Hovedbestyrelsens forslag, der skulle begrænse det voksende antal delegerede, faldt med kun fem stemmer. Modforslaget, der ihøjere grad ville tilgodese små arbejdspladser, blev heller ikke vedtaget. Dermed blev delegeretmødets størrelse ikke begrænset.

"Forslaget er vedtaget."

Dirigenten var sikker i sin sag. Fra den ophøjede talerstol var et hurtigt blik ud over salen nok til at afgøre slaget om delegeretmødets størrelse. I dirigentens øjne var der åbenlyst mere end to-tredjedele af de delegerede, som havde rakt de gule stemmesedler i vejret – og dermed stemt ja til en lovændring, der ville begrænse delegeretmødets vækst.

Men det så nu ikke så sikkert ud, mente andre. Og derfor blev der krævet stemmeoptælling, og stemmetællerne kom på arbejde.

Og efter en kort optællings-pause måtte en rødøret dirigent erklære, at forslaget rent faktisk var faldet. Kun 207 havde stemt ja ud af de 317, der stemte. Det var fem for lidt, fordi lovændringer kræver to-tredjedels flertal. 88 stemte imod, og 22 undlod at stemme.

Der var flere grupperinger i den demokrati-diskussion, som fulgte af forslaget. Der var dem bag HBs forslag, en anden gruppe med et modforslag, og så var der dem, der vandt afstemningen – de ville ikke have ændret størrelsen på delegeretmødet. En af dem var tillidsmanden for NORDJYDSKE Stiftstidende, Torben Duch Holm:

"Det er logisk, at delegeretmødet vokser i takt med, at forbundet vokser. Demokratiet har de omkostninger, det har."

Den demokratiopfattelse delte HBs Carsten Lorenzen ikke.

"Efter Torben Duch Holms opfattelse så skal der altså også være flere folketingsmedlemmer, hver gang der er en flygtning, som krydser grænsen til Danmark."

 

Uhåndterligt
Carsten Lorenzen var én af de aktive fortalere for hovedbestyrelsens forslag, som kraftigt ville beskære antallet af delegerede og samtidig stoppe mødets vækst.

Ved delegeretmødet i 2000 kunne der vælges 465 delegerede, mens der i år kunne vælges 506 delegerede. Der er ingen øvre grænse for antallet af delegerede, og med den hastigt voksende medlemsskare mener HB, at delegeretmødet bliver uhåndterligt.

HBs forslag ville lave DJs demokrati om til et repræsentativt sy-stem med et fast antal delegerede. Det nye system ville begrænse antallet af delegerede til maksimalt 400 delegerede men havde også som konsekvens, at små arbejdspladser med kun fem ansatte ikke længere var sikret en delegeret, som de er med det nuværende system.

Hvis HBs forslag var gået igennem, så ville det kræve 14 ansatte at få en delegeret, med det nuværende medlemstal.

Det var baggrunden for, at en håndfuld delegerede havde stillet et modforslag. Det forslag begrænsede også antallet af delegerede men sikrede til gengæld, at små arbejdspladser med fem ansatte stadig kunne vælge en delegeret.

"Jeg mener, at de små skal begunstiges, fordi Journalistforbundet kan føles fjernt for ansatte på små arbejdspladser. Det er et forkert signal at sende, at forbundet kun er for de store," sagde Karen Hedegaard fra Visuelt Forum.
Men modforslaget blev heller ikke vedtaget.

 

Mindretalsbeskyttelse
Forinden havde delegeretmødet vedtaget, at medlemmer i DJ kan gå i valgforbund, når de skal vælge delegerede. (Se historien Valgforbund vedtaget side 12)

Ja-sigerne til HB-forslaget mente, at de små arbejdspladser med vedtagelsen af valgforbund var sikret muligheden for at vælge delegerede.

"De nye regler om valgforbund er med til at sikre, at fagpolitisk aktive fra små arbejdspladser ikke holdes udenfor. Og medlemmerne på arbejdspladser på mellem fem og 14 medlemmer, der afskæres den automatiske ret til en delegeret, kan uden besvær blive valgt i de kreds- og specialgrupper, som de overføres til," sagde Thomas Szlavik fra HB.

Kreds 1-formanden, René Simmel, var enig i, at det er nemt at blive valgt som delegeret.

"I min kreds var der i år 33 pladser til delegeretmødet. Men der var kun 19, der ville vælges. Så kom ikke og sig, at det er så svært at blive delegeret i Dansk Journalistforbund."

Men det er en afgørende forskel at have en delegeret, der er direkte valgt på arbejdspladsen, sagde Peter Hertz, informationsmedarbejder ved DSB.

"Problemet er, at folk ikke går ned i kredsen for at blive valgt. Derfor er det utroligt vigtigt for os, at vi kan mødes i vores eget rum på arbejdspladsen og diskutere tingene," sagde han.

Jens Langergaard, Berlingske Tidende, mente ikke, at de små arbejdspladser havde særlige krav på mindretalsbeskyttelse.

"Vi kommer alle sammen her med lige præcis så mange repræsentanter, som vi har i ryggen. De små er ikke mere truede på deres indflydelse, end de store er, sådan som HBs forslag er skruet sammen," sagde han til forsamlingen.

 

Den kinesiske folkekongres
Torben Duch Holm, tillidsmanden på NORDJYDSKE Stiftstidende, gik imod begge forslag.

"Jo flere medlemmer, jo større må delegeretmødet være," sagde han kort og kontant.

Og han fik opbakning fra sin kollega Eva Seider fra NORDJYDSKE Stiftstidende.

"Hvorfor er det en fordel at være færre?" spurgte hun.

Det fik både Uffe Gardel og _Carsten Lorenzen fra HB op på talerstolen.

"I den Kinesiske Folkekongres er der 3000 medlemmer. Er det måske mere demokratisk? Men vi kan da mødes i Bellacentret i fremtiden. Der er plads nok. Men det gør altså ikke forsamlingen mere demokratisk," sagde Uffe Gardel.
"Når vi er så mange, så er der nogen, der falder hen eller sidder ude i baren. Og det er jo ikke alle emner, der er lige interessante for alle. Så lad os holde en størrelse, der kan holde alle dem, som er fagpolitisk optaget, fanget," sagde Carsten Lorenzen.

Morten Hansted, TV 2, var også imod begge forslag.

"Jeg synes ikke, TV 2 nødvendigvis skal stille med 10 delegerede. Jeg ville gerne afgive nogen til dem fra de små produktionsselskaber, hvor der virkelig er problemer. På den anden side er der ikke noget loft i modforslaget. Derfor synes jeg ikke, vi har fundet det geniale forslag, så jeg venter på et bedre forslag til næste år," sagde han.

Og sådan bliver det. Da begge forslag var faldet, sagde næstformand i DJ, Christian Kierkegaard, til JOURNALISTEN, at han forventer, HB vil komme med et nyt forslag til næste år. Et forslag, som i højere grad skal beskytte de små arbejdspladsers mulighed for at vælge delegerede.

SÅDAN VÆLGES DE DELEGEREDE

– Antallet af delegerede afhænger af antallet af medlemmer på arbejdspladsen:

– 5-19 medlemmer giver _1 delegeret
– 20-49 medlemmer giver _2 delegerede
– 50-79 delegerede giver _3 delegerede

– Deruover vælges yderligere _én delegeret per påbegyndt
30 medlemmer.

– Medlemmer, der arbejder alene eller på arbejdspladser med mindre end 5 ansatte, kan vælges som delegerede i deres kreds eller specialgruppe.