Sagen om DSB’s metoder for at stække den kritiske journalist Lars Abild virker egentlig meget simpel. DR kunne i søndags gengive en mail, der tilsyneladende afslører, at DSB har aftalt med kommunikationsbureauet Waterfront, at de skulle hyre den kritiske journalist Lars Abild, så han ikke havde så meget tid til at skrive kritisk om DSB.

Waterfronts direktør, Lars Poulsen, har flere gange benægtet den version af sandheden. I virkeligheden er det ham, Waterfront og DSB, der er offeret i denne sag, fortæller han til journalisten.dk:

»Jeg føler, at DR vender historien på hovedet, så offeret bliver til bødlen her. Forstået på den måde, at der er tale om en journalist, som har fået rigtig gode kår. Vi har været glade for samarbejdet med Lars Abild. Han er en dygtig journalist. Det er min vurdering. Han har haft fuld frihed til at skrive nøjagtigt, hvad han ville, om hvem han ville. Der har ikke været nogen som helst klausuler eller indskrænkninger på noget tidspunkt.«

Så du mener, at I i virkeligheden er offeret?

»Ja lidt. Jeg er rigtig ked af, at der er nogen, der får offentliggjort private mails her. Det kan jeg selv være ked af, men jeg er sørme også ked af det på andres vegne, og det må jeg beklage meget. Og jeg synes, det er en uetisk ting, der er sket her. Det er gået ud over mig, og det er gået ud over andre, og det er rigtig kedeligt. Det er ikke mig, der har bidraget til det, og det tror jeg heller ikke, at Peder, som er den, jeg har skrevet en mail til, kunne finde på. Så når man kigger på, hvem det er, det går ud over, så synes jeg lidt, man vender tingene på hovedet,« fortæller Lars Poulsen.

I den mest centrale sætning fra de lækkede mails, står der, at ”bureauet har i en årrække samarbejdet med Abild for at sikre, at han afstår fra at presse DSB i medierne”. Tilsyneladende er mailen skrevet, fordi Lars Poulsen ikke mener, at DSB har overholdt deres del af aftalen, og han vil derfor gerne have en økonomisk kompensation.

Lars Poulsen nægter, at der har været en aftale med DSB om, at Waterfront skulle hyre Lars Abild, eller at Waterfronts tilknytning af Lars Abild havde til formål, at han skulle skrive mindre kritisk om DSB:

»Det er en fuldstændig klodset formulering, hvor jeg overdriver den betydning, det måske har haft, at Lars har været tilknyttet her. I den periode han har været her, har der været lidt færre forespørgsler og kritiske artikler om DSB. Det kan, for at være realistisk, være, fordi der ikke har været så meget at skrive om i den periode.«

Du siger, at det var meget overdrevet. Så du konstaterer, at du prøvede at kommunikere videre til DSB, at en af funktionerne ved at have ham ansat var, at han skrev mindre kritisk om DSB?

»Der kan man bare sige, at det har i hvert fald altid været sådan, at han har haft sin fulde frihed til at gøre lige, hvad han ville, og han har også udnyttet det.«

Så du anerkender faktisk, at et af dine budskaber til DSB var, at når Waterfront har haft Abild ansat, så har han ikke skrevet lige så kritisk om DSB, og derfor bør DSB og Waterfront finde en god økonomisk løsning?

»Det, jeg siger, er, at jeg kan konstatere, at der ikke har været den meget fjendtlige stemning i samarbejdet mellem DSB og Abild. Der har været kritiske artikler, men der har ikke været en fjendtlig stemning i samarbejdet. Det kan da godt være, at der har været en indflydelse på det, men det er da i hvert fald ikke en indflydelse, der handler om, at vi har begrænset Lars Abild,« siger Lars Poulsen.

Længere nede i mailen fra Lars Poulsen til DSB står der ”Vi løber – og har løbet – en voldsom risiko, for DSB's skyld”. Den sætning henviser direkte til Lars Abild, medgiver Lars Poulsen:

»Jeg synes, det er en styrke, at vi har folk med forskellige holdninger. Når vi trækker nogle ind, der som Lars i den grad har nogle stærke holdninger på det her område, så løber vi selvfølgelig en risiko. For når Lars så skriver meget kritisk om kunder, så kan det da godt være, at der var en kunde af og til, der sagde: ’Helt ærligt. Jeg synes ikke, at I som samarbejdspartner kan have en medarbejder, der samtidig skriver så negativt om en kunde.’ Der må man bare sige, at jeg syntes, det var værd at tage med, for at have den sparring og den mulighed i huset.«

Du siger selv, at DSB absolut ingen indflydelse havde på, at I tilknyttede Lars Abild. Men alligevel siger du nu, at I ved ansættelsen af ham har løbet en stor risiko for DSB’s skyld, hvordan hænger det sammen?

»Det, jeg siger, er, at når vi har en stab her med helt forskellige holdninger og en stor faglig indsigt, så er det til gavn for vores måde at rådgive på. Vi bliver bedre rådgivere af at have det. Hvis det er sådan, at vi får en betydelig mindre portefølje, så må vi geare ned, og så går det ud over nogen, og da er det klart, at det er freelancerne…«

Jeg forstår ikke dit svar. Du siger, at DSB ingen indflydelse har haft på, at I tilknyttede Lars Abild. Alligevel siger du, at I med ansættelsen af Lars Abild har løbet en stor risiko for DSB’s skyld?

»Jeg siger, at når Lars Abild er her, så bliver vi en bedre rådgiver – for DSB eksempelvis. Det er for DSB’s skyld, at vi skal være en god rådgiver.«

Så du forventer, at DSB økonomisk kompenserer jer for at tilknytte Lars Abild for DSB’s skyld, selv om DSB ingen indflydelse har haft på, at I tilknyttede Lars Abild?

»Det, jeg siger, er, at når vi har en stab herinde, der har en kompetence på det her område, så er det, fordi vi har en vis tonnage på det. Hvis vi skærer ned i tonnagen, går det ud over den kompetence, vi har. Det er bare det, jeg siger.«

Du skriver, at I har ansat Abild for DSB’s skyld, og nu vil du gerne kompenseres økonomisk, fordi I ikke skal have ham ansat længere.

»Nej, jeg skriver, at hvis de ønskede at nedbringe antallet af opgaver hos os, ville det gå ud over folk, som har været gode for os at have, og vi bliver en dårligere rådgiver,« siger Lars Poulsen.