Sara Schlüter, journaliststuderende i praktik, næstformand i KaJ – med på sit tredje delegeretmøde.

INDHOLDSLØST. Der har ikke været så mange interessante diskussioner, for med enkelte undtagelser har der ikke været noget at debattere. Jeg synes, det har været et ret indholdsløst delegeretmøde, men i det mindste har der ikke været nogen gamle hoveder, der har stået og gentaget hinanden hele tiden oppe på talerstolen.

Socialt har det været ret hyggeligt, og det er vigtigt at lære hinanden at kende, uanset om det sker i Stjernebaren eller ude i forhallen.

En pudsig hændelse: Jeg endte med at snakke med én, der viste sig at komme fra min hjemkommune Farum-Værløse-Birkerød, og som jeg fik udvekslet telefonnumre med.

Jens Otto Emmich, freelancegrafiker, med i Visuelt Forums bestyrelse – med på sit tredje delegeretmøde

EPOKEGØRENDE. Det var et epoke-gørende møde, hvor der virkelig skete noget. Det var en vigtig beslutning, at delegeretmødet kun skal afholdes hvert andet år. Ellers har det været godt at møde andre og networke lidt. Der plejer at være et band, men det var kun fint, at der ikke var det denne gang, for de andre gange har der siddet fem mennesker og hørt på det. Folk har mere brug for at snakke.

En pudsig hændelse: Det må være oplevelsen af min værelseskammerat, der snorkede, så det hele rystede.

Helle Jørgensen, freelancejournalist – med på sit sjette delegeretmøde.

IDÉUDVIKLING. Jeg havde gerne set, at der havde været noget mere workshop-agtigt i mødet, så det hele ikke foregik på den samme måde: At de, der tør, stiller sig op på talerstolen, og alle andre sidder og hører på. Det ville være rart, hvis vi sad i mindre grupper på 15-20 stykker
og idéudviklede, så der var flere, der kom til orde. Det ville måske få engageret nogle flere og betydet, at vi kunne mødes lidt på tværs af vores faggrupper. Vi har det jo med at holde os til vore egne.

En pudsig hændelse: At det endnu engang er lykkedes Mogens Laier (freelancefotograf fra Århus, red.) at slæbe sin 15-årige labrador med. En glad, blind og mølædt hund. som jeg hvert år tror jeg ser for sidste gang.

Lene Sarup, redaktionssekretær og tillids-repræsentant, Fyens Stiftstidende. Til delegeretmøde for 12. gang.

LANGSOMMELIGT. Der har ikke været rigtig store ting på dagsordenen denne gang. Sagen om delegeretmøde hvert eller hvert andet år fik en blød landing. Nu har vi stadig møde hvert år, det hedder bare noget andet.

Det var vel det!

Vi rykker langsomt i det her forbund.

Der var ikke så mange personangreb. Det er godt, hvis det betyder, at de er holdt op.

En pudsig hændelse: Der mangler stadig kartoffelpinde ved aftenens middag på Nyborg Strand. Det er underligt, at delegeretmødet ikke kan få dem genindført.

Morten Bergholt, journalist og tillidsrepræsentant på DR – Midt & Vest. Til delegeretmøde for ottende gang.

UNDERHOLDNING. Det var et historisk møde. Endelig lykkedes det at beslutte at afholde delegeretmøde hvert andet år. Der var ikke noget særligt på mødet ellers, hvilket i sig selv vel var et argument for, at vi kun skal have det hvert andet år.

Der var ingen dramatik – hverken omkring formandsvalg eller valg af hovedbestyrelsen.

Jeg tror, at der er store forventninger til Fagligt Forum (erstatning for delegeretmøde de år, det ikke afholdes, red.).

Nogle har savnet underholdning om aftenen. Det var fladt, at der kun var Stjernebaren. I flere år har vi haft et band, der har stået og spillet for sig selv i en stor tom sal, det har ikke fungeret. Folk gider ikke at være i en stor træls sal, men vi har manglet det element, der ikke har med fagforening at gøre. Det kunne for eksempel være noget i retning af ATS-folkene, som vi havde til FagFestivalen. Der skal være noget, vi kan være sammen om at grine af.

En pudsig hændelse: Det glædede mig meget, at der var kaffe i pauserne. Der er et vist behov for kaffe, men jeg tror, at det er første år, det har været der. Det var en glædelig overraskelse.

Aalua Lynge, driftstekniker på KNR, med i bestyrelsen for Grønlands Presse-forening – med på sit første delegeretmøde.

INPUT. Jeg skulle allerførst danne mig et indtryk af, hvordan tingene foregår. Nogle af emnerne kunne godt være drøftet mere indgående i grupper – for eksempel spørgsmålet om, hvorvidt strejkestøtten skal være 90 eller 100 procent. Men jeg fik nogle nye input, gode argumenter, jeg ikke havde funderet over før. Vi befinder os også i en lavtlønsgruppe i Grønland, og nogle siger, at de ikke har råd til at strejke. En stor del af vores løn består af variable tillæg, og de er jo ikke indbefattet af strejkestøtten.

I øvrigt synes jeg, at det er en god idé med Fagligt Forum hvert andet år i stedet for delegeretmøde hvert år. Så kan man møde andre ligesindede, for eksempel teknikere, rådspørge hinanden og få gode råd.

En pudsig hændelse: Vi grinede meget over en taler, der blev ved med at tale om klassekamp og talte til os som i gamle dage: Kammerater!