Styrke i sammenhold
Han tror, at sammenholdet mellem danske fotografer har en stor betydning for den voldsomme succes, fordi de inspirerer hinanden og dermed sætter ambitionsniveauet op. Og han har allerede hørt om den landskampsstemning, som fotografkollegaer skabte i Kastrup Lufthavn, da Claus Bjørn Larsen vendte hjem fra Amsterdam efter pressemødet, hvor hans vinderbillede blev afsløret.
“Det sammenhold er unikt, og jeg er sikker på, at det er en del af forklaringen.”
Det er ikke kun til World Press Photo, at de danske fotografer har haft stor succes gennem det seneste år.
Nicolai Fuglsig fik sidste år den anerkendte Infinity Award i New York, og Joachim Ladefoged, Claus Bjørn Larsen og Nicolai Fuglsig blev hædret med tre af fem priser til fotofestivalen i Perpignan, der betragtes som fotografiets svar på Cannes-filmfestivalen.
Den store succes er ikke overraskende for Colin Jacobson, der underviser i fotografi på Cardif University. Han er samtidig redaktør af det anerkendte britiske fotoblad Reportage, og han mener, at danske fotografer er kendetegnet ved at have en stærk journalistisk personlighed, som bliver videreformidlet ned i billederne.
“Claus Bjørn Larsen og flere andre har en speciel måde at bruge kameraet på. De kommer tæt på og fokuserer på forskellige dele af kroppen. Ikke hele kroppen. De bruger meget dominerende ting i forgrunden, der suger dig ind i resten af billedet. En stil, der giver indtryk af selvsikkerhed,” siger Colin Jacobson, der også mener, at de danske fotografers gode forhold spiller ind.

Uenighed om vinderbilledet
At det netop var billedet med den gamle, sårede mand, der blev Årets Pressefoto i verden har undret mange. Ikke mindst Claus Bjørn Larsen selv, der i takketalen sagde til en sal fuld af måbende tilhørere, at han ikke var enig i juryens valg.
“Der er flere andre billeder, også i min egen serie, som jeg synes er bedre. Vinderbilledet har ikke så mange lag,” siger Claus Bjørn Larsen.
Mark Grosset, der var formand for juryen er overraskende nok enig.
“Da vi tog beslutningen, var der en række faktorer, der spillede ind og påvirkede vores beslutning,” siger han.
Juryen var bevidst om, at det ikke som de sidste to år skulle være et billede af en grædende kvinde, der skulle vinde. Derudover skulle det være et billede, der kan afkodes umiddelbart, fordi det skal på plakater og forsiden af bogen med billederne. Og som den måske vigtigste begrundelse betød det meget for juryen, at det sidste vinderbillede i årtusindet skulle bruges til at lave et manifest.
“Claus Bjørn Larsens billede kunne være taget under 2. verdenskrig eller i Tjetjenien. Det ser jeg som en styrke, fordi det er et billede på, at menneskeheden ikke har udviklet sig meget, og det var det, vi ville vise,” siger Mark Grosset, der også mener, at vinderbilledet er meget stærkt.
“Det lægger op til fortolkning. Hvad tænker de tre mennesker på. Hvad har de set,” siger Mark Grosset, der understreger, at alle i juryen var tilfredse, selvom beslutningen ikke var enstemmig.