Nyhedsoverblik

data_usage
chevron_left
chevron_right
11:03 24.08.2021 Anna Sol Jørgensen

Watch Medier lancerer tredje erhvervsmedie i Norge

Watch Medier udvider med et tredje erhvervsmedie i Norge. Der bliver tale om nichemediet AdvokatWatch, der skal dække advokatbranchen ved både at følge virksomheder og nøglepersoner.

Det skriver Watch Medier i en pressemeddelelse.

”Advokatbranchen er en vigtig del af norsk erhvervsliv, og vi ser et stort potentiale i et uafhængigt og ambitiøst erhvervsmedie, der tager branchen alvorligt. Som med vores andre medier vil vores fokus være virksomheds-orienteret, og vi vil skrive om alt fra strategi, konkurrence og resultater til innovation, rammevilkår og de mange interessante jobskifter,” siger Watch Mediers internationale redaktør, Rasmus Emborg, i pressemeddelelsen.

Redaktør for AdvokatWatch bliver 43-årige Stian Olsen, der kommer fra branchemediet iLaks, før han tidligere på året rykkede til Watch Medier som en del af den norske ekspansion.

SENESTE NYT

Flere nyheder