search

VISUELLE VINDERE

Danske fotografer viste endnu en gang, at de er blandt verdens allerbedste, da fire danske fotografer vandt ved dette års World Press photo. “Danske fotografer har fornyet pressefotoet,” siger juryformanden.
Danske fotografer viste endnu en gang, at de er blandt verdens allerbedste, da fire danske fotografer vandt ved dette års World Press photo. “Danske fotografer har fornyet pressefotoet,” siger juryformanden.

Det begyndte med Joachim Ladefogeds sejr i en kategori ved World Press i 1998. Året efter vandt Nicolai Fuglsig også en kategori, og i år er de danske vindere mangedoblet.
Tre ud af de tyve kategorier blev vundet af danske fotografer, heri-blandt den allerstørste; Årets Pressefoto i verden. Desuden blev det til to tredjepladser og en hædrende omtale. 42.000 billeder var indsendt og fotografer fra 122 lande konkurrerede om priserne.
“Danske fotografer har i høj grad fornyet pressefotoet,” siger Mark Grosset, der var formand for juryen ved dette års konkurrence, som forklaring på den danske overrepræsentation.
“Danske fotografer er dokumentariske uden at trække for meget på gamle traditioner. Man kan vel kalde dem konceptfotografer, fordi de lægger så meget vægt på selve fotoet. Nogle gange mere end på det, de fotograferer. Deres arbejde er dedikeret til det visuelle, og deres stil går ind som en del af emnet,” siger Mark Grosset.
På trods af hans begejstring for danske fotografer var Mark Grosset meget overrasket, da han og juryen var blevet enige om vinderne, og de derpå vendte billederne om for at se, hvem der havde fotograferet dem. Ét for ét dukkede danske navne op.
“Det var folk, som jeg aldrig havde hørt om. Det var mildest talt forbløffende,” siger Mark Grosset.

Styrke i sammenhold
Han tror, at sammenholdet mellem danske fotografer har en stor betydning for den voldsomme succes, fordi de inspirerer hinanden og dermed sætter ambitionsniveauet op. Og han har allerede hørt om den landskampsstemning, som fotografkollegaer skabte i Kastrup Lufthavn, da Claus Bjørn Larsen vendte hjem fra Amsterdam efter pressemødet, hvor hans vinderbillede blev afsløret.
“Det sammenhold er unikt, og jeg er sikker på, at det er en del af forklaringen.”
Det er ikke kun til World Press Photo, at de danske fotografer har haft stor succes gennem det seneste år.
Nicolai Fuglsig fik sidste år den anerkendte Infinity Award i New York, og Joachim Ladefoged, Claus Bjørn Larsen og Nicolai Fuglsig blev hædret med tre af fem priser til fotofestivalen i Perpignan, der betragtes som fotografiets svar på Cannes-filmfestivalen.
Den store succes er ikke overraskende for Colin Jacobson, der underviser i fotografi på Cardif University. Han er samtidig redaktør af det anerkendte britiske fotoblad Reportage, og han mener, at danske fotografer er kendetegnet ved at have en stærk journalistisk personlighed, som bliver videreformidlet ned i billederne.
“Claus Bjørn Larsen og flere andre har en speciel måde at bruge kameraet på. De kommer tæt på og fokuserer på forskellige dele af kroppen. Ikke hele kroppen. De bruger meget dominerende ting i forgrunden, der suger dig ind i resten af billedet. En stil, der giver indtryk af selvsikkerhed,” siger Colin Jacobson, der også mener, at de danske fotografers gode forhold spiller ind.

Uenighed om vinderbilledet
At det netop var billedet med den gamle, sårede mand, der blev Årets Pressefoto i verden har undret mange. Ikke mindst Claus Bjørn Larsen selv, der i takketalen sagde til en sal fuld af måbende tilhørere, at han ikke var enig i juryens valg.
“Der er flere andre billeder, også i min egen serie, som jeg synes er bedre. Vinderbilledet har ikke så mange lag,” siger Claus Bjørn Larsen.
Mark Grosset, der var formand for juryen er overraskende nok enig.
“Da vi tog beslutningen, var der en række faktorer, der spillede ind og påvirkede vores beslutning,” siger han.
Juryen var bevidst om, at det ikke som de sidste to år skulle være et billede af en grædende kvinde, der skulle vinde. Derudover skulle det være et billede, der kan afkodes umiddelbart, fordi det skal på plakater og forsiden af bogen med billederne. Og som den måske vigtigste begrundelse betød det meget for juryen, at det sidste vinderbillede i årtusindet skulle bruges til at lave et manifest.
“Claus Bjørn Larsens billede kunne være taget under 2. verdenskrig eller i Tjetjenien. Det ser jeg som en styrke, fordi det er et billede på, at menneskeheden ikke har udviklet sig meget, og det var det, vi ville vise,” siger Mark Grosset, der også mener, at vinderbilledet er meget stærkt.
“Det lægger op til fortolkning. Hvad tænker de tre mennesker på. Hvad har de set,” siger Mark Grosset, der understreger, at alle i juryen var tilfredse, selvom beslutningen ikke var enstemmig.

Kommentarer
0
Denne artikel er lukket for kommentarer.
keyboard_arrow_up
Tilbage til toppen