search

Web-tv sætter den ny dagsorden

DR, TV 2 og TV3 er på vej til at blive til nichekanaler. I f fremtiden vil udviklingen af web-tv blive styret af helt nye aktører, spår cavling-vinderen Thomas Stokholm fra Bastard Film. Tema-site går tæt på web-tv.

DR, TV 2 og TV3 er på vej til at blive til nichekanaler. I f fremtiden vil udviklingen af web-tv blive styret af helt nye aktører, spår cavling-vinderen Thomas Stokholm fra Bastard Film. Tema-site går tæt på web-tv.

Web-tv er stærkt på vej til at sætte en ny dagsorden for dansk journalistik. Og udviklingen kommer ikke fra de etablerede og kendte tv-kanaler. Tværtimod. I stedet bliver det folk med den gode ide, teknisk kunnen og forståelse for nettets præmisser.

Sådan lød vurderingen fra blandt andre Thomas Stokholm, da der for nylig var tema-konference om web-tv arrangeret af Center for journalistisk kompetenceudvikling.

Som eksempel nævnte han Carlsberg, der senere i år lancerer kanalen Partofthegame.tv sammen med Bastard Film. Her kan brugerne lave profiler, lægge små film op og inspille slagsange m.m.

Lektor fra Syddansk Universitet Rune Michelsen, der senest har arbejdet med produktion af web-tv på Ekstra Bladet, føjede til, at alt for mange af de etablerede gamle medier laver tv på web og ikke web-tv.
Den rene vare – eller rigtigt web-tv – mener han består i, at brugerne inddrages aktivt i visning, systematisering, distribution og katalogisering.

Endvidere talte Jyllands-Postens tv-redaktør, Jacob Bendixen Andersen, om, at web-tv skal give merværdi.
»Vi skal kun lave en historie, hvis den er bedre på tv, end den ville være på skrift.«
Ønsker du at se samtlige indlæg om fremtidens web-tv, finder du dem her:

Se og hør blandt andre Troels Mylenberg (SDU), Anders Kappel (DR Update) , Thomas Stokholm (Bastard Film) og Jørgen Andresen (Børsen TV).

Kommentarer
1
Henrik Føhns
15.04.08 20:35
Re: Web-tv sætter den ny dagsorden
Jamen hurra for web-tv. Men hvorfor har I ikke valgt en åben platform til at vise konferencen? Som Mac-bruger sidder igen med håret i postkassen og kan ikke se noget. ÆV!
Fremhævet af Journalisten
Denne artikel er lukket for kommentarer.
data_usage

SENESTE NYT

chevron_left
chevron_right
keyboard_arrow_up
Tilbage til toppen