search

Voldtægt på virkeligheden?

Rolling Stone har skadet troværdigheden af den undersøgende journalistik og gjort vold på fundamentale journalistiske principper. Det vurderer Annegrethe Rasmussen efter en sag, hvor magasinet viderebragte falske voldtægtsbeskyldninger uden at høre de anklagede 

Den 19. november fandt den amerikanske universitetsverden – og mere specifikt det prestigiøse University of Virginia (UVA) – sig under anklage, efter at en rystende historie rullede ud over hele USA. Og efter få timer også i store dele af resten af verden. 

Den dag udkom det respekterede magasin Rolling Stone nemlig med en 9.000 ord lang feature i front om en brutal massevoldtægt i universitetsverdenen. I artiklen med navnet A Rape on Campus udrulles en særdeles detaljeret og rystende beretning fra et offer – en kvindelig studerende på UVA, der i artiklen optræder under navnet ”Jackie”.

I artiklen fortælles historien om, hvordan den dengang 19-årige kvinde, der aldrig havde haft sex eller drukket alkohol før, var blevet udsat for en massevoldtægt under en fest afholdt i efteråret 2012 i regi af broderskabet Phi Kappa Psi.

De bedste amerikanske universiteter har alle disse ”fraternities” og ”sororities” (broder- og søsterskaber med græske navne). Mange af disse klubber er svære at blive medlem af, og der har tidligere været utallige beretninger i amerikanske medier om, hvordan der findes mere eller mindre ydmygende eller bizarre indvielsesritualer for at blive optaget. Det er generelt accepteret, at man har tavshedspligt, når det gælder visse af broder- og søsterskabernes nærmere aktiviteter, og det er tilsvarende underforstået, at det gavner ens fremtidige netværks- og karrieremuligheder at være inde i varmen.

Rystende detaljer og voldsomme reaktioner

Imidlertid stod det hurtigt klart, at ’Jackies’ historie befandt sig i en helt særlig liga. Samtlige amerikanske mediers online-udgaver bragte påstandene om den uhyrlige tre timer lange massevoldtægt videre. Historien rullede også på alle tv-kanaler og på public service-radioen NPR (National Public Radio).  

I hovedstadens ledende avis Washington Post afkrævede lederskribenten få dage efter en politiundersøgelse, fordi – som der stod: ”hvis disse påstande er sande, er det ikke et spørgsmål om, at de unge mænd bør ekskluderes fra deres universitet, de hører hjemme i fængsel”.

Universitetets ledelse stod også til prygl. I artiklen fremstår ledelsen både afvisende over for Rolling Stones reporter, Sabrina Rubin Erdely, og følelseskold over for de traumer, som Jackie efterfølgende døjede med – herunder en vægtforøgelse på 25 pund, manglende deltagelse i undervisning og eksamen og depressive anfald. Tre dage efter blev alle broder- og søsterskaber ved universitetet midlertidig lukket af UVA, ligesom der var store demonstrationer af oprørte studerende foran det hus, hvor Phi Kappa Psi har hjemme.

I forvejen plages de bedste universiteter i USA – Ivy League – af alvorlige og belastende statistikker over seksuelle krænkelser og voldtægter; et faktum, som i år nåede Det Hvide Hus, hvor præsident Obama beordrede en undersøgelse med vicepræsident Joe Biden i spidsen.

Fakta holdt ikke

Der gik imidlertid ikke mere end en lille uge, før det stod klart, at betydelige dele af historien ikke holdt vand

Flere medier var begyndt at krydstjekke de faktuelle oplysninger i artiklen, og Phi Kappa Psi udsendte fredag en benægtelse af alle anklagerne, hvor de dels oplyste, at der ikke havde været afholdt nogen fest på den pågældende dato i 2012, at den påståede gerningsmand (som alle på UVA kender, men som ikke optræder under sit rigtige navn i artiklen) ikke er medlem af broderskabet, og endelig at de ikke har nogen medlemmer i universitetets livredderklub, hvor gerningsmanden ifølge artiklen havde et studenterjob sammen med ’Jackie’.

Redaktør undskylder

Og fredag i sidste uge krøb Rolling Stones chefredaktør til korset. I en række opsigtsvækkende tweets bekendtgjorde Will Dana, at magasinet havde ”begået en fejl ved at stole på ’Jackie’ og ved at love hende ikke at kontakte den påståede gerningsmand, før vi bragte artiklen. Fejlen er udelukkende vores, ikke Jackies, hed det.

Videre skrev Dana på Rolling Stones hjemmeside, at ”vi må konkludere, i lyset af nye oplysninger, at vores tro på Jackie var en misforståelse … vi prøvede på at udvise forståelse for den urimelige skamfølelse og ydmygelse, som mange kvinder føler, efter at de har været udsat for et seksuelt overfald, men vi fortryder nu vores beslutning om ikke at kontakte de påståede gerningsmænd for at få deres beretning. Vi tager dette alvorligt og vil gerne undskylde til enhver, som er blevet berørt af historien”.

Dana havde tidligere sagt, at magasinet også var påvirket af, at hovedpersonen i historien over for journalisten havde givet udtryk for, at hun frygtede hævn og repressalier fra de unge mænd.

Redaktøren understreger dog samtidig, at man ikke kan slutte modsat: At ’Jackie” ikke er blevet voldtaget. Over for Washington Post, som var det medie, der først satte spørgsmålstegn ved dele af historien, har den unge kvinde fastholdt sin version af beretningen – dog med tilføjelse om, at hun ikke længere er sikker på, at alle detaljer er 100 procent korrekte.

Broderskabet tager afstand fra påstande

I den lange gennemgang af sagen, som den står nu, har avisen også talt med flere af den unge kvindes venner og veninder samt den studerende, der delte værelse med hende i efteråret 2012. De er overbeviste om, at ”noget traumatisk fandt sted”, og at ’Jackie’ ”nok var udsat for et seksuelt krænkende overfald”, men at de ikke er tilsvarende overbeviste om antallet af overfaldsmænd eller om overfaldets karakter.

En ven, der blev ringet op af den unge kvinde om natten efter det påståede overfald, fortæller således avisen, at han løb ud for at møde ’Jackie’, der virkede ”rystet”, men at han ikke så noget blod eller fysiske skader. Og en anden kvindelig ven beretter, at Jackie til hende har fortalt, at hun ”blev tvunget til oralsex af fem mænd”, men at historien senere blev ændret til gruppevoldtægt af syv mænd.

I broderskabets pressemeddelelse om anklagerne udtales det, at man kun optager nye medlemmer om foråret (ikke om efteråret, som det påstås i artiklen), og at der ”ikke indgår nogen elementer af seksuel karakter i vore indvielsesritualer. Antagelsen om det modsatte er frastødende, og vi kan ikke stærkt nok tage afstand fra påstanden herom”.

Skader fremtidens ofre

I en bunke medierapporter hen over weekenden har talrige andre kvinder stået frem og beklaget, at historien vil skade troværdigheden af nye anklager, som vil komme fremover.

Alex Pinkleton, som er en nær ven af Jackie, og som selv er blevet voldtaget på UVA i sit første studieår, siger til Washington Post, at ”min største frygt er, at folk nu vil være mere uvillige til at tro på ofrene i fremtiden. Vi bliver nødt til at huske på, at flertallet af voldtægtsofre fortæller sandheden … og selv om denne konkrete sag måske er blevet forvansket, så udraderer det ikke de triste sandheder, som denne artikel også handler om: Voldtægt på universitetet er mere almindeligt forekommende, end vi indser, og sagerne bliver ofte fejlbehandlede både af de studeende, af uddannelsesinstitutionerne og af samfundet som sådan”.

Pinkleton understreger, at ”vi i interesseorganisationen her på UVA (for voldtægtsofre, red.) vil fortsætte vores arbejde med at synliggøre emnet, og vi vil fortsætte vort arbejde med at gøre UVA til et sted, hvor seksuelle overfald er sjældne, hvor der er en klar procedure, man kan følge, hvis man bliver overfaldet, og hvor de administrative procedurer er båret af retfærdighed og medfølelse”.

Skade på journalistikken som fag

Men uanset udfaldet af de undersøgelser af ’Jackies’ konkrete sag, der nu er i fuld gang både på universitetet, hos politiet, samt i anklagemyndigheden for staten Virginia, kan man imidlertid med mediebrillen på allerede nu fremsætte følgende triste konklusion:

Uanset naturen af ’Jackies’ overfald – eller hvad der er sket med hende i 2012 – har Rolling Stone først og fremmest gjort vold på fundamentale journalistiske principper om at tjekke sine kilder; især kan man tilføje, i historier, hvor der rejses alvorlige anklager mod letgenkendelige personer.  

Som en kommentator sagde til Al-Jazeera America i weekenden, handler journalistik ikke først og fremmest ”om at holde med nogen, men om at bringe så store dele af virkeligheden frem til publikum som muligt”.

I dette tilfælde har Rolling Stone ikke blot bidraget til at svække troværdigheden af kommende voldtægtsofres beretninger – og dermed paradoksalt og sørgeligt nok netop skadet den gruppe af mennesker, som journalisten og magasinet udtaler sympati og forståelse over for. De har også skadet troværdigheden af den undersøgende journalistik som genre.

 

Kommentarer
0
Denne artikel er lukket for kommentarer.
keyboard_arrow_up
Tilbage til toppen