search

Weblog, blogger og moblog

 Nye ord og nye udfordringer. Ifølge journalist og lektor Helle Nissen Kruuse er der ingen vej udenom. Weblogs vil få stor indflydelse på journalistikken og trække medierne ned fra deres elfenbenstårn. 

 

Nye ord og nye udfordringer. Ifølge journalist og lektor Helle Nissen Kruuse er der ingen vej udenom. Weblogs vil få stor indflydelse på journalistikken og trække medierne ned fra deres elfenbenstårn.

 

MEDIE-WEBLOG. Efterhånden som fænomenet weblog udvikler sig fra personlige dagbøger til at blive brugt mere professionelt, bliver de også spændende sider for journalister at surfe rundt på. De nye weblogs er samlingssteder for forskere, debattører og andre entusiaster, der udveksler tanker, information og interessante links med hinanden.

Webkonsulent og freelancejournalist Børge Kris­tensen er ikke i tvivl om, at weblogs fremover vil få indflydelse på journalistikken. I USA har de det allerede. Her henter medierne en del historier fra weblogs, forklarer han. Ifølge Dagbladet Information var der 30 webloggere blandt de 15.000 mediefolk, der havde adgang til demokraternes nyligt overståede kongres i Boston, USA.

»Hvis man som journalist dækker et bestemt stofområde, så mener jeg, at man bør finde de fem til ti bedste weblogs, der beskæftiger sig med området,« siger han.

Børge Kristensen foreslår journalister at følge med på webloggen i et stykke tid, så man kan danne sig et billede af dens troværdighed. Det kan give et godt fingerpeg at læse de kommentarer, der skrives på webloggen af andre læsere.

Men journalister skal ikke bare lure på kildernes weblogs, de skal også selv til at skrive weblog, mener Helle Nissen Kruuse, lektor på Danmarks Journalisthøjskole og redaktør af net­magasinet eJour.

»Medierne vil gerne sidde oppe i deres elfenbenstårn og spytte nyheder, kommentarer og ledere ud til folk og derefter hejse hængebroen op og ikke have anden kontakt til læserne end den, de selv accepterer i form af censurerede læserbreve,« siger hun.

Hvis ikke medierne kommer ned fra elfenbenstårnet og begynder at kommunikere med læserne, så tror hun, at journalistikken mudrer til.

Børge Kristensen er enig i, at dialogen er vigtig. Han er af den opfattelse, at informationssamfundets læsere efterhånden er trætte af at sidde passive og modtage den endelige sandhed fra en tv-station eller en avis. Webloggen giver læseren mulighed for at få indflydelse på nyhedsformidlingen ved at skrive en kommentar, hvis han mener, der mangler nogle oplysninger, eller han har en mening, der skal med i debatten, forklarer Børge Kristensen.

Derudover har webloggen med sin personlige form en helt anden nerve og sprogtone, som han mener tiltaler folk i dag.

»Jeg tror, at læserne nogle gange kan blive lidt trætte af den neutrale og upersonlige stil, medierne formidler i,« siger han.

Journalist Ernst Poulsen, formand for Danish Online News Association (DONA), mener, at aviserne i første omgang kunne profilere nogle af deres klummeskribenter på en weblog.

Han er enig i, at læserne gerne vil have noget stof, der er mere personligt. Det oplevede Jyllands-Posten, da JP Explorer blev sendt verden rundt. Ekspeditionen skrev både almindelige reportager og en dagbog med korte, lette og personlige artikler om oplevelserne undervejs. Dagbogen tiltrak mange læsere og affødte mange e-mails, fortæller han. I dag kunne det være bragt som en weblog.

Ernst Poulsen understreger dog, at weblogs ikke er en ny form for vidunderværktøj, der skal erstatte den normale journalistik. Men han mener, at weblogs kan være et godt supplement, som især kan bruges til personlige beretninger eller til begivenheder, der fortsætter over en periode.

USA er førende med hensyn til brugen af medie-weblogs. Mange af de store aviser har en eller flere af slagsen. Journalist Dan Gillmor, som besøger DJs FagFestival i september, skriver blandt andet en meget kendt weblog om teknologi og journalistik for San Jose Mercury News i Silicon Valley. Også de engelske aviser er ved at komme med. Især er The Guardian kendt for at have flere weblogs. I Skandinavien er Dagbladet i Oslo længst fremme. Dagbladet har haft en weblog i over et år, og den er meget populær hos læserne.

Som det første danske medie oprettede Jyllands-Postens netavis i marts en weblog, der handler om retssagen mod Peter Brixtofte. Det kan måske diskuteres, om JPs weblog er en rigtig weblog, for den er ikke skrevet i den personlige stil, der er kendetegnende for weblogs, og læserne kan heller ikke skrive kommentarer. Men indtil videre er den det eneste eksempel på en medieweblog i Danmark.

Politikens analyseredaktionen har også planer om at oprette en weblog, oplyser Michael Arrebo, redaktør på Politikens netavis, men han tør ikke sige, hvornår den kommer i gang.

Mediecheferne stritter ofte imod at lade journalisterne blogge, fordi de er bange for at miste kontrollen over indholdet, mener Helle Nissen Kruuse.

»Og det gør de jo også,« siger hun, men tilføjer, at journalistikken ville have gavn af at åbne dørene ud til læserne og snakke med dem.

I USA diskuteres det i øjeblikket, om ledelsen skal have ret til at censurere det, journalisterne skriver på webloggen, fortæller Helle Nissen Kruuse. Nogle medier er bange for, at det vil gå ud over troværdigheden, hvis for eksempel en journalist, der dækker det politiske stof, skriver en weblog ved siden af, hvor han lader sin egen holdning skinne igennem.

Andre medier opfordrer derimod ligefrem journalisterne til at blogge. I Netmagasinet eJour fortæller Helle Nissen Kruuse om et eksempel fra Irak-krigen, der tydeligt viser de to forskellige opfattelser. Mens CNN gav en af sine korrespondenter ordre til at stoppe sin weblog fra den kurdiske del af Irak, hvor han var sendt til for at dække krigen, lod BBC sine korrespondenter fra krigsfronterne og Bruxelles og Washington skrive en fælles weblog som et supplement til den redaktionelle dækning af krigen.

En anden weblog, der blev meget diskuteret under Irak-krigen var skrevet af en blogger med pseudonymet Salem Pax. Han skrev en øjenvidneberetning fra Bagdad, der var meget troværdig. Senere viste det sig, at den lokale blogger arbejdede som tolk for flere af de udenlandske journalister i Bagdad. Hans weblog er i dag udgivet i bogform.

Det diskuteres meget, om bloggere bør betragtes som journalister, der jo både researcher og udgiver. Mange mener dog ikke, at bloggerne lever op til de journalistiske grundregler om objektivitet, fair vinkling og uafhængighed. Alligevel vælger en del at læse weblogs, fordi bloggerne ofte har en meget stor specialviden og et stort engagement. Derfor mener Børge Kristensen og Helle Nissen Kruuse, at weblogs med tiden vil blive både et supplement og en konkurrent til journalistikken.

 

Brixtofte på bloggen

RETS-BLOG. I marts 2004 oprettede Jyllands-Posten (JP) Danmarks første medie-weblog. Det er journalisterne Morten Pihl og Christian Thye-Petersen, der skiftes til at blogge fra retssagen mod Peter Brixtofte. Formålet med webloggen var at skrive direkte fra retssalen i pauserne, så interesserede kunne følge sagen time for time.

»Men vi havde taget munden for fuld, det kunne simpelthen ikke lade sig gøre, da vi samtidig skulle tage notater til morgendagens avis. I øvrigt var der heller ikke stof nok,« siger Morten Pihl.

Derfor er det ofte kun blevet til ét indlæg per retsmøde, men webloggen giver mulighed for at publicere hurtigt, hvis der pludselig sker noget vigtigt. Og det har der været brug for, fortæller Morten Pihl. I sådanne tilfælde er der skrevet weblog flere gange om dagen, og webloggen har været først ude med nyhederne fra retsmødet.

JPs weblog er ikke skrevet i den personlige form, som ellers er kendetegnende for weblogs.

»Vi har diskuteret formen, men vi mener ikke, at vi kan bevare vores troværdighed i det objektive referat i avisen, hvis vi samtidig dækkede sagen med personlige kommentarer på webloggen,« siger Morten Pihl.

Men han ville gerne have dækket retssagen udelukkende ved at skrive en personlig weblog.

»Det kunne have været sjovt, og da jeg kender hele sagen, har jeg også baggrunden til at kunne gøre det,« siger Morten Pihl, der er den ene af de to journalister, der afslørede Brixtofte.

Morten Pihl forklarer, at det havde krævet, at der var ressourcer til at lade én mand dække sagen i avisen og en anden skrive webloggen.

På JPs weblog kan læserne heller ikke skrive kommentarer. Det er bevidst valgt fra, fordi Morten Pihl var med til at afsløre Brixtofte.

»Vi kunne risikere, at nogle ville bruge kommentaren til at svine mig til, og det ville skævvride debatten,« siger han.

Webloggen har haft cirka 10.000 hits, og det er ikke ret mange, vurderer Morten Pihl. Han tror det skyldes, at retsmøderne ligger meget spredt, så læserne har haft svært ved at finde ud af, hvornår der var nyt i sagen. Den 13. august forsætter Brixtofte retssagen, og det gør JPs weblog også.

Læs webloggen: www.jp.dk/brixtofte

 

Weblog på norsk

PILOTPROJEKT. På Dagbladet i Oslo har de ansatte på netavisen blogget siden april 2003. Reportageleder Jon Hammerfjeld forklarer, at alle ansatte på netavisen har deres egen weblog, som samles til en fælles weblog på avisens forside. Her kan de seneste fem indlæg læses, men læserne kan også klikke sig ind på en af skribenternes personlige weblogs.

Der bliver skrevet om alt. Redaktionsledelsen blander sig ikke i emnerne, forklarer Jon Hammerfjeld. Ofte er det et sjovt emne, der er fundet på nettet, eller det kan være et spørgsmål eller en mening, som bliver kastet ud til læserne. Ofte sætter det en voldsom debat i gang. Nogle af indlæggene har affødt over 200 kommentarer.

»Og nogle af dem kommer også fra Danmark,« fortæller Jon Hammerfjeld.

Webloggen har blandt andet haft en diskussion i gang om, hvem der vinder præsidentvalget i USA, og hvilke faktorer der bliver afgørende for valget. Det er også blevet diskuteret, om nordmændene læser for få udenlandske forfattere, og hvor man kan hente inspiration til gode udenlandske bøger på originalsproget.

»Weblog er en god måde at publicere stof på, for uanset hvor dygtig journalisten er, så vil summen af læsernes viden altid være større. Det er det, man kan kalde demokratisk journalistik,« siger Jon Hammerfjeld.

Han ved ikke præcist, hvor mange der læser webloggen. Men netavisen har 460.000 læsere, og Jon Hammerfjeld tror, at de indlæg, der er vinklet på et populært emne, bliver læst lige så ofte som nyhedshistorierne.

Jon Hammerfjeld mener, at weblogs vil komme til at indgå meget mere i journalistikken fremover. Journalisterne på Dagbladet er begyndt at læse andre weblogs som researchkilder, fortæller han.

Og Dagbladets nuværende weblog er kun et forsøg for at se, hvordan fænomenet fungerer, og hvilke muligheder det giver. Han fortæller, at avisen allerede nu arbejder med nye måder at bruge weblogs på, men vil ikke præcisere, hvad de konkret går ud på.

Læs webloggen: www.dagbladet.no/weblogg

 

Hvad er en weblog?

Weblog er et forholdsvis nyt fænomen på internettet. De første weblogs opstod midt i 90erne i USA.

En weblog er en hjemmeside, der i sin form minder om en digital dagbog, hvor webloggeren skriver korte indlæg, der ofte er personlige kommentarer til noget, han eller hun enten har læst, tænkt eller oplevet. Webloggen er ofte skrevet i et afslappet sprog.

En weblog kan bedst kendes på, at indlæggene er dateret og ligger i omvendt kronologisk rækkefølge, så det seneste indlæg ligger øverst.

Der findes mange forskellige former for weblogs, men på de fleste kan læserne skrive en kommentar til bloggerens indlæg. På den måde diskuteres indlæggene på samme måde som i et åbent debatforum på nettet.

Weblogs-diskussionen adskiller sig dog ved, at der ofte er mange links indføjet i teksterne. Webloggeren eller læseren skriver kort sit synspunkt eller sin undren og linker samtidig til sider på nettet, der enten understøtter synspunktet, dokumenterer en påstand eller bidrager med nye informationer. Det kan være links til rapporter, avisartikler, andre weblogs, anmeldelser og meget andet.

De mest avancerede weblogs har en track back-funktion. Det betyder, at man kan se tilbage på de netsider, der har linket til webloggen.

Mange webloggere linker til hinanden og danner dermed et kæmpe spind af informationer, holdninger og tanker.

Efterhånden udvider fænomenet sig til andre typer af weblogs end personlige dagbøger, for eksempel:

* Nicheviden-blogs: Forskere og andre eksperter, der via deres arbejde har en specialviden inden for et område.
* Interesse-blogs: Folk, som udveksler viden og meninger inden for eksempelvis kultur, musik eller historie.
* Øjenvidne-blogs: Øjenvidneskildringer fra verdens brændpunkter eller begivenheder.
* War-blogs: Et udbredt fænomen under Irak-krigen især i USA, hvor det blev set som et ufiltreret supplement til de etablerede medier.
* Medie-blogs: Individuelle journalister eller medievirksomheder, der debatterer aktuelle emner med læserne, såvel globalt som lokalt.

 

Ordforklaringer:

* Blog: forkortelse for weblog
* Weblogger: person, der skriver/udgiver en weblog
* Blogger: forkortelse for weblogger
* At blogge: at skrive weblog
* Moblog: en weblog, der kan opdateres over mobiltelefon
* Track back: en funktion på nogle weblogs, der kan vise tilbage til de sider, der har linket til webloggen
* Permalink: et link til den webside, hvor et indlæg i en weblog ligger permanent. Modsat et link til selve webloggen, hvor indholdet skifter hele tiden.

 

Links:

Læs mere om weblog i netmagasinet eJour:
http://www.djh.dk/ejour/0604/36ArtiklerBlog.html

Oversigter over danske weblogs:
http://armarium.dk/danskeweblogs/
http://soeg.jubii.dk/guide/blog/

Søgemaskine over udenlandske weblogs:
http://www.daypop.com/

The Guardian laver sammen med sine læsere en weblog-guide til gode links:
http://www.guardian.co.uk/weblog/special/0,10627,744914,00.html

Netmagasinet eJour har samlet en del eksempler på danske og udenlandske weblogs:
http://www.djh.dk/ejour/arkiv/Blogs.html#Danske_blogs

Journalist Dan Gillmore, som besøger DJs FagFestival, skriver en weblog om teknik og journalistik:
http://weblog.siliconvalley.com/column/dangillmor/

Poynter Institute i USA, den amerikanske pendant til DJE eller CFJE, har en weblog om netmedier. Her er den danske journalist Ernst Poulsen en af de faste skribenter:
http://www.poynter.org/tidbits/

Weblog fra den anonyme blogger under Irak krigen, The Baghdad Blogger:
http://dear_raed.blogspot.com/

Historien om The Baghdad Blogger:
http://slate.msn.com/id/2083847/

Jyllands-Postens weblog om Brixtofte-sagen:
www.jp.dk/brixtofte

Dagbladets norske weblog:
www.dagbladet.no/weblogg

Kommentarer
0
Denne artikel er lukket for kommentarer.
data_usage

SENESTE NYT

chevron_left
chevron_right
keyboard_arrow_up
Tilbage til toppen