Nyhedsoverblik

data_usage
chevron_left
chevron_right
14:59 24.06.2021 Esben Christensen

Watch Medier starter ejendomsmedie i Norge

Watch Medier vil til efteråret gå i luften med EiendomsWatch, der skal dække ejendomsbranchen i Norge efter samme model som EjendomsWatch gør herhjemme. Det oplyser JP/Politikens Hus i en pressemeddelelse.

Lederen af EiendomsWatch bliver 40-årige Øyvind Henriksen, der har en baggrund i det norske erhvervsmedie E24.

Det er det andet medie, Watch starter i Norge, efter at FinansWatch startede op i Oslo i maj sidste år. Derudover er ShippingWatch repræsenteret i Norge, mens den internationale portefølje også inkluderer FinanzBusiness i Frankfurt.

Watch Medier er ejet af JP/Politikens Hus, og i pressemeddelelsen oplyses det, at man planlægger at lancere endnu et branchemedie i Norge allerede i år. Det er ikke afsløret, hvad det skal dække.

SENESTE NYT

Flere nyheder