Næste sommer er der VM i herrefodbold i Rusland. Og i sidste uge blev plakaten for verdensmesterskabet afsløret.
Journalisten har bedt Peder Stougaard, grundlægger af Dansk Plakatmuseum, om at vurdere den russiske VM-plakat, som er den 22. i rækken.
Konstruktivistisk plakat
Noget af det særlige ved plakaten er, at det er så tydeligt, at den er fra Rusland, siger Peder Stougaard.
”Værtslandet har ikke været så tydelig i de andre plakater,” siger han.
Plakaten er lavet af den russiske grafiske designer Igor Gurovich og forestiller den sovjetiske målmand Lev Yashin, som deltog i fire verdensmesterskaber fra 1958 til 1970.
Den grønne skive bag Lev Yashin symboliserer ifølge kunstneren fodboldbanen. Fra fodbolden, som målmanden kaster sig efter, strømmer orange stråler i skarpe linjer.
De geometriske former henter inspiration fra den russiske konstruktivisme fra begyndelsen af 1900-tallet, fortæller Peder Stougaard.
”Plakaten har referencer til en tid og historie, som Rusland var kendt for – inden det hed Sovjetunionen,” siger han og tilføjer, at det nostalgiske islæt med de mange referencer også adskiller 2018-plakaten fra de tidligere mesterskabers.
En plakat skal sige ”wow”
Han synes, at VM-plakaten har det, som en god plakat kræver. Den er flot og hurtigt aflæselig.
”Den fortæller helt nøgternt, at der er fodbold – du ser en fodboldspiller og en fodbold, og så er der en kort tekst. Det er det, den skal gøre,” siger Peder Stougaard.
Og så er det en plakat, der fanger øjet.
”Når man ser en plakat hænge et sted, skal man sige ”wow”. Hvis man ikke gør det, er det en dårlig plakat.”
Plakater skal være som digte
Peder Stougaard sammenligner plakater med digte. Mens romaner kan være fyldt med alskens detaljer, skal et digt trække essensen ud af den historie, der skal fortælles.
”På samme måde er det med en plakat,” siger han.
Han mener, at en del af plakaterne fra de tidligere verdensmesterskaber ofte er rodede og uoverskuelige.
Men han kan godt lide plakaterne fra VM i Vesttyskland i 1974 og VM i Sydafrika i 2010.
”Det er en sjov og meget kropslig plakat med en utrolig rytme og bevægelse. Den malede fodboldspiller er næsten ’Vild med dans’-agtig i sin attitude. Kunstneren går ind og leger med virkeligheden, og det gør plakaten sjovere, at der er et kunstnerisk udtryk. Og den er fortsat enkel og ren med stor, tydelig tekst og ikke mere abstrakt, end at den fortsat er genkendelig. For det kan godt blive for abstrakt: Miró-plakaten (fra mesterskabet i Spanien i 1982, red.) er ikke en plakat, der fortæller, hvad det går ud på, andet end at det er Miró, der har lavet den.”
”Plakaten er helt enkel og ren i sin opbygning og alligevel iøjnefaldende på grund af den gule bund. Det er en stærk plakat, fordi der – uden at det bliver alt for politisk – refereres til frigørelsesprocessen efter apartheid. Hovedet, som er formet efter Afrika, skubber til bolden. Det symboliserer frihed. ”Nu kan vi gøre, hvad vi vil: Vi banker til bolden, så den flyver ud i den store verden.””
Du kan se alle VM-plakaterne her.
1 Kommentar
Du skal være logget ind med dit DJ-login for at kunne kommentere på artiklen.
Spændende betragtninger af Peder Stougaard.
Selv har jeg i de seneste år beskæftiget mig med sammenblandingen af sport og politik under Putins styre, og har en lidt anden opfattelse af plakaten som jeg ikke mener blot nøgternt fortæller “at der er fodbold – du ser en fodboldspiller og en fodbold”. Plakaten og den tilhørende introvideo ved offentliggørelsen sender i særdeleshed også nogle interessante politiske budskaber med stærke referencer til tiden under sovjet-styret.
Til eventuelt interesserede har jeg udfoldet disse tanker her: www.idrætshistorie.dk/blog/