Søndag kom det frem, at kommunikationsbureauet Waterfront har haft freelanceren Lars Abild tilknyttet, så han var beskæftiget med andet end at skrive kritisk om DSB.
Hidtil har Waterfront Communications mest været kendt for at være lidt gammeldags – og med gode forbindelser til især borgerlige politikere. De er hurtige på aftrækkeren og foretrækker handling frem for lange analyser, lyder det for eksempel fra Kresten Schultz Jørgensen, direktør i Lead Agency og medlem af bestyrelsen i Brancheforeningen for Public Relations Virksomheder.
»Waterfront bedriver PR på den gamle måde. Det er gammeldags lobbyisme og politiske gunslinger-metoder, og det er de stolte over,« siger Kresten Schultz Jørgensen.
Han siger, at Waterfronts rådgivere typisk er folk med en politisk baggrund eller topjournalister.
»Waterfront benytter sig ikke af de store analyser. Det er gammeldags PR, som man har lavet det i årtier. Medarbejderne trækker på deres store netværk. De vil synes, vi andre er nogle æggehoveder – og alt for teoretiske,« forklarer han.
Skifter nok navn
På Kommunikationsforum skriver kommunikationsrådgiver Joachim Sperling, at Waterfront er blevet omtalt som ”et af Danmarks førende”.
Det er Waterfront ikke, mener Joachim Sperling. Firmaet har ingen egenkapital eller indtjening af betydning, viser regnskabet.
»Waterfront er altså et af de PR-bureauer, som branchen kan være mindre stolt af,« skriver Joachim Sperling.
Han tror, at Waterfront snart skifter navn.
»Der er basis for en solid re-branding, og jeg er sikker på, at bureauet gerne modtager ideer hertil hurtigst muligt.«
Waterfront Communications blev i 1993 etableret af cand.jur. Lars Poulsen, som fortsat ejer bureauet i Hellerup nord for København. Fra flere sider lyder det, at Waterfront er lig med Lars Poulsen, der er tidligere formand for Konservativ Ungdom og tidligere medlem af Europaparlamentet.
Prominente rådgivere
Han har gennem årene været god til at hyre en række prominente profiler. Det gælder blandt andre tidligere chefredaktør på Berlingske Tidende Karsten Madsen, tidligere kommunikationschef i TV 2 og MTG, Niels Jørgen Langkilde, Søren Søndergaard før han blev spindoktor i Dansk Folkeparti, Venstrepolitikeren Søren Pind før han blev borgmester, og Kirsten Jensen, der en overgang sad i EU-parlamentet for Socialdemokraterne.
Listen af eks-medarbejdere tæller også Lars Kaspersen, der arbejdede en kort periode hos Waterfront. Han tiltræder om kort tid som kommunikationsdirektør i DSB.
Ifølge Kresten Schultz Jørgensen fra Lead Agency er Waterfront kendt for at skaffe omtale i medierne, sætte kunder i forbindelse med for eksempel politikere eller præge beslutningstagere med bestemte holdninger.
»Det er gedigent PR-håndværk, hvor succeskriteriet er at få kunden i medierne eller skaffe en aftale med en politiker,« forklarer han.
Demensannoncerne
Men bureauet er også kendt for et par sager, hvor Waterfront er blevet kritiseret for at blande lobbyisme med økonomisk støtte.
I 2001 indrykkede De Konservatives sundhedsborgmester i København Mogens Lønborg under valgkampen en annonce i Berlingske Tidende med overskriften »100.000 demente i Danmark risikerer at blive snydt«. Annoncen var resultatet af en samarbejde mellem Waterfront og medicinalfirmaet Pfizer – og Mogens Lønborg skulle ikke betale for annoncen, lød tilbuddet.
»Selv om det ikke var ulovligt, sagde min mavefornemmelse mig, at det var for specifikt, så jeg betalte selv. Jeg havde ikke lyst til at stå i gæld til den pågældende virksomhed,« sagde Mogens Lønborg dengang til Berlingske Tidende.
Ifølge Berlingske Tidende havde Waterfront tilbudt Mogens Lønborg og en række andre politikere økonomisk hjælp, hvis politikerne indvilgede i at være officiel afsender af budskabet i annoncerne.
Tilbuddet betød, at Waterfronts medarbejdere på vegne af politikerne skrev læserbreve om demens.
Venstres daværende politiske ordfører Troels Lund Poulsen lagde i 2002 navn til et læserbrev i Vejle Amts Folkeblad, hvor han talte for øget anvendelse af demensmedicin. Da han blev spurgt til Waterfronts rolle i sagen, kunne han ikke huske, hvilket kommunikationsbureau han havde været i kontakt med.
Dengang sagde Waterfronts seniorprojektleder Niels Jørgen Langkilde, at det var helt almindeligt at lave alliancer mellem politikere og virksomheder, så et kundesynspunkt får en større gennemslagskraft.
»Det er en helt almindelig del af demokratiet, at man bakker op om kandidater, man deler synspunkt med,« sagde Niels Jørgen Langkilde dengang til Berlingske Tidende.
NCC-sagen
I en sag om en lokalplantilladelse fik entreprenørvirksomheden NCC i 2006 indtryk af, at en lokalpolitiker og Waterfront-medarbejder ville stemme for en ny lokalplan i Københavns Borgerrepræsentation – hvis NCC betalte penge til Venstres valgkamp i København gennem foreningen Københavns Fremtid. Waterfront afviste anklagerne, og politiets efterforskning af sagen førte ikke til en sigtelse.
I går forklarede den forhenværende kommunikationsansvarlige i DSB Gods Erik Willumsgaard, at han omkring år 2000 fik en henvendelse fra Waterfront, fordi blandt andre Lars Abild havde skrevet kritisk om DSB Gods.
Tilbuddet fra kommunikationsbureauet lød angiveligt på at finde smuds på Abild for at standse hans skriverier.
»De mente om sådan en som Lars Abild, at man nok kunne finde noget, som man kunne kompromittere med, så man kunne få ham til at stikke piben ind,« sagde han til dr.dk.
Journalisten.dk prøver at få en kommentar fra Waterfronts direktør, Lars Poulsen.
2 Kommentarer
Du skal være logget ind med dit DJ-login for at kunne kommentere på artiklen.
Kresten rammer helt rigtigt i sin analyse af Waterfront. Bureauet opererer med en tvivlsom moral og med ansatte som ligeså har blakket fortid.
Det er afgørende for branchen at ikke kun DSB men også Waterfront bliver draget til ansvar for eventuelle ulovligheder. Det er den eneste måde branchen kan opnå troværdighed og saglighed.
I en tid, hvor man i enhver sag er mere fikseret på personerne bag end på selve sagen, er det mærkelig, at man hverken i de forskellige medier eller i vort eget fagblad kan få at vide, hvem Lars Abild er. Der har ikke stået noget om hans uddannelse, ansættelsesforhold og andet, der kan have interresse for mange sager, når nu hele medieverden og den politiske verden beretter om sagen med DSB