalisters personlige politiske grundholdning og dens eventuelle indflydelse på det journalistiske produkt.

Vi måtte erkende, at det var for følsomt et emne at belyse via en webrundspørge.

JOURNALISTEN har tidligere uden problemer lavet web-rundspørger om studerendes holdning til bijob og om tryghed i ansættelsen. Web-rundspørgen var for os – ligesom for mange andre journalister – et godt researchredskab, der gjorde, at vi pludselig kunne nå mange flere stemmer end ved hjælp af gængs research. Med denne rundspørge havde vi glædet os til at lave en stribe artikler, der belyste en række gamle myter – myter, der ikke før er blevet undersøgt:

Er journalisterne på Berlingske Tidende for eksempel mere borgerlige end journalisterne på Politiken? Er journalisterne på DR så venstreorienterede, som de har ry for? Får udmeldinger fra enkelte medlemmer af DRs bestyrelse DR-journalisterne til at udøve selvcensur? Hvordan har Jyllands-Postens journalister det med lederskribenternes holdninger? Og måske vigtigst af alt, vurderer journalisterne selv, at deres eget kryds på stemmesedlen influerer på vinkel-, kilde- og historievalg.

Her på redaktionen så vi med spænding frem til svarene. Medarbejderne på syv medier – Berlingske Tidende, Jyllands-Posten, Politiken, Information, TV2, DR og Skive Folkeblad – modtog vores spørgeskema i deres mailboks.
500 nåede at svare, inden vi måtte aflyse undersøgelsen. Enkelte journalister kontaktede os med spørgsmål om undersøgelsen, mens svarene gled ind i en lind strøm.

Kun fra DRs side oplevede vi egentlig kritik.

Journalister på Danmarks Radio var så utrygge ved spørgsmålene om deres politiske holdninger, at flere valgte at svare forkert på spørgsmålene – for eksempel ved at udgive sig for at være fotograf på Skive Folkeblad.
Dermed var vores undersøgelse ødelagt. Og derfor trak vi undersøgelsen tilbage.

"Vi har aldrig før oplevet, at web-rundspørger gav problemer," siger Tommy Kaas fra Dicar, som JOURNALISTEN har samarbejdet med. Dicar har ofte lavet lignende undersøgelser for blandt andre DR, NORDJYSKE Stiftstidende og Kommunalbladet.

Han siger, at læren må være, at der er emner, der er så følsomme, at man må overveje, om man kan undersøge dem ved hjælp af en web-rundspørge.

Havde vi sammen med Dicar fra begyndelsen sendt forskellige spørgeskemaer ud til alle syv medier, kunne vi bare have slettet alle svarene fra DR – og koncentreret os om journalisterne på de seks andre medier.
"Der er mulighed for at lægge mere kontrol ind i web-rundspørgen, men så er man nødsaget til at give afkald på noget af anonymiteten, og så skal respondenterne have tillid til, at man behandler deres svar fortroligt," forklarer Tommy Kaas.

Maria Dohn, tillidsrepræsentant på DRs Radioavisen, var blandt dem, der svarede på spørgeskemaet, som om hun var ansat på et andet medie. Derefter opfordrede hun kollegerne til ikke at svare på web-rundspørgen. Godt 170 DR-medarbejdere besvarede dog spørgeskemaet.

Hun synes ikke, Dicars metodik er god nok, men emnet skræmte også.

"Det er et ømtåleligt emne lige nu, hvor vi er under voldsomt politisk pres fra bestyrelsen, og hvor mange i bestyrelsen beklikker vores journalistik og beskylder os for at politisere vores journalistik," siger Maria Dohn.

Hun mener, at selv om undersøgelsen havde benyttet sig af en mere kontrollabel teknik, så ville mange på DR have afstået fra at svare på spørgsmålene. De lød blandt andet "Befinder DR-journalister sig til venstre for midten?", "Hvilken betydning har det for dit arbejde, at DR-journalister har ry for at være venstreorienterede?" og "Vurderer du, at en eller flere repræsentanter i DRs bestyrelse ønsker at påvirke DRs programindhold politisk?".

"I øjeblikket har folk ekstra mange følelser uden på tøjet, når vi bliver spurgt om vores politiske holdning – især når vi kan se, hvor nemt det er at snyde med svarene," siger Marie Dohn.

På JOURNALISTEN synes vi, det er ærgerligt, at vi ikke kunne gennemføre undersøgelsen og skrive de spændende artikler. Ærgerligt, at både vi og de omkring 500 journalister, der svarede på undersøgelsen, har spildt en masse tid. Ærgerligt, at et it-research redskab har disse begrænsninger.