Web-tv tæt på kommercielt gennembrud

Mens det kniber med at få brugerne til at klikke på banner-annoncer, bliver de gerne hængende, når der vises reklamefilm i forbindelse med web-tv. Det viser et pilotprojekt, som Brandzation har lavet sammen med blandt andre dagbladet Børsen.

Brandzation har testet sammenlagt otte mio. videovisninger det seneste halve år på websiderne hos Børsen, Ekstra Bladet, Jyllands-Posten og Berlingske Media.

De fire medier har alle vist annoncer for Nykredit, Nordisk Film, De Gule Sider og SAS i forbindelse med deres web-tv-indslag, og ifølge mediabureauet Brandzation er klikraterne op til 20 gange højere end ved traditionel banner-annoncering, skriver dagbladet Børsen.

Samtidig bliver web-tv-seerne hængende, til trods for at de indledningsvis tvinges til at se en kort videoreklame. Op mod tre fjerdedele ser således et web-tv-indslag til ende, viser pilotprojektet.

Med til historien hører, at Brandzation selv driver deres eget tv-univers på nettet – Brandzation.tv – og at det for Brandzation har handlet om at sparke det træge marked for web-tv-annoncer i gang.

0 Kommentarer