Webredaktionerne er nederst i hierarkiet i de store mediehuse, lyder det i ny afhandling fra Roskilde Universitet. Konsekvensen er, at webredaktionen tager deres største force – hurtigheden – til ekstremer, fortæller forfatteren til Journalisten.dk.
Internettet er den sidstfødte i en søskendeflok, der allerede tæller avis, tv og radio. Mediet er derfor endt nederst i hierarkiet, og det betyder at webredaktionen i et større mediehus hurtigt kan blive til en distributionskanal for nyheder produceret andre steder i huset. Det fortæller Jannie Møller Hartley, forfatter til en Ph.d.-afhandlingen "Radikalisering af kampzonen" om netjournalistikkens selvforståelse.
»En del journalister beskriver det sådan, at de arver storebrors tøj. De bliver bedt om at skrive et radioindslag om til en webnyhed, for eksempel, og så føler man ikke, man producerer indslaget selv. Man arver noget, der er produceret til en anden platform. Det er virkeligheden for en stor del af netjournalisterne,« fortæller Jannie Møller Hartley til Journalisten.dk.
Gennem seks måneder har hun været på feltstudie hos Politiken.dk, DR.dk og Nordjyske.dk, hvor hun har undersøgt, hvordan webredaktionen agerer i et stort mediehus med mange platforme. Hun fandt ud af, at det at arbejde på en webredaktion kan udfordre den journalistiske selvfølelse.
»Det ligger dybt i journalistens selvforståelse, at man skal være selvproducerende – selv snakke med kilder og selv lave research. Men mulighederne for at producere noget, der giver anerkendelse som journalist, er ikke lige så stor på webredaktionerne som på andre platforme. Når der er en nyhed, der kræver stor research og mange kilder, bliver den sendt et andet sted hen i mediehuset. Så journalisterne på webredaktioner kan godt være splittede. På den ene side vil de gerne leve op til deres egne idealer om, hvad der er god journalistik. På den anden side kæmper de for at få hurtighed og det at komme først anerkendt som en værdi,« siger hun.
Webredaktionerne bliver nødt til at kæmpe for anerkendelse for det, de er bedst – nemlig at komme først. Men når det handler større nyheder, skal webjournalisterne indordne sig i det store mediehus. Mange gange skulle webredaktionerne, hun besøgte, spørge om lov, inden de skrev en nyhed – medmindre det handlede om breaking news. For her kommer nettets hurtighed til sin ret.
»Webredaktionerne, jeg har været på, skal jo passe ind i et mediehus, der også skal lave nyheder til avisen, tv-udsendelsen og radionyhederne. Så nettets rolle bliver at komme først. Journalisterne bliver rigtig glade, når de er foran og måske endda har eksklusive historier. Og sådan har det jo traditionelt været,« siger Jannie Møller Hartley til Journalisten.dk.
»Netjournalistikken bliver målt og måler sig selv efter den samme lineal, som andre former for journalistik. Men når webredaktionen skal have point efter den samme lineal, så bliver de nødt til at løbe hurtigere end alle andre. Og derved radikaliseres hurtigheden i journalistikken. Derfor bør vi måske diskutere, om vi har brug for en ny lineal til de forskellige medieplatforme, så netjournalistikken kan få lov at udfolde sig efter egne idealer.«
2 Kommentarer
Du skal være logget ind med dit DJ-login for at kunne kommentere på artiklen.
Dem der har læst Rene Simmel, måske bedre kendt under navnet Rene Svimmel, og hans artikler på Ekstrabladet.dk vil vide, at det pigen fra universitetscentret siger er rigtigt. Hellere komme ud med noget med det samme, end at gennemlæse det for stavefejl og indhold.
Måske er det slet ikke journalister der er brug for i Webredaktionerne?
Nyheder der kan læses på print kan også læses på nettet - begge dele er bare ord. Dermed kan man relativt let tage printnyhederne og bruge dem på nettet. Eventuelt før papiravisen udkommer som man gør idag. Men hvis nyhederne bliver skrevet af journalister der arbejder for printmediet, og bare bliver (gen)brugt på nettet, hvad skal webredaktionen så lave?
De skal selvfølgelig bruge de muligheder som nettet giver, og som ikke fungerer på print eller TV. Det er kommentarsystemer, brugerprofiler, citizen journalism, afstemninger, læsertilkendegivelser, interaktivitet, og masser af andre spændende ting. Det er her nettet kommer til sin ret.
Men er journalister de rette til at varetage denne opgave? De kompetencer der er brug for er usability, social media viden, programmering og sociologisk og psykologisk viden om hvordan folk agerer på nettet. Ikke ligefrem prototypen på en journalists kernekompetencer.
Måske skal webredaktionen slet ikke skal bestå af journalister? Måske er det en helt anden type af kompetencer der skal til? Hvis man kigger på de store mediers webpresence er det ret tydeligt at det er journalister der der står bag - med det resultat at produktet ikke bliver optimalt. Lidt ligesom hvis man satte en usability ekspert til at skrive dybdeborende artikler for Berlingske.