PR-bureauet Waterfronts hovedrolle som skurk i ugens store mediehistorie blev forstærket af Waterfronts dårlige krisekommunikation. Det siger administrerende direktør og partner i Radius Kommunikation Nicolaj Taudorf Andersen i denne gennemgang af sagens forløb.
Han mener, det var i orden, at Waterfront var tilbageholdende med at optræde i medierne, så virksomheden kunne koncentrere sig om at lappe på forbindelsen til kunderne.
Men når bureauet var i medierne, skulle de have sagt noget andet.
»Waterfront vidste, at det ville være en sag, der kunne eksplodere i medierne. Da den kom frem, burde de have ryddet alle misforståelser af vejen og beklaget, hvis det var nødvendigt. Det havde lagt sagen ned,« forklarer han til journalisten.dk og tilføjer:
»At starte med at benægte og derefter ikke sige noget er sjældent godt for dit omdømme.«
Det var 21 Søndag på DR1, der bragte sagen om Waterfronts ansættelse af Lars Abild frem.
Nicolaj Taudorf Andersen siger, at da Waterfront blev opmærksom på, at DR ville lave historie, stod bureauet med valget mellem at kommunikere meget – eller lidt.
De kunne for eksempel vælge at gå på tv og forklare sig live, det vil sige kommunikere meget – ligesom DSB's administrerende direktør, Jesper Lok, gjorde.
Waterfront valgte i stedet at sende en mail til en række folketingpolitikere, hvor de forsikrede, at der ikke fandtes klausuler, der begrænsede Lars Abilds journalistiske udfoldelser, mens han løste opgaver for Waterfront. Samme besked fik DR skriftligt.
Men i stedet for at klæde politikerne på med en god forklaring, før mediekrisen brød ud, kom Waterfront til at virke utroværdig, fordi politikerne ikke kunne få Waterfronts forklaring til at stemme overens med DR's dokumentation.
»Det endte med at grave grøften dybere,« siger Nicolaj Taudorf Andersen.
Nicolaj Taudorf Andersen siger, at når man som virksomhed skal reagere på mediekritik, skal man finde en forklaring, der passer til sagens substans, omfang og alvor. Han siger, at Waterfront i sagen om Lars Abild ”unægtelig ser ud, som om de har gjort noget, de ikke burde have gjort.
»Og når den slags kommer til offentlighedens kendskab, skal man for eksempel undskylde eller forklare, at sagen har flere aspekter. Det vigtigste er, at forklaringen stemmer overens med behovet. I stedet laver Waterfront en benægtelse,« forklarer Nicolaj Taudorf Andersen.
Mandag var historien overalt i pressen. Men Waterfront sagde ikke et ord. Bureauets ledelse brugte sandsynligvis tiden på at tale med kunder og andre vigtige stakeholders, hvilket var fornuftigt, mener Nicolaj Taudorf Andersen.
Problemet var, at sagen rasede i medierne imens.
Til sammenligning lykkedes det DSB at fjerne noget af opmærksomheden, fordi direktør Jesper Lok allerede søndag lovede en undersøgelse af sagen.
Nicolaj Taudorf Andersen siger, at det er blevet sværere at yde virksomheder kriserådgivning på grund af sociale medier og nyhedsmediernes stigende nyhedspuls.
Journalisten.dk forsøger at indhente en kommentar fra Lars Poulsen.
1 Kommentar
Du skal være logget ind med dit DJ-login for at kunne kommentere på artiklen.
@Peter A. Knudsen
Du er helt galt i byen med Dan Jørgensens rolle i Waterfront Communications bestyrelse. Derimod er en central skikkelse den nu tidligere bestyrtelsesformand Nicolai Mallet, der stadig er bestyrelsesmedlem i Lars Poulsen Holding A/S, men mest kendt som advokat for Lars Løkke Rasmussen. Læs min blog omkring denne usædvanlige juridiske begavelse, hvis firma Horten og partnere nu både er engageret i en Skattesagskommission og en Kammeradvokatundersøgelse: http://www.casinotop10.dk/loekkes-advokat-er-waterfront.shtml