search

Watergate-redaktør kalder Kurt Lassens metode for “uetisk”

»Oh my God«. Sådan lyder det fra en af USA's mest respekterede avisredaktører Ben Bradlee, da dagbladet Politiken præsenterer ham for Kurt Lassens arbejdsmetode.

»Oh my God«. Sådan lyder det fra en af USA's mest respekterede avisredaktører Ben Bradlee, da dagbladet Politiken præsenterer ham for Kurt Lassens arbejdsmetode.

Og dommen er klar:

»Uetisk,« siger den 89-årige Ben Bradlee, som dagbladet Politiken har interviewet telefonisk.

Ben Bradlee har hverken set, hørt om eller læst Kurt Lassens bog, der som konsekvens fik DR's generaldirektør, Kenneth Plummer, til at trække sig.

Men manden, der i sin tid afdækkede Watergate-skandalen, kender derimod til vigtigheden af at overholde journalistikkens gentleman-aftaler. Og han er ikke i tvivl om, at Kurt Lassen er gået over stregen, da han får beskrevet Kurt Lassens klare aftale med Plummer om, at alle samtaler kun var til baggrund. 

»Så kan han ikke afsløre hans navn. Og hvis han gør det, har han forbrudt sig mod sin ed, sit ord, hvis han accepterede, at det var til baggrund,« siger den 89-årige Bradlee i telefonen fra sit kontor på Washington Post.

Hele Politikens interview med Ben Bradlee kan læses her.

Kommentarer
2
Karsten Brønnum
04.11.10 07:38
Re: Watergate-redaktør kalder Kurt Lassens metode for "uetisk"

En helt og aldeles ligegyldig kommentar fra en givetvis engang meget dygtig mand.

Men man får som bekendt svar, som man spørger.

 Mon ikke svaret havde været et andet, hvis man havde fortalt ham, at Plummer korrumperede embedet og sig selv, ved at tilbyde at handle med fortrolig viden for egen vindings skyld.

Fremhævet af Journalisten
Per Meinertsen
04.11.10 09:13
Re: Watergate-redaktør kalder Kurt Lassens metode for "uetisk"
Helt enig. Det er sgu for tendentiøst. Hvad skal manden ellers svare?
Fremhævet af Journalisten
Denne artikel er lukket for kommentarer.
keyboard_arrow_up
Tilbage til toppen