search

Vohnsens vision

JPs tillidsmand har på to og et halvt år sagt farvel til 100 journalist-kolleger. Nu vil han prøve at bremse lavinen. Derfor skal journaliststuderende og fastgroede freelancere ud af bladhuset. Næste træk er langt mere kontroversielt.

"Jeg napper et år mere. Så gider jeg fanme ikke mere."

Erik Vohnsen blev tillidsmand på Jyllands-Posten i 1999. Den-gang var der 270 journalister på avisen. I dag, fire sparerunder efter, er tallet 168.

Det har ikke været sjovt at skulle sige farvel til så mange kolleger, og det har ikke gjort situationen lettere, at der på det seneste er dukket nye ansigter op på avisen. Ansigter, som tilhører fasttilknyttede freelancere eller journaliststuderende med studiejob på avisen.

Eller som Erik Vohnsen selv udtrykker det: "Cheferne kører fastansatte ud i busser og vender tilbage med løstansatte, som undergraver overenskomsten."

Efter den seneste sparerunde i april i år, hvor 18 journalister blev fyret, fik Erik Vohnsen og bladets resterende journalister nok.

De startede et modangreb for at stoppe udslusningen af faste medarbejdere.

Først krævede JP-journalisterne, at bladhuset skulle stoppe med at bruge freelancere som afløsning for faste medarbejdere. Jyllands-Posten samarbejder med freelancebureauet InMente, som dagligt leverer nyhedsartikler til JP Århus og JP København (se JOURNALISTEN nr. 8). Erik Vohnsen vurderer, at i alt ti freelancejournalister arbejder under vilkår, som gør, at de burde være fastansatte. En højesteretsdommer skal nu afgøre, om JPs ledelse har forbrudt sig mod overenskomsten ved at have faste freelancere siddende på avisens gange.

JP-journalisterne har også anmeldt 11 journaliststuderende for at bijobbe. Flere anmeldelser følger, siger Erik Vohnsen.

Det handler med andre ord om at stoppe busserne, som kører løstansatte hoveder ind på avisen.

"Det er tragisk for dem, som vi vil have ud. Men skal vi give køb på det, som faste medarbejdere har kæmpet sig til igennem 100 år, fordi mediebranchen befinder sig i en depression?" spørger Erik Vohnsen.

Spørgsmålet hænger i den røgfyldte luft på tillidsmandens kontor i Viby. Han går hen over gulvet. Frem og tilbage. Erik Vohnsen skal tage hensyn til kolleger i branchen, Journalistforbundet, kollegerne på bladet, forholdet til sine chefer og endelig til de studerende fra Danmarks Journalisthøjskole. Næsten ligegyldigt hvad han siger, så giver det øretæver. Selv derhjemme. Erik Vohnsens kone er journaliststuderende og skriver hver uge til avisen. Nu er hun blevet anmeldt af sin egen mand for bijobberi.

 

"Sådan er fremtiden"
"Det er en umulig situation. Forleden blev jeg ringet op af en nyuddannet journalist. Hun havde gået ledig siden august, og nu var hun presset, fordi der snart kommer et nyt hold journalister ud fra skolen. Derfor ville hun tilbyde nogle artikler gratis til weekendredaktøren. Hun forestillede sig, at det ville blive nemmere at få job, når man kunne vise nogle trykte artikler fra Jyllands-Posten frem. Så spurgte hun mig, hvad jeg sagde til det."

Erik Vohnsen løfter øjenbrynene, men siger ikke noget.

-Hvad sagde du?

"Ja, hvad tror du. Men jeg var da glad for, at hun ringede til mig først. Det siger bare, hvilken håbløs situation journaliststanden er i."

Erik Vohnsen taler om de løst-ansatte medarbejdere, der afløser tidligere fastansatte. Han ridser hele tiden oversigtsbilledet op, som om han skal sikre sig, at det er rigtigt:

Hundredvis af studerende og freelancere, der hellere end noget andet vil skrive for Jyllands-Posten. Et bladhus i økonomisk krise. 170 fastansatte medarbejdere, der gennemsnitligt tjener 38.246 kroner om måneden med ret til otte ugers ferie samt en 37 timers arbejdsuge. Og endelig konkurrenten, gratisavisen metroXpress, der har fået langt billigere journalister, ansat på langt mere fleksible vilkår end på Jyllands-Posten.

Alt i alt en cocktail, som allerede har fået øverste chef, Jørgen Ejbøl, til at sige, at der ikke bliver ansat flere journalister på den nuværende overenskomst.

Erik Vohnsen taler om frem-tidsudsigterne.

"Det er klart, at der altid vil være behov for faste medarbejdere. Man kan ikke smide allesammen ud. Men nicheområder som for eksempel forbrugertillæg, Det sker, tv-tillæg, søndagsfeatures, sportsstof. Alt det kan man også få lavet udenhus."

-Frygter du fremtiden?

"Nej, jeg frygter den ikke. For sådan er fremtiden."

-Hvorfor så kæmpe imod?

"Fordi ledelse og medarbejdere har lavet nogle spilleregler – overenskomsten – som ledelsen bevidst overtræder. Der er en masse løstansatte, som undergraver min overenskomst og freelancernes – de rigtige freelanceres – lønvilkår."

-Men selv om I vinder den faglige voldgift om freelancere, og samtidig får bijobberne smidt ud, så er der stadig rigtig mange freelancere, som gerne vil arbejde for Jyllands-Posten. Er du ikke bange for dem?

"Jo, gu' er jeg det. Derfor må vi også sørge for, at det bliver attraktivt for bladet at fastansætte medarbejdere igen."

Han rejser sig op. Begynder at gå rundt igen.

 

Øretæveindbydende
Erik Vohnsen håber på, at et nyt netværk af freelancere på JP vil sørge for, at de løstansatte tager sig rimeligt betalt. Men han tror ikke, at det er nok til at bremse den stigende brug af løstansatte og den faldende brug af fastansatte.
Der skal noget mere til.

"Jeg tror, vi må indstille os på, at den eksisterende overenskomst må blødes op, så ledelsen får den fleksibilitet, den efterspørger."

Han ser op et øjeblik og ser næsten truende ud.

"Jeg får øretæver for det her," siger han, og så begynder han at remse op, på hvilke områder overenskomsten kunne være mere fleksibel: Opsigelsesvarsel, orlovsregler, ferie, genetids- og afspadseringsregler og endelig indførelse af Ny løn.

-Du siger selv, at du får øretæver. Hvad får dig til at sige de ting?

"Jamen, alternativet er, at vi bliver en stadig mindre gruppe af fastansatte på JP, og så render der alle mulige folk rundt på gangene, som vi ikke ved, hvem er, og hvis løn- og arbejdsvilkår vi heller ikke kender. Sammenholdet vil smuldre.

-Hvorfor?

"Hvis der er 50 med en fælles interesse og 50 andre med hver deres egointeresse, så er det svært at finde fælles fodslag."

Erik Vohnsen forklarer, at han ikke vil forringe den overenskomst, som medarbejderne er ansat på i dag. Han vil heller ikke have en A- og en B-overenskomst. Han mener i stedet, at de dårligere vilkår for nyansatte skal skrives ind i den nuværende overenskomst.

"Så vil de nyansatte automatisk arbejde sig hen på den gamle overenskomst. Men de første år af deres ansættelse vil have indbygget nogle muligheder, der giver bladet en større fleksibilitet."

-Hvor længe har du syntes, at nye skulle ansættes på dårligere vilkår?

"Det er kommet gradvist. Det er sket i løbet af de seneste to og et halvt år, hvor antallet af fastansatte er reduceret fra 270 til 170."

 

Kommentarer
0
Denne artikel er lukket for kommentarer.
keyboard_arrow_up
Tilbage til toppen