Kan DJ på den ene side kritisere bestemte lande for at undertrykke pressefriheden og hjælpe forfulgte journalister ud af disse lande – og på den anden side investere i statsobligationer i selv samme lande?

Dansk Journalistforbund kan godt selv se det mulige paradoks. DJ vil drøfte sagen på højeste niveau. Og der er nok ikke tvivl om, at ledelsen ikke mindst tænker på, hvad du som medlem mener om sagen.
Forhistorien er denne:

Som læserne vil vide, har Journalisten gjort det til en tradition at se på, hvordan medlemmernes penge forvaltes af Dansk Journalistforbund. Derfor ved de vågne læsere, at det ikke mindst er afkast på investeringer, der sikrer, at forretningen trods stigende serviceniveau kører med sorte tal.

Denne gang har vi stukket spaden et stik eller to dybere: Hvis vi er afhængige af investeringer, hvor forsvarlige er de så i forhold til DJ's grundlæggende værdier?

DJ arbejder ikke mindst for en udvidelse af presse- og ytringsfriheden, hedder det i fundatsen. Det understreges i næste sætning, at disse bestræbelser også gælder internationalt. Derfor klapper vi hvert år på delegeretmødet eller Fagligt Forum, når vi har indsamlet en stor sum, der kan sendes direkte videre til journalister verden over, der er truet og forfulgt i deres arbejde.

Mange af disse journalister er truet af myndighederne og staten, fordi journalisterne udfordrer korruption og magtmisbrug.
Og her er det så, at værdigrundlag og forretning støder sammen. Journalisten har afdækket, at for eksempel Tyrkiet, som DJ har udtalt kritik af, fordi journalister forfølges, også låner penge fra DJ i form af DJ's investeringer i statsobligationer.
Set i forhold til de samlede investeringer, der er nicifrede, er vi nede i et lille tal. Omvendt er tallene dog store nok til, at der samlet ikke kun er tale om symbolske beløb.

Med andre ord: Der risikerer reelt at være situationer, hvor DJ har tjent penge på at investere i et land, hvor pengene har understøttet udemokratiske strukturer, som journalister er flygtet fra med DJ's hjælp.
Kan vi leve med det? Kan du?

Der findes ingen tradition for, at organisationer siger nej til investeringer i statsobligationer på grund af etiske overvejelser, så længe det ikke direkte handler om stater, der er genstand for internationale sanktioner – og det er hverken Tyrkiet, Peru eller Mexico, for at nævne nogle af eksemplerne.

Man kan også argumentere for, at investeringer måske kan udvikle demokratier. Spørgsmålet er, om DJ ikke skulle gå en anden vej. Glæde sig over, at sagen er kommet frem i lyset, og handle i forlængelse af alle de rigtige ord, der har kritiseret lande og myndigheder for at undertrykke pressen.

Walk the talk, DJ! Placer pengene i lande, hvor udviklingen tydeligvis går den rigtige vej.
Økonomisk vil et eventuelt tab være minimalt. Moralsk vil DJ blive lige så førende, som vi allerede føler os.